Translate

Søg i denne blog

mandag den 11. maj 2026

Kristi tavshed.

 

LINK



Kristi tavshed


(Mat 11:1-11)


Johannes Døberen sad i fængsel upåagtet, ja, vi kan sige forsømt, i næsten et år. Hvor mystisk! Det kan ikke undre at han sendte bud for at spørge Mesteren, om der var nogen forklaring på det. 'Er du den som kommer, eller skal vi vente en anden?' Kristi svar til Johannes disciple var, 'Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser. Blinde ser, og lamme går, og spedalske bliver rene.' Med dette budskab blev de sendt af sted; kun det sagde Mesteren, da de forlod Ham, 'Fortæl Johannes at han ikke skal studse over min behandling af Ham.



Salig er den, der ikke forarges på mig.' Uddrag af andre ting, ikke af omstændighederne, hvordan du står over for Herren, og hvordan Han står over for dig. Tænk på Ham som gav Sig selv for os, og hav tillid til Ham. Hav aldrig mistillid til Faderen, hav aldrig mistillid til Sønnen, men hav tillid til deres visdom og miskundhed. Vent til du ser enden på alle sorger.

Lær at forstå din ret til Guds familie ud fra, hvad Gud har sagt, ikke ud fra et specielt budskab til dig selv. Det ville være tilfredsstillende, hvis vi kunne få et individuelt budskab fra Herren; men det giver Han ikke. Han gav det ikke til Johannes Døberen.



Bemærk særligt. I. Omstændighederne ved Johannes' død. - Den eneste hændelse, vi hører om fra Johannes fængsel, er meddelelsen sendt af hans disciple. Det er mærkeligt at på selve det tidspunkt Johannes var i fængsel, sendte Han Sine tolv ud! 'Salig er den, der ikke forarges på Mig.' Der sidder Johannes i fængsel - manden som kom i Elias' ånd og kraft, men ingen ildvogn hentede ham op, uden at han smagte døden. Nej, han sank ned i gravens ensomhed. Dog havde der aldrig været 'en større profet end Johannes Døberen'. Hvem er den mand, der er større end alle andre? Manden, som har mest af Kristus i sit hjerte. Dette er Guds prøve. Hvilken plads har Kristus i dit hjerte? Det vil afgøre, hvordan du står over for Gud. Du kan blive forsømt, du kan gå gennem verden, uden verden lægger meget mærke til dig, og Guds folk måske slet ikke. Gud kan give dig den behandling Johannes Døberen fik. I stedet for at lade ham tro, at han havde fortjent nogen ære fra Guds hånd, ydmygede Herren ham og satte ham på niveau med andre syndere.



Det var lige som Han gjorde med Moses. Manden, som gjorde sådanne undere, kunne have være fristet til at tænke, at han stod på et højere stade end Israels folk. Så da han syndede, fik Gud ham til at føle, at det var en synd begået af en mand af stor nåde; det var mere end en almindelig synd.

Derfor blev han ydmyget. Gud bruger måske et menneske til at gøre store ting, men det giver ham ingen fordel. Det giver ham ansvar.



Kristi tavshed om Johannes' død.

Disciplene gik hen og fortalte det til Jesus. Han sagde ingenting. Han sørgede ikke. De sørgede tredive dage over Aron, men da den største af profeterne døde, var der ingen sørgeperiode. Der var altid en mening med Kristi tavshed, som der var i Betania. Det var ikke fordi Han følte lidt, men fordi Hans hjerte var fuldt. 'Kom med ud til et øde sted', siger Han, og lad os tale om det og tænke over det. Men Han sagde intet mere. Han sendte ikke noget trusselsbrev til Herodes. Han forlod ham uden et ord. Han opgav ham. Det er ikke et menneskes død, der er så vigtig i Kristi øjne. Det er hans liv og hans opstandelse. Johannes hørte i sit fængsel lyden af latter og fest over ham, da han pludselig bliver ført hen i sin Herres nærhed og hører de frelstes sang ovenover sig! Hovedet, der var hånet, er nu kronet med ære. Lige meget hvad der sker dig engang, vil du så være i stand til at at have tillid til Herrens kærlighed? Skønt du skulle være i ussel fattigdom , eller i kropslig smerte, kan du så stadig sige med Paulus, 'for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i Hans magt, at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.'



Kristi tanker om Johannes Johannes' død er lige som Abels, stille, ensom, upåagtet. Dog kalder Jesus ham 'den retfærdige Abel'. Det er lige som Antipas i Pergamon, dømt og henrettet; og Gud siger' mit trofaste vidne'. Han siger om Johannes, 'han var en lampe, som brændte og lyste.' Han sagde, 'det var ikke for ingenting, I gik ud - ikke for at se sivene ved Jordan - nej, I søgte en mand, der var værd at se. I så en rigtig profet, den største af dem alle. Profeten som Malakias forudså! Og husk, du kan bliver større end ham i det kommende Gudsrige; du i Himlen kan blive større end ham på jorden. Han siger om Johannes betydning, 'Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet' etc. ( Mat 11:12), sådan var den alvor, han vakte, så lidenskabeligt ønsket. Og hans skal æren være. (Dan 12:3) Han fortæller om den særlige fylde af hans lære (Mat 11:13 og Luk 16:16), alle andre forudså bare, hvad der skulle ske. Han stod og udpegede det virkelige, der var sket. Han prædikede om Kongen og om Kongedømmets evangelium. Han siger, kort sagt, at han i sandhed var en Elias. I ham var profetien i Malakias 3:23 gået i opfyldelse. Hvor ses Kristi kærlighed til Johannes ikke i disse ord! Oh, er dette ikke måden, Han vil tale tale om hver enkelt trofast menneske på, ved Sin genkomst? 'Godt, du gode og tro tjener!' 'Kom og tag det rige i eje, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar