LINK
DU HAR BRUG FOR JESUS
Velkommen til. Du har brug for Jesus.
Vi er kirke og teologi neutrale. Vi bygger på apostlens lære, med Jesus som hovet. Vi bygger på Bilen, Guds Ord. Alt er gratis, uden copyright. Al indhold må frit deleles, bruges alle steder
Læs konteksten, vers referer til.
DU HAR BRUG FOR JESUS
Du kommer ikke ind i Guds rige uden du er født på ny joh ev 3. At blive født på ny betyder du får en hel nå Ånd, Den Hellige Ånd flytter ind.
Joh Ev 3
Jesus og Nikodemus
v1 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. v2 Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« v3 Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« v4 Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« v5 Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. v6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. v7 Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. v8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.
v9 Nikodemus spurgte ham: Hvordan kan det gå til? v10 Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? v11 Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. v12 Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? v13 Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.
v14 Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, v15 for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. v16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. v17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. v18 Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. v19 Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. v20 For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. v21 Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.
Johannes Døbers sidste vidnesbyrd
v22 Derefter kom Jesus og hans disciple til Judæas land; dér var han en tid sammen med dem og døbte. v23 Også Johannes døbte, i Ænon ved Salem, for dér var der meget vand, og folk kom og blev døbt. v24 For Johannes var endnu ikke sat i fængsel.
v25 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, v26 og de gik hen til Johannes og sagde: »Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham. v27 Johannes svarede: »Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. v28 I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. v29 Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. v30 Han skal blive større, jeg skal blive mindre.
v31 Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; v32 hvad han har set og hørt, det vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. v33 Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; v34 for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. v35 Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. v36 Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«
DU KOMMER TIL AJE DINE KNÆ FOR JESUS.
Uanset om du vil det eller ikke.
"Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det navn, som er over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. Filipperbrevet 2:9-11
Jesus er din Herre bøj dig for Ham.
Du har et valg, enten siger du nej tak til Jesus, elle ja tak. Vær klar over dit valg får evigheds betydning.
JESUS HAR GJORT ALT FOR DIG.
Alt er forberedt for dig, Jesus råbte fuld bragt. Fuldt ud bragt. Det er fuldstændig leveret til dig.
DU HAR FÅET HELE PAKKEN GRATIS UDEN GERNINGER:
Desværre står du og er på indholdet syndes det er så stort og fint men, hvad med at bruge indholdet i tro?
GUDS NÅDE ER DET ENESTE DER FRELSER DIG
ROMER 3,21-24 Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.
Vi hører ofte, at hvis vi vil opnå noget, må vi arbejde for det. Og sådan fungerer vores hverdag også: Hvis vi vil have mad, må vi betale for den med penge. Hvis vi vil have penge, må vi arbejde for vores løn. Hvis vi vil have et arbejde, må vi dygtiggøre os på et bestemt felt. Og vi har en tendens til at tage samme tankemønster med ind i vores forhold til Gud. Men Paulus vender tingene helt på hovedet.
I Guds rige er det anderledes. Her er frelse og retfærdighed ikke noget, vi kan købe os til. Her er nåden vores eneste mulighed. Her slipper vi for alle krav om betaling og fortjeneste. Nåde betyder gratis, og Guds nåde er hans grænseløse og urimelige godhed mod os.
Nåden og Sandheden er kommet ved Jesus. Ingen nåde til os om vi ikke går hen til Kongen Jesus og bliver benådet af Ham.
Gud er i Jesus nådens Gud.
Men. Gud accepterer eller godtager ikke synd, de tin vi udmærket ved vi skal lade være med, men gør dem alligevel fordi. Vi ikke vil høre på Jesus og gøre som Han siger, der ved er vi ulydighedens børn, som i sidste ende kan koste os vor frelse og evige liv.
Gud er nådens Gud, men Han lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår høster det.
Derfor er det livsnødvendig. Vi tager i mod Guds ord, Hans formaninger og vejledninger.
GUD RÅBTE TIL ADAM. MENNESKE HVOR ER HENNE?
Det samme gør Gud din Far i dag til dig. Han råber til dig. HVOR ER DU HENNE?
DU KAN GOD STOPPE MED DIN RELIGIØSITET.
Du tror du skal tilfredsstille Gud med gerninger i form af tiende, afholdelse far mad oh andre hellig dage. Det er alt sammen kun religiøsitet der hverken gør dig Hellig, retfærdig eller frelser dig. Gud har kun en Han har sit fuldstændige velbehag i. Det er Hans søn Jesus. ER det ikke nok alt hvad Jesus har gjort for dig, kan du frelse dig selv?
ER DU I JESUS OG HAN I DIG?
I Johannesevangeliet kapitel
15 bruger Jesus lignelsen om vintræet og grenene til at beskrive det
tætte forhold mellem ham, Gud og de troende.
"Jeg er
vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han
bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Joh
15,5
Vintræet (Jesus): Han er kilden til liv, næring og
vækst.
Vingårdsmanden (Gud Far): Han passer vingården, skærer
de visne grene væk og renser de frugtbærende grene, så de kan bære
endnu mere frugt.
Grenene (Disciplene/De troende): Deres opgave
er at "blive i" vintræet. En gren kan ikke leve eller bære
frugt alene, hvis den skæres af stammen.
At bære frugt handler i denne sammenhæng om at leve et liv præget af tro og kærlighed. Længere nede i kapitlet uddyber Jesus dette med sit centrale bud: "I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer Joh 15,12.
Den frugt er Åndens frugt.
Galaterbrevet kapitel 5, vers
22-23.
Bibelen nævner ni specifikke træk, der tilsammen
udgør Åndens frugt
Kærlighed: Den uselviske og
bydende omsorg for andre.
Glæde: En dyb, indre glæde, som ikke
afhænger af ydre omstændigheder.
Fred: En indre ro og harmoni
med Gud og medmennesker.
Tålmodighed: Evnen til at udholde
modgang og svære relationer uden at tabe besindelsen.
Venlighed: Godhed i ord
og handling over for andre.
Godhed: At ville og gøre det gode
for sine medmennesker.
Trofasthed: At være pålidelig, loyal og
ærlig.
Mildhed: En ydmyg, nænsom og ikke-aggressiv
adfærd.
Selvbeherskelse: Evnen til at kontrollere sine egne
impulser, lyster og følelser.
HAT DU DEN FRUGT I DIT
LIV? HVIS IKKE HAR DU BRUG FOR JESUS: I JESUS ELLER ET VILDSKUD?
I eller uden for Jesus?
Ordet om korset er vel for dem, som fortabes, en idioti, men for os, som frelses, er det en Guds kraft. 1. Korinther. 1,18. Ordet om korset er det mægtige levende ord. Det fortæller os, at her døde Guds Søn for os under Guds vrede. Galater. 3,13. Her gik Jesus Kristus, Guds Søn og vor broder, som vor stedfortræder ind under den evige straf, som rettelig skulle have ramt dig og mig. Han blev såret for vore overtrædelser og knust for vor forbrydelsers skyld. Esajas. 53.
Jesus er vor frelser, siger vi med rette. Fatter du da, hvad det er, han har frelst os fra? I Skriftens lys ser vi, hvad det er, der er menneskenes egentlige nød: Guds vrede. Vi er under Guds vrede for vore synders skyld. Synd at vi ikke tror og lever som Gud lovs ord siger. Derfor er mange, mennesker meget bange for døden, de ved inderst ind, det er noget i evigheden, de ved det er en gud, det ligge ri alle mennesker,, derfor laver mange en region som skal frelse dem men har alle den sande Gud? Den sande Jesus? Nej! Det føde vi ind i og til ved vores nye fødsel John 3.
Intet af det havde nogen magt over os, hvis ikke det var for Guds vrede. Det er, fordi Gud er vred, at alt dette hærger så grufuldt blandt menneskenes børn. Men det er ikke helt sandt. Vi som er i Jesus er ikke under Guds vrede og forbandelser. Vi kan rammes af sygdomme fordi. Vor legemer er underlagt døden og er svage på grund af synden men syndens magt er brudt ag Herren Jesus en gang for alle . Han tog vore svagheder, vore sygdomme med sig i graven. Gud vor Fra ser os som hele og stærke mennesker, renset i Hans søns blod fra al uretfærdighed i og under blodet.
Skulle vi frelses, måtte Guds retfærdige vredes dom ske fyldest. Den dom tog Jesus på sig. Og så er den frelst, som tror på ham. Jesus er det Guds Lam, som bar verdens synd. John. 1,29. Hele livet står i korsets tegn, for vi kommer aldrig i nogen anden stilling over for Gud end den, at vor retfærdighed for Gud er Jesus Kristus, som døde for os. Rom. 3,21-26; 1. Kor. 1,30. Jesu Kristi kors er sejrens tegn. Om dem, som kommer hjem til Gud, står der, at de har sejret over Satan på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord -.Åbenbaringen. 12,11.
Jesus siger: Den, som ikke tager sit kors og følger efter mig, er mig ikke værd.Mattæus10,38. Og til sine disciple sagde han: Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Matt. 16,24.
Kristenlivet står under korsets tegn. En kristen er en korsbærer. At følge Jesus vil blandt andet sige at fornægte sig selv. Hvad vil det sige? Lad os se på fortællingen om Peter, som fornægtede Jesus. Da ser vi, hvad det er at fornægte nogen. Du er en af hans disciple, sagde de til Peter. - Nej, sagde Peter. - Men de kom igen: Du er en af hans disciple. Da begyndte Peter at bande og sværge: Jeg kender ikke det menneske. - Det vil sige: Jeg ved intet som helst om ham, han angår mig ikke - det er mig komplet ligegyldigt, hvad der sker med ham! Hvad vil det så sige at fornægte sig selv?
Det vil sige at indtage den samme holdning over for sig selv, som Peter indtog over for Jesus: Jeg kender ham ikke, er ligeglad med, hvordan det går ham. Med mig må det gå, som det vil! Å, men dette er strengt. Hvem af os magter vel det? Er der noget, vi nødig vil, så er det at fornægte os selv. Det er som en smertefuld død. Ja, og det er derfor, at kristenlivets tegn er et kors, dit kors.
Det ydre kors - det er alt
det, som en kristen kommer ud for, fordi han er kristen og følger
Jesus. Som kristne er vi fremmede her i verden. En kristen bliver
aldrig særlig populær i verden. Jesus advarer og siger: »Ve jer,
når alle mennesker taler godt om jer! Lukas. 6,26. Det skulle vel
aldrig være sådan, at vi er blevet alt for strømlinjeformede nu
for tiden? Er vi blevet for forsigtige med at tale om ting, som
mishager verden?
Tal ikke for meget om det, som folk helst vil
være fri for at høre, lyder det i dag. Tal ikke om fortabelsen, sig
ikke noget om Helvede!
Vær ikke så afgjort, vær ikke så
dømmende. Folk synes ikke om det! Er det verden, der er blevet vor
målestok?
Taler vi, som Guds ord taler, da kommer kritikken. En kristen er fremmed i verden. Det får han at føle på mange måder. Man kommer for eksempel ud for bagtalelse og onde ord. Men, det er vor største trøst, at Kristus og alle hellige kom ud for det samme. Mange er gået foran dig på denne trængsels vej. Du går der ikke alene. Den Herre Kristus går foran, og bag ham går en farisæer og spotter ham. Derefter går Moses frem ad denne vej, og Koras og Abirams flok følger efter med spot. 4. Mosebog. 16. David går frem ad denne vej, og Simei går bagefter og forbander ham. 2. Samuel. 16,5. Og sådan er det videre frem ad denne vej,
Bagest går så du og jeg - ja, gør vi det? Vi synger: Hos Gud er idel glæde, her trykker megen nød. Her må jeg ofte sukke og smage tårers brød. Jeg vil da lod ej bytte med den, som sit her får, men heller under tårer den ædle sæd jeg sår. Sådan er det. Den fuldkomne glæde, som ikke er blandet med sorg af nogen art, den findes hjemme hos Gud. Her nede er glæden blandet med modgang, forfølgelse, vanære -modgang for evangeliets skyld. Sig ikke til folk, at kristendom bare er glæde og lykke og gode dage. Sandt nok: »Da han vandt mit arme hjerte, greb jeg livets lykkekrans.« - Men så længe jeg er i verden, vil glæden være blandet med tårer. Vi må igennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige, og de, som vil leve et gudfrygtigt liv, skal blive forfulgt. Apostlenes gerninger. 14,22; 2. Timotheus. 3,12.
Men der er også noget, som bliver kaldt det indre kors. Det er den indre nød og anfægtelse, som den troende erfarer. Og her er mangt og meget at tænke på. Hvad er anfægtelse? Man hører ikke meget om det mere. Mange kender knap ordet, for de hører det aldrig blive brugt. Men kampen kender de - de får bare ikke den hjælp, som det er at høre om den ud fra Guds ord og den kristne erfaring. Man står i en situation, hvor man føler, at alting strider imod en. Guds hellige lov strider imod mig, angriber mig og minder mig om mine synder samtidig med, at den taler til min samvittighed om Guds forfærdelige vrede over synden.
Djævelen strider imod mig og minder mig om mine gamle synder. Husker du det? siger han. Husker du det, du gjorde og sagde ved den og den lejlighed? Husker du den gang, du havde så god anledning til at gøre noget godt? siger han -men du gjorde det ikke. Tror du, der er plads for en hykler som dig i Himmelen?
Lykkelig den, som i denne nød har lært at tage sin tilflugt til evangeliet, så han kan holde ordet om Jesu død og blod op mod denne anklager. Da kan han bede Satan forsvinde, han kan stoppe munden på ham ved at pege på Jesus, som betalte hele syndegælden, og som lader mig stå fuldkommen retfærdig for Gud i sin egen retfærdighed. Men tro ikke, at dette er noget, der klares en gang for alle. Det kan komme igen - for nogle oftere, for andre mere sjældent. Men der er næppe nogen, der slipper helt. For vi lever under korsets tegn. Du opdrager ved kors og trængsel for dit rige, hed det i kirkebønnen. Længe kunne jeg ingen klare forestillinger forbinde med den bøn - det kan man ikke, så længe man er barn. Men der kom tider, da jeg forstod det. Da det blev en nødvendig bøn at bede.
kristenlivet er mange ting, men det er blandt andet også dette. For vi lever under korsets tegn. Det er ikke bare hosianna og halleluja! Sig endelig ikke det til folk. For så - hvad sker der da? Enten bliver de skuffede og går deres vej, for de klarer det ikke. Eller også prøver de på at klare det og bedrager sig selv i den tro, at det er lykkedes. Tal ikke bare om den fuldkomne glæde, som skal være så mageløs. Men tal til folk om, at de i al deres nød, al deres modgang, al deres plage, alle deres skuffelser over sig selv, lever under korset. Vi er under korset, så længe vi er i verden. Ja, sådan er det. Gud er viis, almægtig, algod. Gud er bare god. Men alt det, han er, har han skjult under dets tilsyneladende modsætning. Hans godhed tager sig for os kortsynede og korttænkende mennesker ud som lutter hårdhed og ubarmhjertighed, så du råber i natten og siger: Kære Gud, hvorfor skal jeg gå så meget igennem? - Guds kærlighed ser ud som strenghed. Hans visdom ser ud som dårskab, så en hvilken som helst vigtigper kan gøre sig lystig på Bibelens bekostning. Ja, vi ser Gud bagfra. Vi er under korset. Det er ikke, før vi kommer hjem til Gud, at vi ser ham helt og fuldt, som han er. Om vi magtede at se vort liv i dette lys - om vi magtede at se alt det, vi oplever af modgang og vanskeligheder og prøvelser, under korsets tegn! Sandt nok er vi selv skyld i meget af, hvad der møder os af modgang og prøvelser, men ikke i alt. Der er en deroppe, som »opdrager os med trængsel og kors for sit rige«. Om vi klarede at forstå det, ville mangt og meget tage sig anderledes ud.
Du siger til Gud:
Hvorfor dette og hvorfor det? Hvorfor rammer det mig, hvorfor har jeg
så megen modgang? Hvorfor, kære Gud, ja, hvorfor? Svaret lyder: Det
er korset. Paulus havde »en torn i kødet«. Og han bad Gud om at
tage den bort. Han tænkte nok som så: Jeg vil blive så meget bedre
både som kristen og apostel, hvis du tager dette fra mig. -Nej,
sagde Gud, jeg tager det ikke fra dig, for i din magtesløshed
udfolder min kraft sig helt. Sådan sagde Gud. 2. Korinter. 12. Det
kan godt være, at Gud en og anden gang har måttet tage dig og mig
og holde os fast på en måde, som vi syntes mindre godt om. Ja, det
har jeg oplevet. Men det er svært. Da må jeg mindes, at jeg er
under korsets tegn. Han kan ikke forklare mig det nu, for jeg har
ingen forudsætninger for at fatte det. Jeg spræller og skriger og
vil løs, men det er i sin godhed, han holder mig fast. For der er
ingen anden måde, han kan få mig hjem på, end at holde mig fast
under korsets tegn. Om du og jeg kunne se vort liv i det lys, ville
ikke det være en god hjælp i livets mørke stunder? Jeg tror det.
Jeg vil så gerne, at min kristne liv skal være rigtig vellykket, sejrende og stærk. Men det bliver ikke altid, som vi gerne vil. Hvad skal vi da gøre? DU HAR BRUG FOR JESUS I STEDET FOR DIG SELV.
Det har Bibelen meget at sige om. Den taler om kraft, åndsmagt, Åndens hjælp til sejr, så du kan korsfæste kødet og lade det nye menneske leve. Det er både sandt og vist. Men husk nu fremfor alt: Du er under korset. Regn aldrig med, at du intet har at kæmpe med længere, at du er så fuld af nåde og kraft, at det er, som var du allerede i Himmelen! Paulus havde tydeligt nok en mistanke om, at korinterne var blevet så særdeles vel tilfreds med sig selv. De havde alle nådegaver. 1. Korinther. 1,7. Og det var jo godt. Men det ser ud til, at de som følge heraf var blevet store i egne tanker.»I er allerede blevet mætte,« siger apostlen til dem, I er allerede blevet rige, I er blevet konger uden os! Ja, gid I dog var blevet konger, så vi kunne være jeres medkonger! 1. Korinther 4,8. De følte sig, som var de allerede nået frem til Himmelens land og intet havde at stride med længere. Apostlen selv havde det ikke på den måde. Læs fortsættelsen: »Jeg synes, Gud har stillet os apostle frem som de ringeste, ja, som dødsdømte - vi er tåber for Kristi skyld, I er kloge i Kristus; vi er svage, I er stærke; I er hædrede, vi foragtede!«
De var i egne tanker så åndelige, at de følte sig ganske og aldeles ovenpå. Men stakkels den kristen, som får det sådan! Der kan være en fare her - til alle tider, ikke mindst i vor tid. Du er blevet så åndsfyldt, at det er ene sejre, du har at fortælle om. Du er ikke længere en fattig synder, frelst af nåde. - Da må du vogte dig! Det er de små og hjælpeløse, Jesus er kommet for at tage sig af.
DINE LOV GERNINGER DRÆBER DIG; DU HAR BRUG FOR JESUS
Ved at åbenbare for sjælen, dit indre, dens åndelighed:
Loven er åndelig, siger Apostlen, men jeg er kødelig, solgt som slave, under synden Rom. 7, 14.
Nu bliver lovens åndelighed åbenbaret på følgende måde:
Ved at vise dig, at enhver syndig tanke er synd imod den. Ja, du erfarer det at du både er en synder (lovovertræder), at du begår synd, når loven kommer direkte ind på dig, med hele sin åndelighed. Det er hvad gud vil gennem lovens bogstaver. Han vil, loven skal åbenbare for dig, at det som er synd, som du nu overser og ikke lægger mærke til. Derved erfarer du at du har brug for en frelser, der har opfyldt hele loven for dig, og du drives og drages til Jesus Kristus.
Det er et lidt underlig, udtryk Paulus bruger, når han siger: Synden levede op, og jeg døde.
Synden levede op, siger han, som om han ville sige: De ting, som jeg før gjorde og ikke lagde mærke til, men som jeg betragtede som ubetydeligheder, der snart var udslettet og glemt, alle de ting fik loven til at vogne op, fra de døde, da den tog fat På mig, den kaldte dem da frem i min hukommelse, stillede dem frem for mit ansigt og lagde sådan styrke i dem, at jeg blev overvældet af dem, overvundet af vægten af deres skyld; Synden levede op ved buddet, mine synder fik enorm styrke, liv og overflod af magt over mig på grund af buddet; og så dræbte den mig. (Mat.5, 28).
Loven viser, at enhver sådan synd fortjener evig fordømmelse, fordi, lovens renhed og hellighed er så guddommelig, og ser så langt fra gennem fingrene med den mindste synd.
Så snart det går op for samvittigheden, viser loven dig, at nu er der i følge denne pagts beskaffenhed ingen retfærdig gerning, som kan redde dig, eller tage al denne angst, og forbandelse bort, som ligger over dig; fordi den er ikke en tilgivelsens tjeneste til syndernes forladelse, men en fordømmelsens tjeneste på grund af overtrædelserne. Åbenbarelsen af det slår dig total ihjel.
Du gør i første omgang mange forgæves forsøg på at frelse dig selv. Du forsøger at leve retfærdig, du forsøger at rette dig ind under loven. Du gør en masse døde gerninger i håbet om du kan undgå, din dom over synden (din lovovertrædelse). Men pga. Guds hellige retfærdige lov kommer du til kort og må opgive.
Men, når Gud grundig gør denne gerning, så viser han også dig, at du af naturen fra Evighed af er underkastet denne pagt, at du har syndet imod denne lov og rettelig fortjener dens dom og forbandelse. at alt, hvad du nogen sinde kan gøre, aldrig vil fyldestgøre den hellige retfærdighed. som gav loven; hellige gerninger, blodige tårer, at sælge alt og give det til de fattige. og hvad ellers du kan gøre, er for intet at regne og nytter intet (Fil. 3).
Den som på rette vis ser dette, vil være død fra og for alt det, han vil være dræbt, død fra alt, om han end havde tusinde Liv.
Gid du da bare ville være dig bevidst om alvoren og sandheden heraf, ville du se dig omkring efter redning. Hvor ville du ikke kæmpe for at slippe det bæger, som du nu tømmer med glæde. Hvor mange eder ville du da ikke holde tilbage. Du ville binde din tunge, når du tænkte på, at den bruges som et djævelens redskab til at bringe din sjæl i en sådan usigelig elendighed: du ville da ikke bygge din sjæls frelse på en sådan daarlig grundvold, som du nu gør, nej, du ville da tænke anderledes, du ville sikkert råbe: Jeg må have Kristus. Hvad skal jeg gøre for at få Kristus? Hvordan skal jeg komme til Jesus Kristus? Gid jeg var sikker, i sandhed, sikker på Kristus! Min Sjæl er fortabt og fordømt, henkastet i den evige ild hos Djævelen, hvis jeg ikke får den dyrebare Frelser, Jesus Kristus!
Sjæl er for øvrigt dit jeg, hele din bevidsthed, alt du er.
Husk på du har evig liv enten det ene eller andet sted. Du dør aldrig du lever evig enten hos Gud og Jesus eller hos Djævelen og hans tjener, som de uretfærdige er en del af.
Når Gud har gjort det, viser han endvidere dig, at den pagt, som du er under af naturen, er forskellig fra nådens pagt, at de, som er derunder, af naturen savner nådegaver, som de har, der er under nådens pagt.
De har ingen tro (Joh. 16, 9) ; for det andet: Intet håb (Ef. 2, 12); Ikke den Hellig Ånds hjælp til at få de ting; Denne lov-pagt vil ikke give nogen fred med Gud; Intet løfte om ly og beskyttelse mod denne pagts hævnende lov.
De er af naturen skyldige til alle denne forfærdelige lovs forbandelser, fordømmelser og tordenslag, og den vil ingen sorg, ingen anger, (fortrydelse) ingen fyldestgørelse modtage af dig, men fordrer din sjæls og dit legemes fordømmelse, og om noget tilbydes af dig som fyldestgørelse, kaster den det som affald tilbage i dit ansigt, ringeagtende alt, hvad du kan bringe.
Når du nu er bragt i denne tilstand, da er du i sandhed død, død for hvad du engang levede for.
Hvad er en sådan en sjæl død for?
For Synd. Den tør ikke synde, den ser Helvedes ild for den, der synder, Guds retfærdighed vil ikke spare den, hvis den lever i synden, loven vil fordømme den, om den lever i synden; Djævelen vil have den, hvis den følger synden, og den ryster bare ved ved en tanke på synd!
Når synden forsøger at friste sjælen, at trække den bort fra Gud, da råber, den, da sukker den, og afskyr syndens tilnærmelser. Om Gud dog ville slå jer ned på den måde, I, som elsker jeres syndelyst, da ville I ikke tage det så let med synden, som I gør, og ofte bare trække på skulderen og sige hvad så, alle gør fejl alle synder jo, så skidt med det ene og det andet.
Når man har erfaret det sådan.
En sådan sjæl er død fra Guds Lov, fra gerningernes pagt. Sjælen, siger hvad den har erfaret. Loven har dræbt mig; jeg er ved loven død fra loven (Gal. 2, 19). Loven er noget andet, end jeg troede, den var. Jeg tænkte ikke, at den på den måde ville ødelægge og fordømme sjælen. Jeg troede ikke, den ville have været så streng imod mig for mine små synder, og mine såkaldte hvide løgne, for for min spøg, min leg, mit hykleri, min manipulationer med andre, mine forsøg på at fedte mig ind, spille from og fin i hvert tilfælde i kirken, mine religiøse ord, mine proformabønner (jeg beder jo da). Og alt sådan noget. Alt det jeg troede jeg skulle gøre for at være en af de hellige bare forkastet af lovens krav og bogstaver, hjælp jeg er jo død. Jeg tænkte nok, at den ville slå de store syndere, men at den dog ville lade mig gå fri. Var jeg da bare fri fra denne pagt ! Var jeg da bare fri fra denne lov, gid jeg var frihedens lov som mange jo ellers snakker om !
Du som er, i den tilstand, er mere bange for lovens gerninger, end du er for Djævelen; du er bange for Gud fordi, du er bange for alle hans krav ifølge lovens bogstaver. Du ser, at det er loven, som giver dig i Djævelens hænder, du ser alt det gode du bør gøre men du kan ikke gør det Guds lov kræver ; var du da bare fri for den, behøvede du ikke at frygte for Djævelen, og langt mindre for Gud.
Du forsøger selv at finde en løsning.
Du studerer og studerer i Bibelen for at finde en løsning, for at du evt. kan lære at opfylde de krav Guds lov sætter til dig, men du er lige vidt. Nu sønderslider den mindste befaling dit hjerte. Nu er ethvert bud en stor kanon, der affyres mod dit indre, dig personlig, du gør alt for at komme til at være et godt eksempel, alligevel, du falder og kan ikke.
Nu ser du, at du lige så godt kunne løbe ind i en ild for at frelse dig selv for varmen, som at løbe til loven for at frelse dig selv fra Fordømmelsen, og det ser du nu i sandhed, ja, du føler det, ser det virkelig nu, din egen sorg og elendighed.
Du er ved at være død fra din egen retfærdighed, du er ikke det støv værd, der hænger ved dine Sko. 0, siger du, hvor er jeg skuffet over min egen du retfærdighed (Es. 64, 5), hvor du har skuffet mig, hvor du har bedraget, mit onde utro hjerte bedrog mig i sandhed. Jeg har da ellers gjort hvad jeg kunne men ak..
Hvor meget bedrog jeg ikke mig selv! Ved at give en smule almisse, jeg gjorde da nogle gode gerninger, hjælp da mine medmennesker, jeg tog da afstand fra de værste synder, holdt mig da fra meste af det verden tilbyder. Jeg ærede da ellers Gud ved at klæde mig godt når jeg kom i kirken, jeg bad da for andre. Men jeg levede i det udvendige, ved at leve efter enkelte bud!
Hvordan i al verden kunne det gå mig sådan at, mine gode gerninger, gode tanker, mine gode meninger, som verden kalder dem, har bedraget mig uvidende sjæl ! Jeg har virkelig behov for retfærdigheden af troen, Guds retfærdighed, nu ser jeg, at intet mindre kan hjælpe mig.
Du er også ved at være helt død fra din egen tro, din egen mening om Evangeliet, din egne mening om andre kristne, din egen mening om præsten og prædikanten, dit håb, dine fortrydelse, dine løfter og beslutninger, ja din egen styrke, din egen helligheds dyd, og hvad somhelst du før ejede.
Nu siger du. Den tro, jeg mente at have, var kun en Indbildning; det håb, jeg havde, ser jeg nu som et ugrundet, falskt, hyklerisk håb.
Nu ser du, at du af naturen ingen frelsende tro har, intet frelsende håb, aldeles ingen nåde under den første pagt.
Nu råber du: Hvor mange løfter har jeg ikke brudt
Hvor mange gange, når jeg var syg eller i nød, har jeg ikke taget beslutninger uden at holde dem?
Jeg mente engang, jeg var en klog mand, nu ser jeg, at jeg er en tåbe. Hvor uvidende var jeg ikke om Evangeliet?
Hvor lidt erfaring har jeg ikke, om Guds velsignede gerning i en kristens hjerte.
Jeg vidste meget ud fra Bibelen, havde jo studeret men det meste var bare ord for at overbevise mine omgivelser, at jeg var på vejen, i sandheden.
Kort sagt, jeg ser mig selv af naturen opfyldt med alt ondt og berøvet alt godt, og det er nok til at dræbe den stærkeste, mest hårdhjertede selvretfærdige synder, som nogensinde har levet på jorden.
Skulle der handles helt ærlig med dig efter lovens bogstavers krav, ved denne fremstilling af Guds handlemåde med en synder, ville ingen komme i Himlen.
Prøv dig selv ( tag en test af dig selv) Hvor er du?
Lige som Gud en dag vil prøve/teste dig gør du det. Se du ind i ordets spejl. Hvordan ser du og dit liv ud?
Om alle ville prøve sig selv, tage Guds test. Hvor få vil der da ikke være, iblandt jer der bare har lidt forstands viden eller kundskab om Guds gerning og hvor få vil kunne sige vi har erfaringer og erkendelser?
Gud ønsker at være med dig i dit personlige opgør og omvendelse fra dine lovgerninger. Gud ønsker at slå alle ihjel der har forsøgt sig med lovens bogstaver efter den gamle pagt. Gud ønsker at gøre dig død for de ting, som er ringere end den korsfæstede Herre og Frelser.
SIGER/TÆNKER DU. JA, DE ANDRE FORSTÅR ÅBENBART ALT, JEG HVERKEN FORSTÅR ELLER KAN FINDE UD AF DET?
HVAD VIL DU GØR VED DET?
ELLER VIL DU NU GIVE TOTAL SLIP OG LADE GUD OM ALT?
DU HAR BRUG FOR JESUS DEN HELLIGE ÅNDS LIV I DIG
FØRST AF ALT MÅ DU PERSONLIGT KOMME TIL JESUS KRISTUS.
Det naturlige menneske er overmåde fordærvet, og satan ved at bruge denne hjertets forstokkethed. Vi, i vore dage, er rede til at undskylde os selv for at være længe om at tro på Jesus Kristus ved at sige, 'hvor ville det have været meget lettere, hvis vi havde set Ham i kødet, og havde været sammen med Ham, da Han havde gjort sine nådesgerninger, og da Han udtalte Sine ord, sådan som noget menneske aldrig havde talt!'
Men i virkeligheden havde de, der levede dengang meget større vanskeligheder med deres tro. En mand, som ingen ærede, forlanger denne tjeneste, - 'Følg mig!'. En, som mennesker foragter, siger, 'Jeg og Faderens er ét.' Den afviste, den berygtede blandt mennesker, den drukkenbolten synger nidviser om, står i templet og råber, 'den der tørster, skal komme til mig og drikke,' og lover, 'den der tror på mig, fra hans indre skal der rinde strømme af rindende vand!' I de dage, var den vanskelighed som Hans tilhørere og selv Hans disciple følte, at tro uden tvivl på at dette var den rigtige person; denne Jesus den rigtige Immanuel, verdens Frelser. For disse mennesker synes den tanke aldrig at have forekommet, at der var noget svært i den handling at komme, eller i at vide hvad at komme til Ham betød; vanskeligheden, de følte, var at være sikre på, at Jesus var Kristus. Blot det punkt var fastslået, fandt deres sjæle hvile.
Sådan var tingenes tilstand dengang. Men nu er det ændret. Satan har ændret signaler, og prøver at forvirre os med spørgsmålene, 'Hvordan skal vi komme?' og 'Hvad betyder det at komme til Kristus?. Vi er vant til at bekende, at Kristi krav ikke er til debat; at Han er Gudsmennesket og sendt af Faderen for at sone vore synder. Hans skam, da Han kom første gang, er for så vidt borte, så alle Hans troende disciple enes om aldrig for et øjeblik at tvivle på, at Kristus, og ingen anden, er den Frelser, de skal komme til. Men så finder det naturlige hjerte en ny hindring for den måde, man straks kan hvile tilfreds i Ham på. ' Hvad mener du med at komme?' er et spørgsmål, som ofte bliver stillet og tænkt over, og mangen sjæl siger, 'hvis jeg bare vidste hvordan jeg skal komme rigtigt, ville jeg være glad!'
Lad os så spørge om hvad sagens rette tilstand er; om der er eller ikke er nogen forhindring stillet op på vejen med udtrykket, 'Kom.' Er det en mystisk handling i hjernen? Er det en meget speciel følelse? Er det en stor oplevelse, eller noget der er svært at opnå, der må gå forud, for at vi kan glæde os over Kristus som vores?
I svaret på sådanne spørgsmål, bemærker jeg, at intet andet end en selvretfærdig tendens i hjertet, nogen sinde ville have ledt os til at misforstå en sag, som i sig selv er meget simpel. Vi gentager det - det er det naturlige menneskes selvretfærdighed, der leder ham til at tænke, at der er noget forvirrende i de ord, som Kristus tænkte var så simple, at Han ikke en eneste gang har givet en forklaring på dem. For det er et faktum, at lige som vor Mester vidste, der ikke var nogen grund til at forklare nogen, hvad Han mente, da han sagde: 'Hør!' sådan anså Han også 'Kom! for at være et ord, der ikke behøvede nogen forklaring. Enhver, som har et øre, ved det første: hvorfor skulle nogen, som har en sjæl, der kan tænke og føle, ikke vide det sidste?
Det er selvretfærdighed, der bringer os i urede her; det er mangel på tilstrækkelig værdsættelse af Kristus. Tøven kommer af vores syn på Kristus, som stadig er meget tåget; ikke attraktiv nok til at fylde hjerte og sind.
For, i sandhed, dette 'at komme til Kristus er simpelthen sjælens tilstand, når den er optaget af tanker om Kristus, så optaget deraf, at den har ladt alle andre ting bag sig. Sjælen i sådan en grad af opslugthed, siges at være kommet til Ham. Den har intet andet, den bekymrer sig om, intet andet som dækker dens behov; og derfor har den forladt alle andre for denne Ene, og ved at gøre sådan siges den at være kommet til Ham. Hans person og gerning imødekommer sindets og hjertets længsel.
Hvis du i det hele taget har besvær med dette 'Kom,' tøver jeg ikke med at sige, at dit øje har vendt sig bort fra sit rette objekt. Når Jesus siger, 'Kom til mig' (Matt. 11:28), har Han aldrig ment, at du skulle stoppe op ved det første ord; Han mente, at du skulle lægge al vægt på 'MIG'. Sandelig, Han har brugt en udtryksform, som bevidst er egnet til at give dette resultat; for Han har brugt et ord for 'Kom', som (i den græske original) hverken er mere eller mindre end 'Denne vej', eller 'Herhen' - ikke et verbum men et adverbium. Han råber, 'Alle I, som bærer tunge byrder, hold op med at prøve andre midler og prøv mig! Denne vej til mig! Herhen til mig!' Det er sådan, Han taler, idet Han lægger hele trykket på på 'mig'et'. 'Alle I, som slider jer trætte,' siger den nådige Mester, 'Se denne vej! Se herhen! til mig - til mig - og ikke til nogen anden end mig!'
Det er det samme ord, der bruges i Joh 21:12, 'Kom og spis,' hvor Han helt sikkert ikke mente mere eller mindre end, 'Aflys alle jeres andre aftaler, og lad os spise'. Det er kvindens ord ved Sykar, 'Kom og se en mand, som har fortalt mig alt' (4:29). Det er Mesterens ord i lignelsen (Matt 22:4), 'Kom til brylluppet'; det vil sige, 'Lad os tage af sted til brylluppet! Alt er parat; af sted til denne fest!' Det er englens ord ved graven (Matt 28:6), ' kom og se stedet, hvor Herren lå'; det betyder, 'Her er stedet, se selv; denne vej, hernede!' Sådan så eftertrykket ligger på det objekt, der præsenteres for os, aldrig i vore sinds handlinger. Men vi, selvretfærdige som vi er, ville gerne forsinkes og dvæle og undskylde os selv ved at sige, 'Jeg ved ikke, hvordan jeg skal udføre handlingen rigtigt. 'Den virkelige sandhed er imidlertid, at vi ikke er fuldt tilfredse, eller måske ikke fuldt ud optaget af objektet. Vi ville ikke stole sådan på vore egne følelser, og handlinger, og sindstilstande, hvis vi var fuldt optagne af Kristus, som er sat for os, og som står i sin nådes overflod og vinker til os, for at vi skal komme frem og nyde uendelig kærlighed. 'Denne vej, oh Synder! - denne vej! Til mig og ingen andre!'
Ja, det er alt. Han vinker dig til Sig! Hvorfor vende blikket mod dig selv? Hvorfor stirre på dine sår? Hvorfor stirre på dine fristelser? Hvorfor kigge på bølgerne og lytte til vindene? Mesteren råber 'Til mig, til mig!' Han siger, oh sjæl op! opgiv dine planer, dine tanker, dine vaner, og kom straks til mig! Oh dyrekøbte sjæl! Bliv ikke opholdt af undersøgelser af dit sinds handlinger, men tænk straks på mig; mig som Faderen sendte for at frelse syndere, selv den værste; mig som kom for at opsøge og frelse det fortabte; mig, som Ånden glæder sig ved at ære; mig, som har opfyldt loven, hvis eget selv udholdt dine synder i min egen krop på træet; mig som har gjort alt, hvad syndere behøver til retfærdighed; mig som kom for at give dig mig selv, med alt hvad jeg har gjort og lidt for at være din løsesum. Tag mig for din samvittighed, tag mig for dit hjerte.
Sagen kan afgøres således. Når jeg, en synder, bliver bragt til at være villig til, at Kristus skulle komme til mig og give mig alt, hvad jeg behøver, et dette min sjæls komme til Kristus. Mit komme til Kristus er, med andre ord, at min sjæl er tilfreds med, at Han kommer til mig! Når min sjæl bliver ladt alene og opgiver andre ting, fordi den er optaget af Kristi komme ud af Faderens favn for at frelse syndere, er dette min sjæls komme til Kristus. Min samvittighed spurgte, 'Med hvad skal jeg komme til Gud?'. Skal det være ved at bringe strømme af olie? Skal det være ved at ofre min sjæls sorg og dybeste bedrøvelse, såvel som min krops bod? Jeg finder, at det ikke er således; ej heller ved mine bønner, eller ved hjælp af nogen præst, eller ved hjælp af nogen skabnings fortjeneste, eller noget, der ikke kan findes i Kristus. Hvad der er i Kristus, er alt hvad min sjæl behøver.
Forvirrede sjæl, Helligånden bringer alle disse vanskeligheder til en afslutning, ved at fastholde min opmærksomhed på denne hellige sandhed, nemlig at: Kristus, Hans eget 'selv' ( 1.Peter 2:24), er den eneste soning for synd. Tænk på Kristus, Hans person, Hans kærlige hjerte, Hans nådesord, og alt dette i sammenhæng med Hans fuldbragte gerning, Hans accepterede offer; og mens du således er optaget, 'før du nogensinde bliver klar over det, vil din sjæl være som Amminadibs vogne.'
Hvilket velsignet ord, 'Kom!', men lad det ikke blive misforstået. Det er ikke Lederen i sig selv, men kun Hans banners viften, og dets folders strømmen i Himmelens fire vinde, som om det sagde, ' Kom til Shilo, alle Jordens folk.' Velsignede ord, 'Kom!', husk blot det ikke er Personen, men Hans venlige stemme som drager min opmærksomhed væk fra andre objekter. Det er ikke offeret, men sølvbasunen, for, i stedet for det kolossale ' Gå bort!' på Dommedag, sagt til afvisende og afviste syndere, forkynder den, at porten stadig er åben, Guds hjerte åbent, for mig en synder.
Men måske indvender du - der er helt sikkert noget, jeg skal gøre, for fortsætter Han ikke med at sige, 'Tag mit åg på jer, og lær af mig, så skal I finde hvile for jeres sjæle'? (Matt 11:29). Jo, Han gør, men Han siger ikke, at det at tage Hans åg på, er det samme som at komme til Ham. Det er helt anderledes; det er, hvad der følger efter dit komme til Ham; det er den tjeneste, du tager del i efter at være kommet til Ham. Du kommer til Ham straks, finder hvile straks; og på stedet gør Han sin sjæl hvid som sne: og så, er det næste trin, at du trækker Hans plov, 'tager Hans åg på dig'. Ved således at tjene og 'lære af Ham,' får du en ny hvile - nemlig hvile fra tidligere fordærv, lidenskaber, ugudelige indskydelser, pinefuldt begær. Denne anden hvile er Helliggørelsens hvile, og skal ikke forveksles med den første hvile, som er Retfærdiggørelsens.
Så, nu, medsynder, skynd dig til Ham. Alt hvad du behøver, er her. Her er fuldstændig frelse; for Han siger, alt er givet mig af Faderen'. Her er gratis frelse; for Faderen afslører det for hvem, Han vil, og slet intet overhovedet i synderen kan være en hindring for Ham. Det er en Frelse, der er enkel; for 'Han har åbenbaret den for umyndige'. Det er en frelse for alle syndere; for de personer, der er inviteret, er alle, 'der bærer tunge byrder,' personer der har en byrde af synd, lige meget om de føler den lidt eller meget eller slet ikke; og 'slider sig trætte,' det er, forgæves at prøve at frelse sig selv, forgæves at prøve at svømme i land.
Så helt afgjort, jeg og Kristus må mødes. Hvorfor skulle vi ikke? Han vinker mig væk fra selvet og alt andet og siger, 'til Mig, til Mig alene!' Nu, i dag, lad det være så! Fader, jeg ser Dig pege mig væk fra ritualer, fra Bibelen, fra min Tro, såvel som fra min vantro, til Kristus alene, så jeg og Han kan mødes! synderen med Frelseren ?Ingen imellem! Jesus, Mester, i Dig i Dig er fred! Helligånd, du har badet min trætte sjæl! Og her hviler jeg, indtil den dag kommer, hvor jeg skal høre Ham sige, 'Kom I som er min Faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. 'Jeg får hvile det øjeblik, jeg kommer til Ham. Jeg får hvile igen, når jeg bliver lidt som Ham, og mit stormfulde hav af lidenskaber falder til ro. Jeg vil få en tredje hvile, når jeg dør i Herren (Åb. 14:13); og snart skal jeg indtræde i den endelige hvile, som venter Guds folk, når Han, til hvem jeg kommer nu, kommer fra Himmelen for at herliggøre, alle som her kom til Ham. (2. Thess. 1:17)
DIG TIL FRED KOM AL STRAF OVER JESUS. ESJAS 53. DU HAR BRUG FOR JESUS , DEN HELLIGE ÅND
Du ser ikke fordi du ikke har Den Hellige Ånds åbenbarelses lys.
Når Helligånden kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden. Joh 16,13.Jesus siger når Helligånden kommer skal.... Vi skal få kraft, vi skal blive vejledt til og i sandheden osv. Hvad Jesus alt har sagt Hellig Ånden vil gøre for og i os og ikke mindst med os.
Hvad var det nu lige der skete på den første pinse dag? Kom Hellig Ånden ikke? Nåden og sandheden er kommet. Jesus er kommet med sin Hel lige Ånd. Vi har altså fået adgang til at leve i og med Hellig Ånden. I Jesu Ånds liv og kraft med Guds nådesbeviser.
Spørgsmålet er kun. Hvornår vil folket tro. Tro på Vi har fået alt i og med Jesus Kristus også Helligånden.
Vil du tro, og gør det, så er alle ting mulige i Den hellige Ånds kraft, som selv er Gud i Jesus i dig.
STORE PRÆDIKATERS NAVNE DIG INTET VIL GAVNE OM DU IKE HAR JESUS I DIG
DU SOM SOVER HAR BRUG FOR JESUS LIGE NU.
Se! Jesu komme står for døren!
Der sker ting omkring os, som burde sætte enhver kristen i yderste alarmberedskab og tilskynde os til at iføre os den fulde rustning (Ef. 6:11).
Meget tyder på, at den åndelige krig, som raser, er ved at gå ind i den sidste fase, før Antikrist med diktatorisk jernhånd overtager magten og knuser og tramper under fode alle dem, som ikke bærer dyrets mærke. Daniel 7:7.
Johs. Ab. 13:17. Er dette tilfældet, er tiden for Jesu Kristi komme efter sin menighed betydelig nærmere nu, end mange tror og regner med. Nogen siger, at der kan gå mindst 100år, før det sker, det har jo altid været krig, så verden består vel også om 200 år, siges det, men lad os være vågne for, at det kan ske når som helst. Landenes indtræden i Fællesmarkedet burde få os til at lytte til de bibelske profetier, for allerede i dag er vi klar over, at E.F. ikke alene er en økonomisk, men også en politisk union, og at det efterhånden vil udvikle sig til at blive såvel en religiøs som en militær magt Johs. Åb. 17. Det vil sikkert ikke vare længe, før vi som nation må erkende, at det var et uheldigt fællesskab, vi blev medlem af. Er vi ikke i ef og nato nu? Har bi ikke kunstig interregnet nu? Har vi ikke pengeløse samfund u?Ser og høre du?
Kong Nebukadnesars d øm Daniels Bog kap. 2:29- 45), Daniels syn. Daniels Bog kap. 7, og det, Jesus åbenbarede for Johannes. Johs. Ab. kap. 13 og 17, er betydningsfuldt for vor tid. Gud sagde til Daniel: Gå bort, Daniel, fordi, for ordene er der sat lukke og segl til endens tid (afslutningen på jorden). Dan. 12:9. Daniel kunne ikke forstå synerne, men Gud sagde til ham, at ved endens tid ville seglene blive brudt, og de forstandige ville forstå, hvad synet drejede sig om. Fatter du intet, da må du søge visdom og Åndsåbenbarelse hos Gud, under påkaldelse og megen bøn.
At vi lever i endens tid, fremgår klart af Jesu ord: Lær en lignelse af figentræet: Når dets grene først er blevet saftfulde og får blade, så skønner I, at sommeren er nær. Matt. 24:32. Mange af os har oplevet at se Israel blive en selvstændig nation igen og at se jøderne vende tilbage til deres land Ordene i Ez. 36:24 har længe været under opfyldelse, og indvandringen til Palæstina fortsætter stadig.
Figentræets grene er blevet saftfulde og får blade, og det betyder, at sommeren er nær, derfor kan den dag, da Herren Jesus kommer i skyen for at udfri dem, som har holdt fast ved Hans ord og ikke fornægtet Hans navn. Johs. Ab. 3:8-10 forventes når som helst. Forventer du for øvrigt Jesu komme lige nu? Mange trækker den dag i dag på skulderen, og mener, Han venter med at komme.
Den dag skal nogen tages med og andre lades tilbage (Matt. 24:404-1).
Figentræets udvikling er et af de tydeligste tegn på Jesu komme, og vi må give nøje agt, også når Han siger: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket Matt. 24:34. Hvilken slægt? Den slægt, som ser alt dette ske også det, der sker med figentræet, med Israel, Vi kan ikke uden videre feje profetierne i Daniels Bog og Johannes' Åbenbaring til side og mene, at de ikke har noget med vor tid at gøre, for disse profetier siger os klart, at hjørnestenen til Antikrists rige er ved at blive lagt.
Dette rige vil efter al sandsynlighed omfatte landene inden for romerrigets tidligere grænser, Det skal være usagt, om vi kom med, fordi vi som nation har krænket Guds lov og at har taget imod lovløshedens ånd, og lever som i Sodoma og Gomorra, i dag derfor skal dele skæbne med Antikrist, eller om vi senere på en eller anden måde vil komme ud igen og andre nationer komme ind, så tallet på de ti riger kan blive fuldt. Johs. Ab. 17:12.
En ting ved vi, Det forenede Europa er ved at tage form. Man siger, at vi skal slå os sammen, arbejde sammen, købe og sælge sammen. For at opnå dette fællesskab, og de eventuelle økonomiske fordele ved det, er de enkelte nationer villige til at opgive visse nationale grænser og rettigheder. Til sidst vil de blive forenet i én og samme tanke, og de vil stille deres kraft til dyrets (Antikrists) rådighed. Johs. Ab. 17:13.
De sataniske åndsmagter har længe været i virksomhed for at gøre alt klart. 1. Tim. 3:1-9 og Rom. 1:21-32, og nu er den røde løber rullet ud, velkomstkomiteen er næsten færdig til at tage imod den politiske leder, som har så eminente egenskaber, at alle de, der bor på jorden, vil tilbede ham som en gud. Johs. Ab. 13:3-4.
Vi lever i en åndelig undtagelsestilstand.
Men, det synes, som om det kun er de elementer, der lader sig bruge af verdensherskerne og ondskabens åndemagter, som er i fuldt beredskab. Ef. 6:12. Det ser ud til, at vi kristne ikke rigtig forstår tidens alvor, vi har i stor udstrækning ud skiftet de åndelige værdier med de materielle, og humanitære gode gerninger, og der er ikke meget, der tyder på, at vi har adlydt Jesu befaling: Søg først Guds rige og Hans retfærdighed. Matt. 6:33. Vi har tværtimod haft så travlt med at få fat i, alt det andet, at vore statussymboler er lige så iøjnefaldende som verdens børns.
Vi er blevet kødelige kristne, og kødet vil hellere sove end våge. Det er forståeligt, at noget af det sidste, Jesus sagde til sine disciple før korsfæstelsen, var: Våg og hed, for at I ikke skal falde i fristelse! Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt. Matt. 26:41.
Kristenheden ville opleve en ny reformation, hvis vi var lige s å optaget af Kristi sag, som kommunisterne er det af deres. De har i løbet af de sidste 50 år kunnet underlægge sig mere land og overbevise flere mennesker ved deres marxistiske Der er ingen Gud lære, end de kristne har været i stand til i næsten 2000 år, til trods for at vi har haft et budskab om, at Jesus lever. Mange kristne har ikke villet bøje sig for Jesus og følge Ham, de vælger bevidst at følge denne verden tidsånd og deres liv er derfor uden Ånden frugt, de bygger på sand, manges huse vil i den tid vi er i falde sammen og ikke længere være at finde.
Vi har haft så travlt med at købe og tage i brug. Lukas 14:15-24, at der ikke er blevet tid tilovers til at søge det, som er oventil? Er vor kraft til at vidne blevet taget fra os, fordi vi har stillet os lige med denne verden og er begyndt at trække i ulige åg med de vantro?
Herre! Lad vore øjne blive åbnende. Mat. 20.33.
Spørgsmålet er, om vi som kristne i det hele taget ønsker at se, se Sandheden i øjne, at Jesus kommer snart, måske i dag, og fra nu af vil gå i Hans fodspor og ikke længer trække i ulige åg med verdens tidsåndens hersker. Og afklæder os uretfærdighedens klæder, vende om og leve et Guds retfærdigheds liv? Vil du? Hvad skal der til for at vække os af vor sovende tilstand? Det eneste tidspunkt, der synes at være liv i os, er, når vi skal forsvare vore egne synspunkter. Vi kan angribe anderledes tænkende, diskutere vore forskellige opfattelser og holde stædigt fast på det vi mener vi selv har fået lys over, uden at forstå at lyset i os er blevet mørke. Matt. 6:23). Vi taler om lys uden at vandre i lyset. De levende vandstrømme, der skulle strømme fra vore liv, bliver til strømme af vand, der er lige så bittert som vandet ved Mara. (2. Mos. 15).
I stedet for at vi, så vidt vi er kommet, vandrer fremad i samme spor. Fil. 3:1.6, farer vi alle vild som får, vi vender os hver sin vej (Es. 53:6), og Jesu navn bliver ringeagtet og ikke herliggjort. Mange af de faldne skanser ville blive vundet tilbage, hvis al den energi, vi bruger til at forsvare vor mening, blev brugt over for åndsmagterne omkring os, ved at vi bad sammen og begyndte at vinde sjæle for Herren. Gå siger Jesus, gå ud, høsten er stor, men arbejderne er få. Få vil gå ud og vinde sjælene tilbage til Guds rige, få søger retfærdigheds Vejen, Sandheden og Livet i Gud før alt andet. Vi har h ørt Ordet så ofte, og er blevet advaret så ofte, at resultatet burde være det samme som i begyndelsen. Og hele forsamlingen af dem, der var kommet til troen, havde et hjerte og en sjæl, ikke en eneste kaldte noget af det, han ejede, for sit eget, men de havde alting fælles. Ap. Gern. 4:32.
Hvis vi alle havde et hjerte, Jesu hjerte, og én sjæl, Jesu sjæl, ville der ikke være så mange, der blev bedraget af falske religioner, falsk lære og falske profeter, og verden ville tro, at Jesus er Guds Søn. Johs. 17:21.
Det er sent!
Det er senere, end vi tror, og der er ikke megen tid til at se efter tegnene p å Jesu komme i skyen, for vi vil snart høre lyden af basunen. 1. Tess. 4:16. Måtte dog bevidstheden om vor gudløse verden og den frafaldne kirke sætte enhver bekendende kristen i yderste alarmberedskab og vække os alle til at forstå, at tro at bekendelse går hånd i hånd. Med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom. 10:10. Men, uden gerninger er troen blot teori og uden liv.
Lad os benytte dagen i dag, for der er ikke mange, der har et budskab til den fortabte søn.
Synd, fortabelse og helvede er blevet uartige ord, og man prøver at gøre svinestien mere attraktiv, så sønnen ikke behøver at græmme sig over sin tilstand og vågne til erkendelse af, at han har syndet over for himlen og over for sin far. Skal vi som kristne leve i en svinesti ? De senere års ophævelse af forskellige love og den begyndende afkriminalisering har bevirket, at de lovløse er blevet lovlydige, idet de kan overtræde de guddommelige love uden at komme i strid med de menneskelige. Vi sænker dagligt dørtærsklen, så alle så at sige lige kan nå at komme med. Svinestien er blevet løftet op på et højere plan. Tidligere tiders umoralitet er blevet vor tids moral, og fra at være et velordnet samfund er vi nu blevet lystens venner snarere end Guds venner. (2. Tim. 3:4).
Vor tids advarende røster kommer ikke så meget fra vore prædikestole som fra politiet. Ifølge Kristeligt Dagblad 19. oktober 1972 siger overpolitibetjent Vågner Vermod, Odense, følgende: »Politiet kæmper en fortvivlet kamp, og de er snart de eneste, der tager sagen alvorligt. Vi kan se skriften på væggen, og ville bare ønske, at også andre kunne og ville. Men på højeste plan vil man ligesom ikke se kendsgerningerne. Man ligesom lukker øjnene for den meget foruroligende kriminalitetsstigning.
Hvis der stadig skal herske lov og. orden i vort før så fredelige Danmark, må man tage skeen i en anden hånd.« Sådan siger politiet, og de er i dette fuldstændig på linje med 2. Tim. 3:1: Det skal du vide, i de sidste dage skal der komme strenge tider. Som du har været med til at så, vil din personlige høst blive. Du som sagde ja tak til verdens åndens lov i stedet for Guds lov, vil blive dømt ud fra den lov du valgte at følge.
Vi blæser alarm!
Måtte hele vor fortvivlede tilstand dog tale til os og bringe os til erkendelse af, at vi er jordens salt og verdens lys. Mat. 5:13-14. Jesus sagde til sine disciple: »7 skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa, og Samaria, ja, ind til verdens ende. Ap. Gen. 1:8, og det gælder også os. Men hvor mange af os må ikke beskæmmet slå øjnene ned, når vi ser, hvor langt vi er kommet i vor evangelisation, mange af os er maske ikke begyndt i den gade, hvor vi bor. Måske ved din nabo ikke engang du er en kristen? Eller de kan ikke se og mørke det, ved dine gerninger i liv og handling.
Måtte vi dog begynde at leve, som om Jesus var korsfæstet i går, opstanden i dag for at komme igen i morgen, som Martin Luther sagde det, da ville vi sikkert holde op med det, vi i øjeblikket »gør« for. Herren og skynde os ud for at fortælle andre, at Han døde, Han lever, Han kommer igen, og der er ikke frelse i nogen anden, der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses Ap. Gern. 4:12. Hvilket budskab! Ingen religion har et budskab som dette! Og de, som g år ud med det, har et vidunderligt løfte lydende i deres ører: Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Matt. 28:20. Der er nogen, der oplever velsignelsen ved dette løfte, det er dem, der bringer glædesbud; det er de unge og ældre, som har adlydt kaldet og er at finde ude ved fronten.
Høsten er stor, men arbejderne er få; bed derfor høstens. Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Matt. 9:37-38. Bed Høstens Herre om at gøre dig villig til at gå Hans bud, så du derved tjener den Levende Gud, i det du holder Hans kærlighedsbud, om at du skal gå ud.
Lad os i dag være lydhøre over for Åndens stemme, der siger: Gå hen, min søn (datter), og arbejd i vingården i dag! Matt. 21:28.
Velsignet er den tjener/tjenerinde, som hans/hendes herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan! Lukas 12:43.
MARANATA! JESUS KOMMER SNART!
SKRÆMMER ALT DET DIG? SÅ HAR DU BRUG FOR JESUS.
SYNDSERKENDELSE OG DER HVOR DU GIVER GUDS ORD RET ER IKKE NOK. DU MÅ OMVENDE DIG. DU HAR BRUG FOR JESUS.
Omvendelse nødvendigt.
Din barnedåb, konfirmation, menighed/kirke du evt. kommer i frelser dig ikke. Du bliver heller ikke frelst ved du evt. har lært en hel maDu bliver ikke frelst uden du vender om fra din onde vej og tror på Herren Jesus.sse om Gud og Jesus men aldrig har levet sammen med dem.
Gud ønsker du skal vende om fra din onde vej og leve sammen med ham og ikke leve som verden.
Gud elsker dig men hader din synd. Synd er, at du ikke tror på Jesus og følger Ham ved at gøre hvad Han siger.
Det er ikke Guds skyld du ender i fortabelsens ildsø for evigt. Grunden er din vantro, at du ikke tror på det Gud siger til dig gennem sit Ord Bibelen. Gud er og bliver kærligheden selv. Men hvis du ikke bekender alle dine synder og holder op med dem i kraft af Jesus i dig kommer du slet ikke ind i Guds rige.
Du vil aldrig kunne forstår Gud med din forstand.
Mange som mener de er kristne er faktisk blevet bedraget. De har studeret Bibelen og hørt mange prædikener, været til mange møder/Gudstjenester men Sandheden om dem selv er aldrig gået op for dem. De kender ikke til at komme til syndserkendelse, virkelig se sig selv som Gud ser dem.
Mange siger Guds lov ikke gælder for dem, vi er jo ikke under Guds lov længere den har Jesus levet i stedet for os og ved Jesus død blev loven afskaffet. Det er bare ikke hele sandheden at de der med mener de har ret til at være den de og leve som de selv vil. Gud er Hellig, retfærdig, ren, og vil have sig et rent folk hvor der ikke er synd og uretfærdighed.
Gud kræver sin viljes ret også overfor dig, som evt. nu begynder at forsvare dig selv med en hel masse skriftsteder om Guds kærlighed og benådning, og ikke vil indse. Du har behov for en frelser Jesus. Du må fødes på ny, få en hel ny ånd i dit indre ellers vil du ikke kunne se Guds rige og komme ind i det.
Hvad er synd?
Men jeg er da et godt menneske
De fleste mennesker i Danmark opfatter ikke sig selv som syndere. De fleste af os synes jo,at vi er gode mennesker. Specielt når vi sammenligner os med naboen eller hende på arbejdet, der altid bagtaler de andre eller ham der sidder i fængsel for mord.
De ti bud er Guds standard for, hvordan et menneske skal leve. Hvis man har overholdt dem alle, er man god nok til at komme i himmelen, hvis ikke er man ifølge bibelen en synder, og er dømt til helvede.
Er du god nok til at komme i himmelen? eller om du er dømt til evig fortabelse.
Der står i de ti bud, at du ikke må lyve.
Har du nogensinde løjet? Hvis du har, er du så ikke en løgner? Jamen, tænker du måske, det er da ikke så alvorligt at lyve engang imellem. Men bibelen siger, at alle løgnere skal dømmes til evig ild (Åb. 21.8).
Der står også, at du ikke må stjæle.
Har du nogensinde stjålet? Det er lige meget, om det er en stor eller lille ting, du har stjålet. Det er lang tid siden, det er jo ikke noget, jeg gør mere. Du stadigvæk skyldig, en morder er stadig en morder, selvom det er ti år siden, han har begået mord. Ligeledes er det også med tyveri. Har du stjålet, er du en tyv.
Der står i de ti bud, at du ikke må begå ægteskabsbrud/utugt.
Jesus siger, at bare man har kigget på en anden med lyst, så har man begået utugt i sit hjerte og står ligeså skyldig overfor Gud, som hvis man reelt havde dyrket utugt.
Skal vi gennemgå flere bud?
Du er sikkert blevet klar over, du er en synder, en lovovertræder som fotjener døden straf, evig fortabelse.
Et andet ord for synd
Det græske ord for synd er hamartia (det nye testamente er skrevet på græsk). Hamartia kan udover synd også oversættes til fornærmelse, krænkelse og lovovertrædelse. Der er nogle, der siger, at harmatia skal oversættes til at ramme ved siden af. Ligesom hvis man spiller dart, og så rammer ved siden af skiven. Men det er det græske ord hamartano, der betyder dette. Hamartano er ganske rigtigt hamartias grammatiske rod, så de er i familie med hinanden. Men synd er ikke kun at ramme ved siden af. Synd er at fornærme og krænke Gud og at overtræde hans lov.
Det er præcis derfor at synd er meget alvorligt i Guds øjne. Når vi synder, overtræder vi Guds lov og fornærmer ham ved at signalere, at hans lov ikke betyder noget. Vi gør med andre ord os selv til Gud, hvilket også er en overtrædelse af hans lov, for vi må ikke have andre guder end Ham.
Hvad skal jeg så gøre?
Hvis du godt kan se, at du er en synder i Guds øjne, at du står skyldig overfor ham, er du nødt til at omvende dig og tro på, at Jesus Kristus døde for dine synder på korset. Du kan ikke nøjes med at tro på, at Jesus døde for dig, du kan heller ikke nøjes med at bede Jesus komme ind i dit hjerte. Du er nødt til at omvende dig fra dit eget liv, som er et oprør imod Gud.
Hvis du ikke ser dig selv som en synder, så prøv at gennemgå resten af budene nedenunder.
De ti bud (taget fra anden mosebog kap 20. 1-17)
1) Du må ikke have andre guder end mig.
2) Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud.
3) Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.
4) Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
5) Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.
6) Du må ikke begå drab.
7) Du må ikke bryde et ægteskab. (Gamle oversættelse: Du må ikke bedrive hor. begge oversættelser er brugbare ifølge grundteksten og derfor også gældende)
8) Du må ikke stjæle.
9) Du må ikke vidne falsk mod din næste. (Du må ikke lyve)
10) Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.
Guds løsning
Du har nu set på om dine standarter og Guds standarder stemmer overens. Du har sikkert fundet ud af, at Guds standarder, som du jo skal måle dig med, hvis du skal nå Himmelen, ligger langt fra dine menneskeskabte standarter. Mange har igennem tiden lavet sin egen Gud, nogle har lavet sig en Gud med hænderne, medens andre har lavet en Gud i deres eget hoved, måske dig? Denne Gud kan lide det som du kan lide og hader det som du hader.
Hvis du tror, du er i stand til at skabe dig din egen retfærdighed uden den sande Gud resten af dit liv, begår du nøjagtig samme synd som Adam og Eva i Edens have, de ville også bestemme selv, de ville have en Gud som passede ind i deres hoved og liv, de ville leve uden Gud og ville selv være som Gud.
lader sig på ingen måder spotte hvad et menneske sår, høster det menneske også, det gælder også for dig. Du kan ikke frelse dig selv. Du kan iGudkke leve et helligt, Gudvelbehageligt liv i dine egne selvskabte religiøse handlinger. Du må vende om fra din onde vej og komme til Jesus NU.
Det ikke er muligt for noget menneske at overholde Guds standard, leve retfærdigt og Gud velbehagelig. Igen heller ikke dig kan holde de ti bud helt uden så meget som at tænke på at overtræde et af dem, du synder hver dag og fortjener kun evig straf. Du kan ikke uden hjælp fra Gud, i så fald ville du jo selv være guddommelige! lige så guddommelige som Gud!
I os bor der intet godt!
Bibelen siger klart: at, i mennesket bor der intet godt, for hvor ofte tjener du ikke kun dig selv og dit eget? Og når du tjener andre, hvor ofte forventer du da ikke både anerkendelse og berømmelse for det? Hvor ofte gør du ikke noget godt for at blive beundret og ophøjet? Hvor ofte søger du ikke den nemme vej, hvor du hopper over hvor gærdet er lavest, i stedet for at gøre det, som du godt ved er rigtigt og sandt? Hvor ofte lader du ikke andre mennesker forhindre dig i at blive kristen, fordi du frygter mennesker mere end du frygter Gud? Her vil du hellere være ven med en tyv, løgner, horer end med kongernes Konge! Ofte siger du. Ja så har jeg slet igen venner længere, jeg bliver så ensom. Jeg må i det mindste have en at dele livet sammen med, bare jeg får en familie så er jeg tilfreds, og du er faktisk parat til at gøre hvad som helst for at få dig dit eget liv. Du tager fejl af Gud og Jesus. Jesus ønsker du skal have det godt på områder i dit liv, men Han ønsker ikke du skal være andet end det Gud siger du er. Gud vil ikke lade dig gå ensom omkring om du dog bare ville vende om og overgive dig til Jesu lige nu og ikke selv igen og igen forsøge på at finde dine egne løsninger som passer til den gud du selv har lavet inde i dit hoved som du mener er sandheden.
Jesus Kristus er en levende Vej.
Jesus Kristus er en levende Sandhed. Jesus Kristus er et levende virkeligt liv og ikke en fantasi gud og liv hvor du selv kan vælge og leve som du selv vil. Jesus er Kongernes Konge som kræver at hans tjenere adlyder Ham og ikke hverken dig selv og dine venner eller mennesker.
Du må erkende, at hvis andre mennesker kunne se ind i dine inderste tanker og motiver, ville de snart være i stand til at afsløre hvem du er og til at se din sande tilstand. Du ville snart skaffe dig en bunke fjender og gøre dig uvenner med andre mennesker hvis de kunne se ind i dine inderste tanker, alle de gange du blev irriterede på andre, men bed det i dig, eller når du i dine tanker kritiserer og latterliggør og ringeagter andre, når du lader dit begær og misundelse komme ind i dit tankeliv og handler på dem, eller hvor du i vrede bare har lyst til at slå folk i hovedet eller splitte det hele ad, fordi de træder dig over tæerne, tænk hvis andre mennesker kunne gennemskue dig helt, her skal du vide, at dét gør Gud, han gennemskuer dig!
Hvert et ord og hver en tanke du har tænkt i dit liv ligger åbent for Ham, og Jesus siger at alle disse ting skal du stå til regnskab for på den yderste dag, hvis du ikke vender om i tide!
Her må du indse, at ingen gode gerninger, ingen religiøse øvelser som fx yoga eller meditation eller noget som helst andet kan kompensere for det, om du så giver alt hvad du ejer væk til de fattige og levede som moder Teresa i et liv i fattigdom resten af dit liv, hvor du tjente din næste, ville det ikke kunne gøre det godt igen, for det ville aldrig kunne forandre din tilstand inden i, og hvad med alle de synder som du allerede har begået i dit liv indtil nu?
Du kan jo heller ikke begå et mord eller røve en bank og så bagefter tro du kan slippe for straf, fordi du har passet din syge mor.
Men hvad gør du så, for er det ikke netop sådan, at alt det gode du bør gøre, gør du ikke, og alt det du ikke bør gøre, gør du alligevel? Netop som Bibelen også siger? Kan du rive os selv op ved hårene? Nej, du ser jo netop hvordan du som børn bliver mere og mere plettede af synden som tiden går, og hvordan dit hjerte har forhærdet sig med tiden! Du er blevet mere emuen overfor Guds Ord. Bibelens ord siger dig ikke så meget, som den engang gjorde, når du hører evangeliet, sandheden forkyndt, går det nærmest hen over hovedet på dig. Ofte tænker du. Ja, ja det har jeg hørt så ofte hvad skal jeg bruge det til.
Alligevel håber du på at du også kommer i Himlen når dine livsdage ender. Men det ser meget håbløst ud for dig nu. Og du ønsker virkelig en Guddommelig forvandling af dit liv. Du har prøvet mange gange at holde op med forskellige ting som du ser ikke er godt i dit liv men du ender altid i det samme igen og igen. Du beder Gud om hjælp, tilgivelse, nåde og du synder alligevel igen og igen.
Men hvad gør du så? Er alt håb så ude for dig? Hvordan kan du nogensinde leve op til bare en tiendedel af det, som Gud ønsker du skal gøre?
Guds løsning
Først når du ser hvor ufuldkomne du er, når du indser. Du er ikke er i stand til at leve et kristent liv uden at Gud gør dig i stand til det, når du ser, at i dig selv bor der intet godt, med mindre Gud giver dig det, da er du salige, i denne selverkendte fattigdom og mangel på kærlighed i dig selv. Når du først er kommet til vejs-ende med dit eget liv og står hjælpeløs som et lille barn er det kun et du kan gøre, det er, som et barn, at kaste sig selv i Gud Fars arme og erkende, at du ikke klarer det alene, at du er fattige i ånden. For her siger Jesus i sin Bjergprædiken at ”salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres." (Matt 5).
Først når du ser alt håb for dig er ude kan og vil håbets Gud fylde dig med Jesus ved Hellig Ånden, så længe du retfærdiggør dine handlinger med undskyldninger om det er fordi det ene og det andet vil du altid tå som en tilskuer uden for det sande liv med og i Jesus.
Først når du ser at alt håb er ude for dig, fordi du ikke indeholder de kvaliteter som Gud forlanger, bliver du i stand til at vende dig helhjertet til Gud for hjælp. Her vil Gud, først og fremmest, sende sin Helligånd i dit indre, så du får kraft til at leve et helligt og rent liv for Ham. Men Han ønsker også at du skal have samfund, med Ham, et samliv sammen med Gud i Ånden, ligesom et ægteskab, hvor du beder og søger Hans ansigt, for den der søger Ham skal få deres bønner besvaret, hvis du da vil leve efter Hans vilje, vandre/leve i Ånden og ikke i dig selv.
Du kan ikke hente Kristus ned fra Himlen.
Gud er i Himlen, Jesus sidder ved Guds højre side men Gud har sendt dig Hellig Ånden som et pant på dit evige liv. Derfor kan du, om du virkeli helhjerte vil, komme til Gud gennem din omvendelse og tro på Jesus. Jesus vil gerne, ved sin Ånd flytte ind i dig, ind i dit hjerte/sind og leve sit eget liv inde i dig så du lever i Ham og sammen med Gud. Men du skal selv komme i tro, i tillid til Jesus og tro på Ham.
Bekend alle dine synder og hold op med dem NU.
Jesu kommer snart tilbage for at hente sin menighed, det er dem som lod sig rense i Hans blod, ved tro og vendte om fra deres egegen onde vej (liv) og i tillid overgav sig til Gud med hele deres liv.
Gud ønsker virkelig at være din Gud.
Men han er nidkær dvs. han tåler ikke du har andre guder i dit liv end Ham. Han vil have din første kærlighed. Han vil have dig helt og ikke halvt. Du må simpelthen acceptere og elske Gud af hele dit hjerte og ikke kun i din forstand. Du må bøje dig for gud og tillade Jesus Guds Søn være din Herre og Konge i alle ting.
Jesus kalder på dig Nu.
Nu ikke i morgen kalder Jesu på dig. Han siger kom til Mig Jesus men du vil måske ikke? Din uvilje forhindrer dig i at få det virkelig levende liv med Jesus. Du har sikkert hørt og læst om hvis nogen er i Kristus er det menneske en hel ny skabning alt det gamle er da forbi. Du kan ikke komme af med alt dit gamle, din fortid, dine synder, dine selvanklager, dine mislykkede forsøg på at leve som Gud vil det, uden gennem Jesus. Jesus er den eneste der kan og vil løse dig fra dine synders resultater. Han er livet og vil give dig et helt nyt liv sammen med Ham men du får ikke del i dette liv, uden din omvendelse og bekendelse af alle dine synder alt det du skjuler for andre mennesker som du nok ved er forkert i Guds øjne må du i tro bringe hen til Jesus og holde op med.
Overgivelse vil sige.
Du opgiver simpelthen hele dit eget liv og stoler fra nu af 100% på Jesus og følger kun Ham gennem dit daglige fællesskab med Ham i Ånden. Ånden er den Hel lige Ånd som Gud giver enhver der vender om og holder op med at leve i de synder Han har vist dig du skal lade være med. Det betyder, at du nu kan regne dig selv for styret af Hans guddommelige forsyn. Du er ikke mere underlagt forandringer eller skæbnen, men nu er dine skridt (dit liv) ledt af den levende Gud, som har en fuldkommen plan med dit liv. Det betyder, at du ikke mere er overladt til dig selv, eller til din egen formåen, men at Gud ved Jesus, her i din jordiske vandring, leder hvert et skridt, og virker i dig, med sin kraft, ved Helligåndens kraft, til at forandre dig til lighed med Jesus. Du kommer ind i et korsliv hvor du dør mere og mere bort fra dig selv, det sker ved dit samliv med Jesus ved HelligÅndens liv i dig. Jesus smitter nemlig af, om du lever sammen med Ham vil du ligne Ham mere og mere, derfor er det vigtig med et levende samliv med Ham ellers er du udenfor Ham
Om du indser din egen magtesløshed.
Om du ser indser din egen magtesløshed ”kommen til kort” og føler din egen afmagt, og som er nået til erkendelse af: at i mig bor der intet godt er, fattig i sin ånd. Her er det du ikke behøver at fortvivle, for når du indser det, er du netop salig. Da kan Gud komme dig til hjælp fordi, lige nu hvor du intet er ønsker gud at være alt i alle der påkalder Hans navn. Hans navn er Jesus som du nu i tro må påkalde eller beder til. HVIS du overgiver dit liv til Gud og sætter din lid til Ham, kan Gud komme til med sin almagt, og give dig alt hvad du behøver. Du kan som et barn kaste dig selv i Guds arme, og lade Gud få 100% råderet over dit liv, hvor du modtager Hans tilgivelse for alt hvad du har gjort igennem dit liv, så du ikke længere skal dømmes. Her vil Gud tilgive dig, uanset hvad du har gjort, og du vil få givet barnekår hos vor himmelske Far, uden at du på nogen måde har gjort dig fortjente til det. Men det sker ikke før du selv vender 100% om og overgiver hele dit eget liv til Gud. Da bliver du som børn igen, med børnenes afhængighed af den voksne - i alle forhold i livet.
Er det virkeligt muligt for mig, spørger du?
Jeg kan ikke forstå det, jeg kan ikke fatte det. Jeg kan slet ikke få det ind i hovedet at alt det her virkelig er sandt. Er Gud virkelig sådan? Er det mulig? Alt det er nu muligt, fordi Jesus, gennem sin død på korset, tog den straf på sig, som vi alle har fortjent! Her vil du samtidig blive lovet en plads i himlen og dermed et evigt liv, den dag du forlader den fysiske verden og går over i den åndelige verden uden tid og rum.
Her vil Gud række dig sin hånd, og lede dig gennem dødens dal. Og han vil åbne himmelens port op for dig, og lukke dig ind sit rige! Han vil som Salmisten erfarede i Salm 23. Være din hyrde som går med dig i døds-skyggens dal.
Det er vigtig du får fat på.
Uden fællesskab med Gud, gennem din tro på Jesus er du kun religiøs uden liv. Uden din omvendelse og tro Jesus, Evangeliet til din frelse vi du gå fortabt og ende samme sted som Djævelen og hans engle.
Den som har Sønnen (Jesus) har også livet. Den som ikke har Sønnen har heller ikke livet. Det er kun en eneste vej til Himlen. Det er gennem Jesus.
Det kan godt være du har været kristen mange år.
Kommer fast i en kirke, måske har du haft er arbejdsopgave inden for kirken/menigheden, og du tror du er evig frelst, men når du er alene kan du nok se et eller andet er galt i dit liv. Det er ikke som du læser i Bibelen, det er ikke som du hører andre kristne har det. Du er da glad for din familie og synes du har det helt godt på mange måder, men når du tænker efter er det nu et eller andet galt i dit liv. Det lykkedes ikke rigtig som du ellers læser om det kunne og burde være.
Løsningen for dig er Jesus.
Du må omvende dig og igen tro på Jesus som du gjorde engang. Det er din tro, din tillid til Gud i Jesus der frelser dig. Tro på Herren Jesus og du skal blive frelst.
At blive frelst er langt mere end sikkerheden for evigt liv. Det er et liv hvor Sønnen Jesu får dig gjort virkelig fri, så du endda også er fri for dig og alle dine egne forudfattede meninger om Gud og Jesus og hvordan livet som en kristen skal leves.
DU KAN LIGE NU BLIVE FRELST OG FRI FOR DIG SELV. OM DU DOG BARE VIL TR PÅ JES NU.
FÅ GUDS LEVENDE TRO BLIV HELLIG
Helliggørelse betyder hellighed og" indvielse "betyder at være adskilt i retfærdighed.
Helliget betyder, være til side sat, eller taget ud af. Alt det har du i Jesus som er hele dit liv.
Der er to farer, hvis åndelige fundamenter fremhæves uden opmærksomhed på perfektion:
Én fare er at lægge et godt åndeligt fundament og ikke gå videre til åndelig modenhed
Den anden fare er at forsøge at bygge en "overbygning" af perfektion på et defekt åndeligt fundament.
Et fundament er ikke en færdigbygget bygning.
Der skal bygges en overbygning på fundamentet. En overbygning er den del af en bygning, der er synlig over fundamentet. Et godt åndeligt grundlag er ikke det endelige mål for en troende: For ikke at komme uheldig efter at han har lagt grundlaget og ikke er i stand til at afslutte det, alt det, der ser det, begynder at spotte ham. At sige: Denne mand begyndte at bygge og var ikke i stand til at afslutte. (Lukas 14: 29-30) Mange mennesker begynder med Gud. De hører evangeliet, omvender sig fra døde værker og har tro på Gud, men de skrider aldrig videre end dette punkt. De afslutter aldrig deres åndelige fundament og går videre til perfektion. Et delvist fundament i den naturlige verden er ikke funktionelt. Du kan ikke opføre en bygning på et delvist fundament, eller den vil kollapse under stress. Du skal færdiggøre fundamentet og derefter konstruere bygningen. Troende, der ikke har afsluttet deres åndelige fundament, vil have vanskeligheder under stress. De vil leve "op og ned" liv åndeligt. Deres åndelige bygning vil ikke forvitre livets storme. De kan ikke gå videre til perfektion [åndelig modenhed], fordi deres fundament er ufuldstændig.
BYGNING AF SUPERSTRUKTUREN
I den naturlige verden er et fundament alene ikke meget funktionelt. Det er bygningen, der er bygget på det fundament, der fungerer som et hjem, et kontor eller en skole. Årsagen til at nogle mennesker er åndeligt umodne er fordi de kun lægger et åndeligt fundament og aldrig afslutter bygningen ved at gå videre til perfektion. Paulus talte om disse åndeligt umodne troende: For når I for tiden skal være lærere, har I brug for, at en lærer jer igen, som er de første principper for Guds ord; og er blevet sådanne, som har brug for mælk og ikke stærkt kød. For enhver, der bruger mælk, er ufaglært i retfærdighedens ord; thi han er en baby. Men stærkt kød hører til dem, der er i fuld alder, også dem, der på grund af brug har deres sanser udøvet til at skelne både godt og ondt. 152 (Hebrærne 5: 12-14) Paulus fortalte de korintiske troende, at det var på tide, at de skulle undervise andre om evangeliet. I stedet måtte de undervises i de første [grundlæggende] principper for Gud. Han sammenlignede dem med babyer, der kun kunne drikke mælk. Med "mælk" mente han Guds første principper. Mælk er meget sund og giver vækst, men der kommer en tid hvordan en baby fortsætter med fast mad: Hvem skal han lære viden? og hvem skal han gøre for at forstå læren? dem, der er fravænnet af mælken og trukket fra brysterne. (Esajas 28: 9) Ligesom afvænning fra mælk er nødvendig i den naturlige verden, hvis et barn skal udvikle sig ordentligt, er det også nødvendigt i den åndelige verden. Troende skal gå videre end de første principper til åndelig modenhed [perfektion]. Åndeligt modne troende er i stand til at feste på kødet, ikke kun mælken, af Guds ord.
OPKALDET TIL PERFEKTION
Jesus kalder sine tilhængere til perfektion: Vær derfor perfekt, ligesom jeres Fader, der er i himlen, er perfekt. (Mattæus 5:48) Denne perfektion afspejler Guds nærvær: Jeg i dem, og du i mig, så de kan være perfekte i én. (Johannes 17:23) Det resulterer i åndelig modenhed: Brødre, vær ikke børn i forståelse i forståelse være mænd. (I Korinter 14:20) Perfektion var et mål for den tidlige kirke. Paul skrev: For dette ønsker vi også, ja, din perfektion .Vær perfekt (II Kor 13: 9,11) Individuel perfektion resulterer i, at du bliver perfekt forbundet med andre troende i kroppen. om Kristus: Jeg beder jer, brødre, ved hjælp af vor Herre Jesus Kristus, at I alle taler det samme, og at der ikke er nogen splittelse blandt jer; men at I sammenføjes perfekt i det samme sind og i den samme dom. (I Korinterne 1:10) Opdelinger i Kristi legeme er et resultat af åndelig umodenhed.
EKSEMPLET AF PERFEKTION
Jesus er eksemplet på perfektion for de troende: For selv herom blev I kaldet: Fordi Kristus også led for os og efterlod os et eksempel, at du skulle følge hans skridt. (I Peter 2:21) For det blev ham, for hvem er alle ting, og ved hvem der er alle ting, ved at bringe mange sønner til ære for at gøre kaptajnen for deres frelse perfekt gennem lidelser. (Hebrærne 2:10) Da han blev perfekt, blev han forfatter til evig frelse for alle dem, der adlyder ham. (Hebrærne 5: 9) Gud planlagde troende til at blive konform [ligner Jesus], som er vores eksempel på perfektion: For hvem han gjorde forud for, forudbestemmende han også for at blive tilpasset billedet af sin søn, så han kunne være førstefødte blandt mange brødre. (Romerne 8:29)
PERFEKTIONS STANDARD
Standarden for perfektion, som troende måles på, er Guds ord. Jesus var eksemplet på perfektion og tilpassede sig perfekt til Ordet, fordi han var den synlige åbenbaring af Guds ord. Gud har sat standarder i sit ord, som skal styre vores liv. De første standarder, han gav mennesket, blev kaldt "loven" og er optaget i de første fem bøger i Det Gamle Testamente. Meget af Det Gamle Testamentes historie registrerer menneskets manglende evne til at holde Guds love. Gud vidste, at mennesket ikke kunne holde loven gennem sin egen indsats.
Gud havde nogle specifikke formål med at give loven.
Et af formålene med loven var at vise mænd deres syndige tilstand. Et andet formål var at vise dem, at de ikke kunne blive retfærdige ved deres egne anstrengelser: Derfor skal loven ikke være retfærdiggjort for hans øjne; for loven er viden om synd. (Romerne 3:20) 154 Gud forlod os ikke i denne håbløse tilstand. Gennem loven lovede han Messias: Jeg vil opdrage dem en profet blandt deres brødre som dig og lægge mine ord i hans mund; og han skal tale til dem alt, hvad jeg vil befale ham. Og det skete, at enhver, der ikke lyder til mine ord, som han skal tale i mit navn, jeg vil kræve det af ham. (5. Mosebog 18: 18-19)
I Apostlenes Gerninger 3: 22-26 citeres apostlen Peter af de samme ord og anvendes til Herren Jesus Kristus. I Det Gamle Testamente krævede Gud forskellige ofre for synd. Efter at Jesus ofrede sit liv for hele menneskehedens synd, var Det Gamle Testamente ofre ikke længere nødvendigt: For loven, der har en skygge af gode ting, der kommer kan aldrig med de ofre, som de ofrede år for år, kontinuerligt gøre de kommende derimod perfekt ... For ved en enkelt offer har han for evigt fuldkommen dem, der er helliget. (Hebrærne 10: 1,14) Formålet med loven er sammenfattet med disse ord: Men Skriften har konkluderet alt under synd, for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives til dem, der tror. Men inden troen kom, blev vi holdt under loven, holdt fast i den tro, der senere skulle afsløres. Derfor var loven vores skolemester til at bringe os til Kristus, så vi kunne blive retfærdige ved tro. (Galaterne 3: 22-24) Mennesket kunne ikke holde standarderne for en retfærdig Gud gennem selvindsats. Loven viste behovet for en frelser og førte mennesket til Jesus Kristus. Det er gennem Kristus, ikke egenindsats, at du er perfektioneret. Det er gennem ham, at du er i overensstemmelse med hans eksempel på perfektion og med standarden i Guds ord. For loven gjorde intet perfekt, men indførelsen af et bedre håb [Kristus] gjorde det; ved hvilket vi nærmer os Gud. (Hebrærne 7: 19) 155
NIVEAUER FOR PERFEKTION
Der er to niveauer af perfektion
I I Korinterne 1: 2 kalder Paulus de troende "hellige", hvilket betyder "helligede". Dog korrigerer han i det samme brev disse "hellige" på grund af synd De var troende og helligede i Kristus, men nogle af dem levede ikke rigtigt i deres daglige adfærd. Disse troende havde fået den første perfektion. De blev tilgivet deres synder gennem forløsning fra døde værker. Disse synder blev tilgivet en gang for alle ( Hebræerne 10:14)
Denne oprindelige perfektion blev modtaget på det tidspunkt, hvor de accepterede Jesus som Frelser. Men disse kristne var ikke gået videre til perfektion. De havde ikke fortsat med at udskyde syndens "gamle mand": At vide dette, at vores den gamle mand bliver korsfæstet med ham, for at syndens krop kan blive ødelagt, for at vi fremover ikke skulle tjene synd. (Romerne 6: 6) Paulus fortalte dem, at det ikke var rigtigt at fortsætte med at leve i synd efter omvendelse. Han sagde: Derfor, hvis enhver mand i Kristus, han er en ny skaber e; gamle ting går bort; se, alle ting er blevet nye. (2. Korinter 5: 17) Som troende skulle du leve et nyt liv. Det er ikke rigtigt at fortsætte i synd. Paulus sagde: Hvad skal vi sige da? Skal vi fortsætte med at synde, så nåden kan bugne? Gud forbyde. Hvordan skal vi, der er døde af synd, leve længere der? Derfor vi bør også vandre i livets nyhed. (Romerne 6: 1,2,4) Vi må gå videre til perfektion.
PROGRESSIV PERFEKTION:
Første perfektion fra synd på frelsetidspunktet er starten på et progressivt liv i helliggørelse. Efter frelse skal du leve et nyt liv i Kristus: Jeg er korsfæstet med Kristus: Ikke desto mindre lever jeg; endnu ikke jeg, men Kristus lever i mig; og det liv, som jeg nu lever i kødet, lever jeg ved troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv for mig. (Galaterne 2: 20) 156 Paul beskrev progressiv perfektion i sit eget liv: Ikke som om jeg allerede havde opnået, var heller ingen allerede perfekte; men jeg følger efter, hvis jeg kan fatte det, som jeg også bliver arresteret for Kristus Jesus. (Filipperne 3:12) Paulus havde ikke opnået fuldkommen perfektion, men det var hans mål. Han beskrev sin kamp for perfektion i en anden passage: For det, jeg gør, tillader jeg ikke; for hvad jeg ville, det gør jeg ikke; men hvad jeg hader, gør det også. Hvis jeg gør det, som jeg ikke ville, accepterer jeg den lov, der er god.
Nu er det ikke mere jeg, der gør det, men synden, der bor i mig. Thi jeg ved, at der i mig [det er i mit kød] ikke bor noget godt; thi vilje er til stede hos mig; men hvordan man udfører det, der er godt, finder jeg ikke. For det gode, som jeg vil, gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke ville, det gør jeg. Hvis jeg gør det, ville jeg ikke gøre det, er det ikke mere jeg, der gør det, men synden, der bor i mig. Derefter finder jeg en lov, at når jeg ville gøre godt, er der ondskab med mig. Thi jeg glæder mig over Guds lov efter den indre mand: Men jeg ser en anden lov i mine medlemmer, der strider mod min sindes lov og bringer mig i fangenskab til syndsloven i mine medlemmer. (Romerne 7: 15-23) Paulus ville leve efter Guds standarder, men han indså, at han ikke selv kunne nå dette mål i sig selv [i sit kød]. Der var en konstant kamp mellem hans kød og hans ånd. Hans ånd ville holde Guds love (vers 22). Hans kød ville synde. Han opdagede, at den eneste måde, han kunne opnå perfektion på, var gennem Kristus: Og hvis Kristus er i dig, er kroppen død på grund af synd; men Ånden er livet på grund af retfærdighed. Men hvis Ånden i ham, der rejste Jesus fra de døde, bor i dig, skal han, der rejste Kristus fra de døde, også gøre dine dødelige kroppe hurtigere ved hans ånd, der bor i dig. 157 ... men hvis I gennem Ånden mortificerer legemets gerninger, skal I leve. (Romerne 8: 10,11,13)
Det er kun gennem Guds Ånd, at du kan overvinde kødets onde ønsker og overholde Guds standarder. Når kødet resulterer i, at du gør de ting, vi ikke ville, har Gud givet en måde at gendanne dig til perfektion på. For hvis vi tilstår vores synder, er han trofast og retfærdig for at tilgive vores synder og rense os for al uretfærdighed. (I Johannes 1: 9) Du behøver ikke at prøve at leve dette nye liv i din egen styrke. Du lever det gennem "tro på Guds Søn." Hver gang du fejler, kan du blive genoprettet til perfektion foran Gud ved at tilstå dine synder og bede om tilgivelse. Når du bliver født igen, er du ligesom en baby i den naturlige verden. Du har meget at lære åndeligt. Mens du lærer, begår du fejl. Når du laver fejl, skal du tilstå dine synder, og Gud vil tilgive dig. Som troende kæmper du mod din fjende, Satan. Dette er en åndelig kamp, der finder sted i dit sind og gennem omstændighederne i livet omkring dig. Lejlighedsvis kan du miste en kamp mod fjenden, men det betyder ikke, at han har vundet krigen. Du kan midlertidigt gå ned i nederlag, men gennem tilståelse af dine synder kan du stå op igen i retfærdighed for at fortsætte til perfektion.
Jesus har allerede dømt Satan.
Satan blev besejret af Jesus på Golgata. Guds kraft i dig er større end fjendens magt: .Større er den, der er i dig, end han, der er i verden. (I Johannes 4: 4) Du går videre til perfektion gennem styrken af denne kraft, ikke menneskelig indsats. At gå videre til perfektion er ikke et kursus i selvforbedring. Det lærer at leve som den nye væsen, du er gennem tro på Kristus Jesus.
PERFEKTIONSPROCESSEN
Følgende ting er nødvendige for, at perfektionsprocessen skal finde sted i dit liv:
ET GODT FUNDAMENT:
Som du lærte på dette kursus, kræves et godt spirituelt fundament for at gå videre til perfektion (Hebræerne 6: 1-3). 158 Et af formålene med Guds Ord er at give korrektion, der resulterer i perfektion: Hele Skriften er givet ved inspiration fra Gud og er lønsom til lære, til irettesættelse, til korrektion, til instruktion i retfærdighed. At Guds mand kan være perfekt, grundigt møbleret til alle gode gerninger. (II Timoteus 3: 16-17) Bare det at studere Guds ord vil ikke gøre dig perfekt. Du skal give et personligt svar på Ordet: læg derfor alle dårlige ting og overflødighed af materielle bort, og modtag du med sagtmodighed det indarbejdede ord, som er i stand til at redde dine sjæle. Men vær I gørere af ordet og ikke kun hørere, der bedrager jer selv. Thi hvis nogen er en hører af Ordet og ikke en gør, er han ligesom en mand, der ser sit naturlige ansigt i et glas; Thi han ser sig selv og går sin vej, og glemmer straks, hvilken måde han var. Men den, der ser på den perfekte frihedslov og fortsætter deri, idet han ikke er en glemsom hører, men en udøver af ordet, skal denne mand velsignes i sin gerning. (Jakob 1: 21-25) Du skal ikke kun se på Guds lov, men "fortsætte" [leve] i overensstemmelse med den. Du skal give en personlig reaktion på Ordet ved at lægge al "beskidthed og intethed til side." At være en udøver af Ordet bringer forsikring om frelse: Men den, der holder sit ord, i ham er sandelig Guds kærlighed perfektioneret: herved ved vi, at vi er i ham. (I Johannes 2: 5)
BED:
Bøn resulterer i perfektion: ... arbejder altid inderligt for jer i bønner, så I kan stå perfekt og fuldstændige i al Guds vilje (Kolosserne 4:12) 159
FORVENTNING:
Jeg beder jer derfor, brødre, ved Guds barmhjertighed, at I præsenterer jeres kroppe, et levende offer, hellig, acceptabel for Gud, hvilket er jeres rimelige tjeneste. Og vær ikke i overensstemmelse med denne verden, men blive forvandlet ved at forny dit sind, så I kan bevise, hvad der er Guds gode og acceptable og perfekte vilje. (Romerne 12: 1-2) Ved at indvie dit liv til Gud vil I kende hans perfekte vilje. Når du indvier dit liv til Gud, nægter du at overholde de værdiers standarder d. Du vælger at overholde standarderne i Guds ord.
GAVERFRA DEN HELLIGE ÅND:
Et af formålene med Helligåndens gaver er at hjælpe perfektionsprocessen i dit liv. Som du lærte i et tidligere kapitel, har Gud tjenestegave gaver i kirken til de helgenes perfektion, til arbejdet i tjenesten, til opbyggelse af Kristi legeme; Indtil vi alle kommer i troens enhed og viden om Guds Søn, til et perfekt menneske, til mål for Kristi fyldes størrelse. Efeserne 4: Gud bruger åndelige ledere i perfektionsprocessen. Du skal underkaste dig ledelsen af de Gud sætter myndighed i kirken. Underkastelse til "beviste" ministerier betyder underkastelse af åndelige ledere, hvis ministerier har vist overensstemmelse med Guds ord. De åndelige leders rolle i perfektionsprocessen afsløres i Paulus 'skrifter: Nat og dag, hvor vi beder meget, at vi kan se dit ansigt og muligvis fuldføre det, der mangler i din tro. (I Thessalonians 3:10) Hvem vi forkynder, advarer hver mand og lærer enhver i al visdom; at vi kan præsentere enhver perfekt i Kristus Jesus. (Kolosserne 1:28) .arbejder altid inderligt for jer i bønner, så I kan stå fuldstændige og fuldstændige i al Guds vilje. (Kolosserne 4:12). dette ønsker vi også, selv din perfektion. (2. Korinter 13: 9)
LIDELSER
Ingen kan lide at lide, men når lidelse kommer i en troendes liv, kan det have et positivt formål: Lidelse resulterer i perfektion: Men Gud af al nåde, som har kaldet os til Hans evig herlighed ved Kristus Jesus, efter at I har lidt et stykke tid, gør jer perfekt, etablerer, styrker og bosætter jer. (I Peter 5:10) Tålmodighed i tider med lidelse resulterer i perfektion: Men lad tålmodighed have hendes perfekte arbejde, så I kan være perfekt og hel og ikke ønsker noget. (Jakob 1: 4)
SELVKONTROL:
En del af processen med perfektion er at lære selvkontrol. Vi bliver bedt om at rense os selv fra al beskidt i kødet og ånden og fuldende hellighed i frygt for Gud. (2. Korinter 7: 1) En af de mest vanskelige ting at kontrollere er tungen. Men kontrol med tungen er en nøgle til selvkontrol i hele dit liv: Hvis nogen mand fornærmer ikke med ord, er det samme en perfekt mand og også i stand til at overvinde hele kroppen. (Jakob3: 2)
KORREKTION:
Korrektion modtaget fra modne troende er også en del af perfektionsprocessen: Brødre, hvis en mand bliver overhalet i en fejl, vil I, som er åndelige, genskabe en sådan i ånd af åndelighed, i betragtning dig selv, at du heller ikke bliver fristet. (Galaterne 6: 1) Du vil blive gendannet til perfektion, hvis du reagerer korrekt på sådan en korrektion.
Åndelig modenhed betyder ikke at gå videre til Guds fordel.
Det betyder ikke, at frelsesarbejdet er ufuldstændigt. Det får dig ikke adgang til himlen, fordi dette blev gjort 161 gennem Jesu Kristi død. Det er gennem Jesus, du er retfærdiggjort for Gud. Det er gennem ham du er frelst og har løftet om himlen. Perfektion kommer ikke ved at opretholde et sæt standarder. Det er muligt for en person at opretholde standarder, der giver et ydre åndeligt udseende, men alligevel er uåndelige kødelige, og måske endda ufrelste. Åndelig modenhed afhænger ikke af, hvordan du føler dig følelsesmæssig. Det kommer ikke automatisk gennem år med at være kristen eller ved kristen tjeneste. Åndelig modenhed [perfektion] kommer gennem en stigning i og anvendelse af åndelig viden. Denne stigning i viden kommer ved undersøgelse af Guds ord. Denne undersøgelse resulterer i forståelse af processerne til perfektion og budene fra vor Herre Jesus Kristus. Personlig anvendelse af det, du lærer, fører til åndelig modenhed gennem Guds muliggørende kraft. Perfektion (åndelig modenhed) Undersøgelse af Guds ord fører til en stigning i åndelig viden, når den anvendes gennem Guds kraft, dette fører til åndelig modenhed (perfektion)
Som Paulus sagde, skal du nu gå videre til perfektion (Hebræerne 6: 1).
DU HAR BRUG FOR JESUS TIL AT LEVE SOM HAN SIGER
BRUGER MANUAL TIL ANVENDELSE AF GUDS RUSTNING:
Sådan anvender du rustningens dele
Guds fuldstændige rustning er beskrevet i Efeserbrevet 6, 14-17.
Det begynder med ‘Stå fast’ og ender med ‘Guds fulde rustning’.
Rustningen beskrives her med en ‘definition’, et afsnit om hvordan du anvender den, bl.a. gennem din bekendelse, og en bekræftelse i bibel-henvisninger. Når fjenden angriber, kan du studere den aktuelle del af rustningen og stå fast. Læs de angivne bibelvers og gentag bekendelsen.
Andre dele i rustningen
til bekæmpelse af satans kræfter:
Erkendelse og bekendelse:
JEHOVAH ER DEN GAMLE OVERSÆTTELSE AF JAHVE; Som betyder det samme og udtales, i mange nat BRUGERMANUALEN.
Her får du lige lidt ekstra i form af brugermanual i din kamp så du er sejrende, så du kender at bruge de forskellige våben og redskaber, Gud har givet dig, det ville jo været ret kedeligt hvis du vender sværdet den forkerioner på samme måde som Jehova
Jesus betyder JEG ER det samme som Jahve Han er også Jahve, derfor er Han herre over død, live over alle ting, ingen kan sige Jesus er Herre uden ved Den Hellige ÅND
JAHVE JIREH. Herren som
forsørger os. The Lord my PROVIDER.
JAHVE NISSI. Herren er mit BANNER. The Lord my BANNER.
JAHVE TSIDKENU. Herren er min RETFÆRDIGHED. Rom 8
JAHVE RAAH. Herren er
min HYRDE. salm 23
JAHVE (Ropeka) RAPHA. Herren min LEGE. The Esajas 53
JAHVE SHAMMAH. Herren er DER.
JAHVE SHALOM. Herren er min Feed
JAHVE EL OHIM. Mektig på styrke.
JAHVE EL ELYON. Den højeste.
JAHVE EL OLAM. Den evige Gud. The
JAHVE EL SHADDAI. Gud den almægtige.
JAHVE ADONAI. Herre, mester, eier, hersker. Lord, master,
JAHVE Forløser.
JAHVE ELOHIM. Øverste Gud.
JAHVE MEKODDISHKEM. Herren som HELLIGER.
JAHVE SEBAOTH. Herren over HÆRSKARERNE.
ALT DET HE KRÆVER, DU HAR DEN HELLIGE ÅND SOM DIN VELEDER OG KRAFT TIL AT BLIVE STÅENDE I KAMPENE DER VIL KOMME I DIT LIV. OM DU VIRKELIGE R PÅ VINTRÆET (Læs Joh ev 15) Hvis du ikke får den ægte saft og kraft vil du hurtig blive vissen og dø på slagmarken.
DU HAR BRUG FOR JESUS GUDS NÅDES PAGT MED DIG
LEVER VI I DEN NYE PAGT?
Paulus beskrev i Romerne 6-7 at vi er blevet løst fra loven og synden for i stedet at være underlagt Guds nåde.
Den håbløse situation, som Paulus beskriver i kapitel 7, vers 5, 15 og 25 er det, han betegner som "død". Problemet er, at loven udpeger synden, men den har ikke magt til at ændre et menneskes indre, så det ophører med at synde. Det er et tovtrækkeri, hvor loven trækker den ene vej og synden den anden.
Loven kæmper imod synden, men kan ikke vinde over den.
Nåden kæmper imod synden og overvinder den ved tilgivelse.
Hvor nåden råder, er loven sat ud af kraft.
Den, der lever under loven, er ikke i stand til at overvinde synden.
Men den, der lever under nåden, er HVERKEN undergivet syndens magt ELLER lovens magt. Dén person er nået op på et livs niveau, der ligger over både synden og loven.
At vende tilbage til loven er at vende tilbage til både lovens og syndes herredømme. (Gal 5,1).
Loven har stadig et formål i og med, at den kan dæmme op for visse syndige handlinger hos den ikke-kristne, der ikke kender til Guds nåde eller Helligåndens kraft - 1 Tim 1,6-11.
ET LIV UNDER NÅDEN ER
ET LIV I HERLIGHED (Rom 8,1-39)
Hvad skaber nåden i vores liv?
Giver os fred (5,1; 8,1)
Giver os liv (8,6)
Giver et vidunderligt forhold til Gud som vores Far (8,15-16)
Giver adgang til Guds herlige rigdomme (8,17a, Ef 2,4-7)’
Giver os det privilegium at lide for Kristus (8,17b-18)
Giver os Helligåndens kraft (8,26)
Giver os forvisning om Guds omsorg (8,28)
Giver os løfte om alt, hvad vi har behov for (8,31-32)
Giver os en overvældende sejr (8,37)
Giver os vished om altid at blive i Guds kærlighed (8,38-39)
Gud velsigne dig
Hele det liv vi har set på er ikke teologi, noget som vi kunne ønske, gud det da var sådan i mit liv, jeg ser det er sandt etc, Det er det kiv der er inde ros givet af Gud i kraft af Den Hellige Ånd, vi fik som pantet på vort evige liv.
Læs lige Johannes 15. Det liv findes kun hvis vi er i Jesus, indpodet på Guds Sande vintræ og er som Jesus forklarer i Jonnes 3 fødte på ny af Gud ved Den Hellige Ånd flytter ind i os.
Det vil sige, så er det da ikke længere os der lever, men, Jesus lever i vores sted i kraft af Gud ved Den Hellige Ånd i os.
Ikke under den gamle pagts lovslaveri men i Jesus Krisi friheds lov, som vi lige har set på.
Er dy i dette liv?
Amen
Rom 8
Frihed fra døden
v1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. v2 For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. v3 Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, v4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. v5 De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. v6 Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. v7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. v8 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.
v9 Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. v10 Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. v11 Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.
v12 Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. v13 Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. v14 For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. v15 I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! v16 Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. v17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.
v18 Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. v19 For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. v20 Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, v21 at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. v22 Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. v23 Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.
v24 Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? v25 Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. v26 Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, v27 og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
v28 Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. v29 For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. v30 Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.
v31 Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? v32 Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? v33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. v34 Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. v35 Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – v36 som der står skrevet:
På grund af dig dræbes vi dagen lang,
vi regnes for slagtefår.
v37 Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. v38 For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter v39 eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
DU HAR BRUG FOR JESUS I
STEDET FOR DIG.DENSTORE FORSKEL
DEN STORE FORSKEL
Jeg hører nogle gange folk sige, at der er noget godt i alle religioner, og at alle mennesker er religiøse, lige gyldigt om man kalder sig ateist, buddhist, muslim, hinduist eller noget helt andet.
Nogle siger endda, at enhver er salig i sin tro, som om det er et vers fra Biblen.
Men der er en kæmpe forskel. Hvis du besøger gravene til alle verdens religions stiftere og ideologier, så vil du opdage, at de ligger der stadigvæk i deres store monumenter
Hvis du derimod besøger Jesu grav, så vil du finde et lille skilt, der siger:
HAN ER IKKE HER,
HAN ER OPSTANDEN
JEG ER OPSTANDELSEN OG LIVET, DEN DER TRORPÅ MIG. SKAL LEVE, OM HAN END DØR OG ENHVER, SOM LEVER OG TRORPÅ MIG, SKAL ALDRIG I EVIGHED DØ Johs. 11:25-26
Hvordan kan jeg egentlig være sikker på at Jesus lever?
Der er en ting du skal vide: Når du vælger Jesus, så får du ikke en død religion med bud og regler som du skal prøve at følge
DU FÅR EN LEVENDE JESUS,
SOM ØNSKER AT VÆRE DIN VEN
Jesus blev set af flere efter sin død og opstandelse, og også i dag åbenbarer Jesus sig for mennesker på forskellige måder og steder.
Du kan også opleve at det er sandt, at Jesus er levende og er dig nær.
Jesus siger det klart til dem der ønsker at føle ham, at de vil i deres liv erfare at læren er fra Gud
Det vil sige, at du får en erfaring og en oplevelse af Jesus. En levende kristen er en, der har en relation og venskab med JESUS
DET KOSTEDE JESUS ALT
Frelsen er ikke et discountprodukt. Frelsen kostede Jesus livet. Han døde på et kors forsynd, overtrædelser og oprør
Det er muligt for os at tage imod denne frelse, ved troen på Jesus, uden slid, betaling. Religiøse øvelser og præstation Den er fyldt med nåde, tilgivelse og kærlighed
Gør Jesus til din ven, din frelser, din befrier
DU ER ELSKET AF HAM
DU HAR BRUG FOR JESUS DIN TOTALE FORVANDLING
Total forvandling
Der står i Bibelen, at han blev forvandlet, og vi skal standse lidt ind for dette, Jesus blev forvandlet, og jeg tør sige, at Kernen i det Ord at være frelst, det er netop at blive forvandlet. Man er ikke den samme, som man var, og her ser vi, hvordan Jesus blev forvandlet ved en særlig lejlighed, og det var, da han havde taget sine Disciple afsides fra det almindelige og daglige, som ellers var om dem.
Medens de var der afsides på bjerget, blev han forvandlet, og det er det, vi oplever, når vi kommer til Golgata. Du, som læser dette, har måske ikke oplevet at blive forvandlet fra det gamle liv, men det er godt, at vi kan sige, at Jesus kan forvandle dig i denne stund. Jeg vil næsten sige, at der er 3 Stadier, når vi taler om Forvandling.
Det første er den øjeblikkelige forvandling, når vi gennem hans underfulde værk erfarer, at vi er løste fra synden og ved hans Ånds Kraft bliver født på ny; det er ikke lidt, men det er meget. Tænk, hvad der ligger i en sådan forvandling. Du bliver løst fra den synd, der tyngede dig i sjælelivet; du bliver løst fra de bånd, der driver dig, nedad fra synd til synd.
Tænk, hvor forfærdelig, det er når døende unge og gamle mennesker stadigvæk kun vil gøre syndens vilje, de kan ikke andet end sige nu er livet slut, de har intet håb. Nogen vil ikke engang have en præst til at komme. Mange siger med edder og forbandelser at de er så skuffede over livet og det slutter alt for tidligt. Syndens håbløshed og forhærdelse har fuldstændigt taget styringen i sådanne menneskers liv. De er viljes løse fortabte. Du kristne tænk nøje over det. Tænk også på hvad har du gjort for at vinde en af disse sjæle for Jesus? Har du gjort alt du kunne? Bad du for sjælenes frelse? Og sig Gud tak for at du er frelst og født på ny. Du har fremtid og et levende håb.
Den, som er i Jesus Kristus, er en ny skabning, og det er det eneste, der duer, en ny skabning. Alt det, mennesker arbejder med, duer ikke. Alt, hvad de forsøger, duer ikke, de mistænker og dræber hinanden. Der er ikke fred i menneskeslægtens historie, hvor egoismen sidder mere i højsædet i dag end i går. Det er ikke noget håb for os i os selv. Med mindre du vælger at blive forvandlet, så du bliver forvandlet i din Ånd, i din Sjæl og i dine interesser. Tænk på, du som er frelst, hvordan du var, før du blev frelst. Tænk på, hvordan du vandrede. Jeg kan bare tænke på hvordan jeg selv vandrede/levede. Jeg gyser og skammer mig over mit tåbelige liv førhen.
En gang levede jeg for verden fandt dens lyst og glæde tom. Kendte dog ikke bedre veje før min Frelser viskede kom. Og jeg kom til min Frelser.
Det er ikke sikkert, at min vej (mit liv) interesserer dig, og at dine veje (dit liv) interesserer mig, men selvom vi vandrede hver vore veje, og nu mødtes, kan vi komme og have et fælles mål, vi kan komme til at vandre på samme vej med Jesus Kristus som vort fælles centrum.
Tænk, hvordan han kan sammenbinde tusinde mennesker med helt forskellige synspunkter på livet. Han kan binde dem sammen, så de bliver sammen. Det er vidunderligt med denne forvandling. Pris ske Gud Derfor vil jeg spørge: Har du opleve det?
Et øjebliks forvandling. Der kommer en anden øjeblikkelig forvandling, der står i 1. Kor. 15. Nu, i et øjeblik skal Jesus komme og forvandle din fornedrelses krop. Da er det ikke sjælen, der skal forvandles, den er jo forvandlet ved vores sinds fornyelse og vores vandring i Ånden, men kroppen bliver ny og fuldstændig forvandlet. Tænk, hvilken fremtid, vi har. Dette her er noget, der er lagt til rette for os. Vi bliver måske 0-1år eller når måske op på 90-100år. År, hvad betyder nogle år for os? Intet. Os der har Jesus vil da hellere dø nu og være hjemme hos Herren. Men så længe vi er her må vi stadig arbejde i Herrens vingård, og vokse i nådens livs tro. Al imedens vi med glæde og udholdenhed ser hen til den dag hvor Jesus skal komme igen, og de som er med Ham, skal forvandles og blive som ham.
Dette kan du også få ret til, min ven!
Det koster dig ikke andet, end at du siger ja til ham med hele dit hjerte, og du oplever både den første og den sidstnævnte forvandling. Jeg kom til at tænke på, at mellem disse to poler, som her er nævnt, ligger der for nogen måske 50-70 års liv, for andre et ganske kort liv. Uanset hvor lang tid vi får lov at være på jorden, vil der altid ske en Guds forvandling med det menneske som er født på ny.
Der sker også en forvandling, som ikke sker i et nu, men det er en fremadskridende forvandling som sker for dig. Alt efter som du også lærer vor Herre Jesus bedre og bedre at kende, efterhånden som du hører Evangeliet, læser i din Bibel og beder. Det skal vi læse om i Rom.12;2. Skik jer ikke længere lige med denne verden, men bliv forvandlede ved fornyelsen af jeres sind, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje, det gode, velbehagelige og fuldkomne.
Det går fremad.
Det er et stadigt fremadskridende liv, hvor man ved samlivet med Jesus ved troen bliver fornyet i det indre menneske, for at verden ikke skal tage det bort. Min broder og søster, lever du i fornyelsen? Det bliver, afgørende, når Jesus kommer, ikke at du i ny og næ kommer i tanker om; at du skal have en f
ornyelse, men at du lever' i Ånden; man omgås med Gud i Ordet, man lever i arbejde og tjeneste, og det gør man ikke bare for tjenestens skyld, men for Jesus. Man lever i fornyelsen af sit sind, i Kilden fornøjet og glad. Man kan jo meget passende, spørge sig selv i denne stund: Lever man i fornyelsen, i forvandlingen, der går fremad?
Jesus er dig nær.
Jesus er her for at tage dig til side. Han siger måske, at du trænger til en forvandling, en fornyelse; han kan sagtens løfte dig op på det hellige bjerg, som de kalder Zions bjerg og fylde dig med sin HelligÅnd igen. Men, din last kan være Ham for tung! Du må give slip på hele din egen verden. Dine forudfattede meninger forhindrer Herren i at løfte dig op. Din mistro/vantro forhindrer Herren i at løfte dig op. Du må først give slip så vil Jesus Kristus løfte dig op på Hans bjerg.
Kom nu med.
Det er vældig herligt at se og høre. De havde ører at hore med. De hørte de himmelske stemmer til Moses og Elias. Det var nogle helt fremmede personer for disse tre mænd. De hørte de himmelske Stemmer tale om J sus, om det værk, han skulle udføre i Jerusalem. De himmelske væsener var optaget af Jesu værk. Der er en Sky af vidner omkring os, står der. De er interesseret i, hvordan du tager imod det tilbud, at netop du kommer til Jesus, og lader Ham fuldt ud frelse og befri dig fra dit eget liv og alle dine ubrugelige meninger om Guds rige.
Tænk, hvor alvorligt Jesus nu taler til dig. Jesus beder dig nu om, at du vil gribe anledningen og blive frelst. Ja men jeg er da vel en kristen siger du. Ja du er kristen, men er du en forvandlet kristen? Har du Jesu sind og lever du Jesu fuldkommende liv? Du vælger selv, enten siger du ja eller nej? Det er dit valg!
Om du vil være ærlig overfor dig selv og ikke mindst Jesus, så ved du nok det er noget i dig der ikke vil overgive sig og give slip. Min kære Ven, kom til Jesus, og du vil se, hvor herligt det er at blive frelst. Det er muligt at du også kan blive helt fuldstændig frelst fra din egen tro og få Jesu livs tro i stedet for din teoretiske mening, som alligevel ikke kan rede dig. Vær dog ikke længere en skriftklog, men kom nu til Jesus og få livet.
Når alt er i orden.
Da skal du se Jesu igen. Du skal møde Jesus i luften, i skyerne mødes vi med Jesus. Du skal høre Hans basuns stemme. Når Han råber nu er Jeg her. Kom her op. Du skal se ham og være Ham lige. Du skal se og høre Ham.
I tro skal du også se hvordan Jesus blev forvandlet. I tro skal du allerede nu kunne høre Åndens stemme og vejledes af Jesu Ånd. Igennem luften hører og ser du allerede nu, Jesu stemme igennem din nye Ånd, Jesu Ånd. Du skal se ham i Tro.
Du skal ikke længere tvivle og sige. Hvem troede da det vi hørte. Det overgår min forstand, det er ulogisk, jeg nægter at tro på dette og hint. Nej kom nu til Jesus.
Disciplene så og hørte Jesu stemme. De så Hans liv og de troede på Jesus Kristus. De så hvordan han blev forvandlet. Hans hænder blev hvide og lysende. Det bliver en herlig dag for os. Tænk på vi ved hvordan vi kommer til at se ud. Vi har det fortalt af Jesus selv. Dette er virkelighed og ikke bare en fantasi. Tro mig vi skal være Ham lig. Halleluja.
Venter du på Jesus, eller hvad venter du på? Hele verden i dag venter på en, ny verdenskrig. Alle Mennesker venter på oprustning nogle steder nedrustning andre steder, alle håber de på en eller anden kan udsætte det uundgåelige, verdens under gang. Alle frygter for den dag jorden forgår med et brag. Men vi løfter vore øjne til Herren Jesus og priser os lykkelige over at vor forløsning stunder til.
Tænk, hvor herligt at tro på Jesus.
Jeg tror, det er meget mere saliggørende. Man får mere fred ved at vente på Jesus. Tænker du på Jesus, fa ar du balance i livet og ro i sindet. Fordi. Jesus Kristus er vor fred. Tænk. Os til fred kom al straf over Jesus Guds Søn. Hvor er det herligt at vide, at når vi venter på Jesus, kommer han for at hente den, som forventer ham. Venter vi ham? Det er det eneste der har nogen betydning for os levende genfødte, at vente på Herren Jesus. Vi skal vente på Guds Søn fra Himmelen.
Der kom en lysende sky, og jeg tænker på, at der står, at han skal komme med skyerne. Tænk, hvor herligt, at vi skal flytte op med ham i et eneste øjeblik. Jeg tror, det går vældig hurtigt, ja hurtigere end et øjeblik, men det er hans måde at udtrykke sig på for dig og mig.
Dersom den Ånd, der bor i Jesus, er i dig, vil han også ved denne Ånd forvandle dit fornedrelses legeme, så du bliver lige ham. Har du Ånden fra Gud? Er du sikker på det? Hvis du ikke har det, kan du få det. Endnu er Frelsens dag. Endnu kan du få Ånden fra Gud. Tænk, hvilken Mulighed og Chance.
Grib den, således at når han kommer i sin lysende Sky, da skal du være med. Vær troende og ikke vantro. Du tror måske ikke dette her. Jeg har aldrig sagt, at du skulle forstå det, men tro det. Jeg forstår det heller ikke; men der. er mange·, der tror det, Lad vantroen fare ud af hjertet; du kommer aldrig med, om du ikke tror det.
Enok blev forvandlet ved tro. Det er en herlig ting' med tro. Tro, at du skal blive forvandlet, når Jesus kommer, regn ikke med dine følelser og hvad andre mener, tro, hvad han har sagt. Du skal blive forvandlet, dersom du lever i sindets fornyelse.
Min Ven, grib anledningen netop nu.
Om du ikke er frelst, lad Vantroen fare, lad dine betænkeligheder fare. Jesus er lige ved dit hjerte nu. Det er troens Ord. Vil du tro det, går han lige ind i din sjæl, lige der hvor du sidder:
Sig Ja. Du har sagt ja til mange andre ting, men i denne stund kan du sige ja til Kongernes Konge og Herrernes Herre. Lad det ske nu, og du bliver frelst.
DU HAR BRUG FOR JESUS AT BLIVE DØBT TIL HAM
DÅBEN GIVER IKKE EVIGT LIV OG FRELSER HELLER IKKE.
DÅBEN ER NOGET MAN GØR EFTER EGEN OVERBEVISNING.
Det er rigtig at gøre det, after man er kommet til ved de nye fødsel. (Joh Ev kap 3) viser klart hvad den nye fødsel er.
Lad os altid holde os rent til Bibelens ord, så vi ikke bliver forvirrede og tvivlende om alle ting her i livet.
Dåben har altid været årsagen til mange debatter og uenigheder. Hvis alle fra begyndelsen af havde holdt sig til Guds ord bibelen ville dåben ikke være et problem for en eneste.
Der er også et
tillæg om hvordan dåben er opstået.
DÅBEN ER VIGTIG.
Vi ser på de første apostles tid at dåben blev praktiseret.
Dåben var uden tvivl et brugt fænomen i apostlenes tid. Jesus sagde: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.” Matt. Ev 28.19-20. Mange tager ikek den sidste del med. I det I lære dem at holde alt det jeg Jesus har befalet jer. Her kan man fint begynde i Matt. Ev kap 5 til 7. Og der se hvad Jesus lærer os.
DÅBEN ER FOR TROENDE.
Vi ser, at dåben er for de
troende – for de som har valgt at tro og følge Jesus. ”Den, som
tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som er vantro, skal
blive fordømt” Markus. Ev. 16.16. Her skal kort nævnes, at som
Josua sagde, da Israel skulle rydde op i deres afguder: ”Jeg og mit
hus vil tjene Herren” Jos.24.15. På samme måde døbte man hele
husstande eks. Lydia fra Thyatira og Stefanas hus. Der kan ikke
siges, at der ikke har været små børn med i denne dåb, som måske
ikke var i stand til, selvstændigt at bære bekendelsen og dåbens
vidnesbyrd.
Pinsedagen:
”Peter sagde til dem:
Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres
synders tilgivelse, så skal I få Helligånden som gave.”
Apg.2.38. ”De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev
der føjet næsten tre tusind mennesker til. Apg.2.41.”
Før man bliver døbt tager man først i mod ordet, Evangeliet til ens frelse.
Den etiopiske
hofmand:
”Filip tog så til orde, og han begyndte med dette skriftsted og forkyndte evangeliet om Jesus for ham. Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: »Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?« Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.« Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham.” Apg.8.35-38.
Den etiopiske hofmand, havde selv først taget imod ordet, og troede på. At Jesus Kristus (Guds salvede Søn) er Guds Søn.
Lydia og husstand:
”Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus-ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os” Apg. 16.14-15.
Lydia lyttede ført og kom tro, ved troens ord som blev forkyndt.
Fangevogteren og
husstand fra Filippi:
”I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst? De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt.” Apg.16.30-33.
Han tog først imod ordet troede på apostlenes ord, og blev døbt.
Troende i Korinth:
”Men synagogeforstanderen Krispus og alle i hans hus kom til tro på Herren. Også mange af korintherne hørte og troede og blev døbt.” Apg.18.8.
Hele husstanden kom til tro på Jesus som er den sande vej til Gud. Før de blev døbt.
ER DÅBEN SÅ BETINGELSEN FOR FRELSE?
Paulus gør os det helt klart, at det er ved troen på Jesus Kristus der frelser os. ”Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud og bliver retfærdiggjorte ufortjent af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel, ( betalings middel) ved tro” Romer brevet 3.23-25.
VED TRO, IKKE GERNINGER ELLER LOVE OG PARAGRAFFER.
Det er ikke gerninger som eks. dåben der frelser. Gerninger er et resultat at frelsen, som Jakob siger: ”Blev vor far Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen/retfærdiggjort. På den måde blev det skriftord opfyldt, som siger: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene.” Jakobs brev. 2.21-24.
TROEN SKAL VÆRE EN LEVENDE OG INDERLIG TRO PÅ JESUS.
Det er troens Ånd der gør os levende så vi lever og gør gerningerne. En sådan tro, kan ikke andet end at have gerninger, at man på troens grund må tale med andre, hjælpe andre, handle på Åndens vidnesbyrd osv. En død tro og gerninger uden tro, er ikke nok til frelse. Troen kan da ses synligt ved de gerninger troen udfører, hvilket viser en frelsende og levende tro. Dåben er IKKE frelse-afhængig handling, da det er ved tro vi bliver frelst. Røveren på korset ved siden af Jesus havde ikke mulighed for at blive døbt, men Jesus sagde: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis” Luk Ev 23.24.
Lad det være vidnesbyrd om, at barnedåbens påståede effekt, mister troværdighed. Der er ingen steder i Bibelen, hvor der fortælles om spædbørn der individuelt bliver døbt. Der er som sagt hele husstande, men aldrig børn der døbes alene. Og, som folkekirken praktiserer dåben, hvor familier, der er bedøvende ligeglade med Gud, lader sine børn døbe, det er en tåbelig og uvirksom seance. Hverken barnet eller forældrene opnår retfærdiggørelse og frelse ved denne ligegyldige handling.
Alle Gammeltestamentlige mennesker, bliver også frelst fra dommen, uden at være blevet døbt, som vi bliver i dag (Hebr. 11, Rom. 5).
”Min synd bekendte jeg for
dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil
bekendelse,
mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min
syndeskyld.” Sal.32.5.
”Skab et rent hjerte i
mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd!” Sal.51,12.
VI SER KLART JESUS
OGSÅ TILGIVER MENENSKER UDEN DÅB.
Helbredelsen af den lamme i Kapernaum: ”Og se, de bar hen til ham en lam, der lå på en båre; og da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig.” Matt Ev 9.2.
Kvinden i farisæerens
hus:
”Og han sagde til hende: Dine synder er dig tilgivet. Luk Ev 7.48.
Disse fandt tilgivelse
uden at være døbt. Dåben har altså intet med vores frelse og
evige liv at gøre.
Ydermere ser vi Jesus blive døbt, skønt Han hverken havde – eller har brug for tilgivelse eller frelse: ”Da svarede Jesus og sagde til ham: »Lad det nu ske; thi således bør vi opfylde alt, hvad ret er!« Så giver Johannes efter. Men da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet, og se, Himlene åbnedes, og han så Guds Ånd dale ned som en due og komme over ham.” Matt. Ev 3.15-16.
Det handler om overgivelsen af kroppen til Gud, man begraver den for at opstå til et ny liv.
Først er det vigtigt at forstå, at alle der giver sit liv til Jesus, og i tro omvender sig og tager imod frelsen, får Hellig Ånden som pantet på deres evige liv.( Joh Ev 3). At Helligånden falder på eller kommer over mennesker, er ikke samme sag, som at blive døbt med Helligånden.
Før Ånden blev udgydt, over alle mennesker Joels bog 3.. Apg. 2.17-18, faldt den i visse situationer på nogle, men ikke alle. Helligånden kom over Maria. Luk. Ev 1.35, så hun ved Guds mirakel blev gravid. Ånden kom over Jesus (Matt. 3:16), selvom Han var og er Gud selv. (Hebr. 1:3). Johannes’ disciple. Apg.19.1-7, havde derfor fået Ånden ved på ny fødslen, da de kom til tro på Jesus, og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Ånden over dem – med nådegaverne – så de talte i tunger og profeterede Apg.19.6. Andre, som var specielt udvalgt af Gud, eks. Johannes døber og Samson.
Der sættes ofte lighed mellem dåben og Helligånden, bl.a. fordi Ånden dalede ned over Jesus efter Han blev døbt. Men Bibelen vidner om, at heller ikke dette er sandt. Det var noget der skete for at profetien om Jesu skulle blive opfyldt og har som sådan ikke noget med vor dåb at gøre.
Cornelius hus
”Endnu mens Peter talte således, faldt Helligånden på alle dem, som hørte ordet. Og alle de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, blev ude af sig selv af undren over, at Helligåndens gave var blevet udgydt også over hedningerne; thi de hørte dem tale i tunger, og prise Gud. Da tog Peter til orde: »Skulle nogen kunne forhindre disse i at blive døbt med vand, da de jo dog har fået Helligånden lige så vel som vi?« Og han befalede, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn.” Apg10.44-48.
Saul (Paulus):
”Så gik Ananias derhen, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: Broder Saul! det er Herren, som har sendt mig, Jesus, der viste sig for dig på vejen, du kom ad, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligånden Og straks faldt der ligesom skæl fra hans øjne, og han fik sit syn igen, og han stod op og blev døbt.”Apg 9.17-18.
Peter i Jerusalem:
”Han skal tale ord til dig, hvorved du og hele dit hus skal blive frelst. Men da jeg var begyndt at tale, faldt Helligånden på dem ligesom på os i den første tid. Da huskede jeg Herrens ord i, da han sagde: ›Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden.‹” Apg.11.14-16.
Her ser vi mennesker der
før dåben i vand, modtog Helligåndens gave.
Men skal vi da modtage Helligånden før vi kan døbes?
De omvendte i
Samaria
”Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder. Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig hele tiden til Filip og var forbløffet over de tegn og mægtige gerninger, han så. Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden.” Apg.8.12.
Peter og Johannes kom der til for at give dem Hellig Ånden videre gennem håndspålæggelse lige som de selv havde fået. Det har intet at gøre med man først skal døbes før man får Hellig Åndens gaver. Man kan sagtens få dem inden da man har Hellig Ånden i forvejen ved den nye fødsel. (Joh Ev 3).
Disciplene i Efesos:
”Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes dåb.« Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. Der var vel i alt tolv mand.” Apg.19.1-7.
Her ser vi mennesker,
som er blevet døbt, før de havde modtaget Helligåndens gaver. Vi
kan altså ikke lave regler/ paragraffer, der påkræver det ene før
det andet.
KAN MAN VED DÅBEN FÅ
DEL I ÅNDELIGE NÅDEGAVER?
Som vist ovenover, er der ingen sammenhæng mellem dåben og Ånden, hvilket følgende vers bekræfter. Profeterne i det Gamle Testamente, var som før nævnt ikke døbt. Men alligevel var de brugt af Gud ved Hans Ånd.
Moses og de 70 ældste:
”Jeg vil stige ned og tale med dig dér, og noget af den ånd, som hviler på dig, vil jeg tage fra dig og lægge på dem; så skal de hjælpe dig med at bære det besvær, folket er, så du ikke er alene om at bære det.” 4. Mose Bog.11.17.
Kong Salomo:
”Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig.” 1 Kongebog.3.12.
”hvem Himmelen skal huse indtil genoprettelsestiderne, da alt skal blive genoprettet, som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra fordums tid.” Apg.3.21.
Johannes Døberen:
”thi han skal blive stor i Herrens øjne. Vin og stærk drik må han ikke drikke, og allerede fra moders liv skal han være fyldt af Helligånden” Lukas Ev.1.15.
Det var Johannes det her drejer sig om, ikke alle andre, der fortælles hvordan Johannes tjeneste startede, her kan man heller ikke sige. Betingelsen for Hellig Ånden er dåb, eller betingelsen er noget andet eks. At man aldrig må drikke et glas vin.
Johannes Døberens mor
(Elisabeth):
”Og fyldt af
Helligånden råbte Elisabet med høj røst og sagde; »Velsignet er
du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!” Luk Ev.141-42
Johannes Døberens far
(Zakarias):
”Og Zakarias, hans far, blev fyldt af Helligånd, og han profeterede og sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, thi han har besøgt og forløst sit folk” Luk. 1.7-68.
Simeon profeterer
at Jesusbarnet er Guds søn:
”Og se, der levede i
Jerusalem en mand ved navn Simeon, han var en retfærdig og
gudfrygtig mand og ventede Israels trøst; og Helligånden var over
ham.” Luk.2.25.
Det er tydeligt at
se, at dåben i vand ikke har med Åndens dåb og heller ikke Åndens
gaver at gøre.
DÅB OG MENIGHED.
For at fjerne tanken om at skulle døbes til en menighed, vil jeg citere Paulus: ”For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus navn? Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, så at ingen kan sige, at I blev døbt til mit navn.” 1 kor. 1.11-15.
Var det sådan, at
vi skulle døbes til hver vores forsamling, ville Kristus
nødvendigvis skulle deles. Men ”vi er alle blevet døbt med én
ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere,
trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke”
1.kor.12.13, derfor er dåben ikke et krav for medlemskab af en
forsamling, men en tilkendegivelse af, at høre Jesus til. ”For I
er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt
til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på
at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at
være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I
Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds
løfte. Gal.3.26-29.
DÅBEN OG FRELSE
Da der ingen sammenhæng er mellem vand dåben og frelsen eller Åndens dåb, hvad er da formålet med dåben?
Johannes dåb var
”omvendelsesdåb til syndernes forladelse”Mark. 1.4. Det var
inden Jesus, verdens Frelser, for enhver som tror kom til verden,
derfor var det Gud sendte Johannes dengang ikke nu. Nu har vi Jesus.
Vi ved nu, at dåben ikke har med syndernes tilgivelse at gøre, derfor er dåben en bekendelse af at have omvendt sig fra sine synder. Som Ananias sagde til Paulus: ”Hvorfor venter du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!” Apg.22.16. Herrens navn er Jesus. Der er kun frelse et eneste sted gennem din tro på Herren Jesus, kun gennem døren Jesus. Apg.22.16.
Det var ikke dåben, men at Han påkaldte Herrens navn, der vaskede hans synder af. Bibelen siger: ”enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses” Apg.2.21. Den grundvold, Gud har lagt, ligger fast, og den har et segl med denne indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed.«”
JESUS ER FRELSERENS NAVN.
Det handler også om, at de der er Guds sande folk, viser et helligt liv, og dåben er et vidnesbyrd herom. Paulus siger ”vi er blevet et skuespil for verden, for både engle og mennesker” 1.kor.4.9. Derfor må vi synligt leve et rent og helligt liv, når vi bærer Jesu navn. Det kan vi kun gøre, ikke ved hverken dåbens pagt eller lovgerninger, men i kraft af Guds egen Ånd. Hellig Ånden i os, derfor er det livsfarlig for de forsamlinger der lukker af for Hellig Ånden og nådegaverne synlig i funktion, de smider Gud i Jesus ud på den måde . Hebræer.12.1. siger ”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os”.
Paulus siger:
”Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.” Rom.6.3-5. Dåben er en begravelse af os selv, det gør vi først efter vi er fødte på ny og har fået guds troens gave den Hellige ånd son pantet på vort evige liv.
Vi symboliserer over for mennesker og engle, at vi begraver det syndige menneske med Jesus og opstår med Ham til et nyt liv. Det har ikke anden betydning end at vi viser verden, at vi vil tilhøre Gud, med et rent og helligt liv. Vi bekender ved den handling at vi er Guds og Jesu vi tilhører ikke os selv eller verden længer.
PAGTEN MED ABRAHAM
Pagten med Abraham var at al hans folk, skulle synliggøre deres forhold med Gud gennem omskærelsen. På samme måde synliggør vi ved dåben, vores frelse og overgivelse til livet med Gud. Bibelen siger: ”I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde” Kol. 2.11-12.
I Ham i og med Herren Jesus ved Hellig Ånden er vi allerede omskåret i vore sind/hjerter.
Dåben er altså, en samvittigheds pagt, at vi med god samvittighed ønsker at leve vort liv med Gud – et vidnesbyrd på, at vi er frelste og tilhører Ham. Peter siger: ”I den, Noas ark, blev nogle få, nemlig otte, sjæle frelst gennem vand, der er et forbillede på det vand, som nu frelste også jer, nemlig dåben, som ikke er fjernelse af legemets smuds, men en god samvittigheds pagt med Gud ved Jesu Kristi opstandelse” 1 Peter.3.20-21. Dåben fjerner ikke vores synder, giver ikke Guds tilgivelse. Var det sådan havde Gud sagt. Alle der bliver døbt på en eller anden måde, har Min tilgivelse, og Han havde ikke behov for at sende sin Søn Jesus til betaling for alle vore fortids og nutids overtrædelser af Hans Hellige lov.
Dåben er en synlig indikation af den indre, usynlige åndelige forandring i det frelste ( fødte på ny Joh Ev 3) menneske. Noa blev ikke frelst fordi han byggede en ark, men fordi han var lydig imod Gud. Vi bliver ikke frelst på grund af dåben, men på grund af lydighed mod Gud. Vi fornægter synden i tro på Jesus Kristus og lader os frelse – vi bliver født på ny og rengjort i Jesu blod, symboliseret – synliggjort ved dåben i vand. Med troen på Jesus, er han blevet vores redning, som arken var Noas redning, der førte ham fra den gamle verden over i den nye.
Det er ikke symbolet, men genstanden der frelser.
Ikke vandet men arken – ikke dåben, men Jesus Kristus. Dåben har med andre ord ingen effekt på din frelse - eller fortabelse, men er blot et symbol.
Når Jesus da
siger at ”Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst” Mark.
Ev 16.16, taler Jesus ikke om dåbens ritual, men den gode
samvittighed ind for Gud – et liv i bestræbelser og arbejde på,
at beholde den gode samvittighed. Paulus sagde ”Arbejd med frygt og
bæven på jeres frelse” Filip.2.12. Ikke i angst for gud som er
din Far. Ikke ærefrygt og respekt for Ham og Jesu befalinger.
At gøre Jesu befalinger er ikke for at opnå frelse slet ikke men kærligheds gerninger til Gud i Jesus ved Hellig Åndens liv i os. Et liv i et opstandelses liv med Herren Jesus. Det er ikke os der lever men Herren Jesus lever i stedet for os og bestemmer hvad vi skal gøre og ikke skal.
Vi må som vi ser sandhederne vender om fra det Gud ved hellig Ånden peger på i den enkeltes tilfælde, det er en vandring i Ånden. At arbejde på sjælens frelse er sådan set et spørgsmål om hvorvidt vi lader Gud komme ind i vore hjerter helt ind i sjælen som er vore sind. Det handler om vi lærer at holde Herren Jesu befalinger, det kan vi gøre ved bøn der hjemme og Bibel læsning eller ved at høre Guds ord.
Det sker ikke ved vores egnen kundskaber, bibelstudier møder og sådan. Det sker ved samarbejde med Gud, gennem Jesus ved Hellig Ånden som vi fik som Guds gave da vi kom til tro ved den nye fødsel, og ikke ved dåben.
Her er der et vand
bad, som er vigtig at lade sig døbe i – et bad der er langt
vigtigere end vand dåben. Paulus siger: ”Mænd, elsk jeres
hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den
for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet”
Efes. 5.25-27. Lade sig rense tillade Gud at beskære os helt ind til
benet om det så koster livet ( Joh Ev kap 15) for at vi kan bære
mere frugt som er Guds Hellige Ånds opgave at sætte i den enkeltes
liv. Ikke fremavlet eller forsøgt af os selv. Kun ved Hellig Åndens
livs kraft.
HVAD SÅ MED ALT DET VI IKKE VED ER FORKERT OG SYND ( TING VI UDEN VI VED DET GØR FORKERT)?
Vi er allerede rene.
Jesus siger ”I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer” Joh Ev 15.3. Vi må konstant læse Ordet og studere Skriften, og derved erhverve os et rent sind til frelse. Det er sådan. Det vi fylder vore tanker med tror vi på og det vi tror på går helt automatisk ned i vore hjerter/sind og gør sin levende virkning der og der fra udgår vore ord og liv.
At drikke det levende vand, Guds levende Ord, er som at vaske sit beskidte legeme i rent vand. Vort sind er råddent og ødelagt, og bliver konstant påvirket og tilsmudset af denne verdens tanker. Derfor må vi tage Guds fulde rustning på, deriblandt sandhedens bælte og frelsens hjelm, så vi dagligt kan arbejde på vores sjæls frelse. Efes 6.
Derfor, er der ingen
skade sket, om du ikke når at blive døbt med vandets dåb.
Gud ser til dit hjerte og ligger mere vægt på dit usynlige liv med Ham, end det synlige. Jesus siger i bjergprædiken at ”når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig” Matt.6.5-6.
Sagt på en anden måde, er det mere vigtigt, at du søger samvær med Gud igennem bøn og Ordet hjemme bag lukkede døre, end i kirken eller bibelkredsen. Der hvor ingen ser dig, eller hører dig, viser du din sande kærlighed til det Himmelske, til Faderen, Sønnen og Helligånden. Vand dåben er i denne sag ligegyldig, men dåben i Ordet er alt afgørende for din fortsatte gang med Jesus Kristus, her på jord. Uden du fra begyndelsen har Hellig Ånden vil du ikke kunne fuldføre din vandring på jorden efter Guds vilje.
Om du nu spørger hvad for noget ny fødsel. Da er du måske blandt dem der ikek selv har oplevet det endnu fordi du ikek selv personlig er kommet til Guds Søn Jesu og fået alle dine synder tilgivet og er blevet født på ny (Joh Ev 3) af Ånd og vand vand er ordet det levende Guds vand ved Hellig Ånden i dig.
Ønsker du at blive
døbt, men har ikke muligheden, kan du og en kristen broder gøre det
hjemme i badekarret eller ved stranden. Det kræver ikke en
ældstebroder eller pastor, eller en speciel formet døbefond med
indviet vand. Hvem som helst der har givet sit liv til Jesus og
følger Ham, kan døbe et troende menneske i vand, om det er fersk
eller salt.
Overraskende lys på den kristne dåb
Hvordan i alverden skulle disciplene forstå den mystiske opgave, Jesus gav dem? Hvad var det, de skulle gøre?
Det var kort tid efter
påsken. Jesus havde bedt disciplene om at mødes med ham på et
bjerg i Galilæa. På trods af deres modstridende tanker gik de
elleve disciple derfor den lange tur fra Jerusalem til Galilæa.
Da Jesus mødte dem på
det aftalte bjerg, gav han dem en både overraskende og overvældende
opgave:
»Mig er givet al magt i
himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til
mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og
Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg
har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende«
(Matt 28,18-20).
Uden forklaring af nogen
art siger Jesus til disciplene, at de skal døbe. Men hvad vil det
sige at »døbe«? Hvordan kunne disciplene vide, hvad det var, Jesus
ville have dem til at gøre?
Det er emnet for denne
artikel, hvor vi skal se på den jødiske baggrund for den kristne
dåb.
Johannes’ dåb
Disciplene vidste godt, hvad dåb var. De havde jo set, hvordan Johannes Døber havde døbt mennesker – og selv Jesus – i Jordanfloden (Matt 3,1-17).
Ja, disciplene havde
endda på Jesu befaling dengang selv døbt mennesker i Jordanfloden
på samme måde som Johannes Døber (Joh 3,22-23 og 4,1-2).
Johannes’ dåb var en
»omvendelsesdåb til syndernes forladelse« (Mark 1,4).
Det vil sige, at det var en dåb for mennesker, der havde indset, at de var syndere, der var på vej mod Guds dom, men som ønskede at omvende sig og få tilgivelse fra deres synder og begynde et nyt liv.
Det foregik ved, at
mennesker bekendte deres synder, mens Johannes dykkede dem ned under
vandet.
Symbolikken var tydelig:
Når de dukkede op af vandet igen, var der begyndt en ny periode i
deres liv. Fra nu af skulle de leve anderledes, eller med Johannes’
ord: »bære de frugter, som omvendelsen kræver« (Luk 3,7-14).
Da disciplene mange år
senere stod på bjerget i Galilæa og modtog Jesu befaling om at gå
ud i verden og »døbe« mennesker, vidste de derfor godt, hvad dåb
var rent teknisk.
Men der var noget mere,
der hjalp disciplene til at forstå, hvad dåb egentlig er.
Fra hedning til jøde
På Ny Testamentes tid hører vi om to grupper af hedninger (ikke-jøder), der havde et specielt forhold til det jødiske folk.
Den første gruppe blev
kaldt de gudfrygtige. Det var hedninger, som var kommet til tro på
Israels Gud, kom i synagogen og levede efter nogle af de jødiske
forskrifter (især sabbatsreglerne og spiseforskrifterne). Men de
havde ikke taget skridt fuldt og var ikke konverteret til jødedommen.
I Det Nye Testamente
hører vi om en del af disse »gudfrygtige hedninger«.
Da Paulus kom til byen Antiokia i Pisidien og på sabbatten gik ind i synagogen for at deltage i gudstjenesten, bad de lokale ledere ham om at prædike til forsamlingen.
Som discipel af datidens
berømte rabbiner, Gamaliel, var Paulus en kendt skikkelse (ApG
26,4). Derfor er det ikke overraskende, at jøderne i Antiokia
ønskede at høre disciplen af den berømte rabbiner Gamaliel fra
Jerusalem prædike.
Paulus rejste sig og
indledte sin tale med at henvende sig direkte til de tilstedeværende
i synagogen, nemlig jøder og gudfrygtige hedninger: »Israelitter og
I, der frygter Gud, hør på mig!« (ApG 13,14ff).
Den anden gruppe var
hedninger, der tog skridtet fuldt ud og blev jøder. På hebraisk
blev de kaldt gerim, et ord som oprindeligt i Det Gamle Testamente
blot betød »fremmede«, men som efterhånden kom til at betegne
hedninger, der lod sig optage i det jødiske folk. På græsk brugte
man ordet proselyt. Det betyder egentlig »en, der er kommet nær«,
det vil sige, som har tilsluttet sig jødedommen.
Talmud giver følgende
beskrivelse af, hvordan en hedning bliver optaget i jødedommen:
»Ligesom vore fædre gik ind i pagten gennem omskærelse,
dåb/neddykning og stænkning af blod, således skal de
[proselytterne] gå ind i pagten gennem omskærelse, dåb/neddykning
og stænkning af blod« (Talmud Babli Kritot 9a og 81a).
En ikke-jødes
konvertering omfattede altså tre ting:
Omskærelse (kun for mænd). Omskærelsen er et synligt tegn på kroppen på, at en mand tilhører Israels folk og har del i Israels pagt med Gud (1 Mos 17,9-14). Ved udvandringen af Egypten var alle mænd omskåret (Jos 5,5). Derfor må en ikke-jødisk mand, der vil høre til Israels folk, omskæres.
Dåb/neddykning.
Da Gud havde reddet Israels folk ud af Egypten, gik folket igennem Det Røde Hav, og senere ved Sinaj bjerg gennemgik folket en renselse, som ifølge rabbinerne omfattede både vask af tøj og neddykning af hele kroppen i vand (2 Mos 14,22 og 19,14). En ikke-jøde, der vil være israelit, må derfor også gennem en neddykning i vand, en dåb.
Et offer.
Da Gud sluttede pagt med Israels folk ved Sinaj bjerg, stænkede Moses blod fra et offer på israelitterne som tegn på pagten mellem Gud og Israel (2 Mos 24,8). Derfor var et offer også nødvendigt for en ikke-jøde, der ønskede at blive en del af pagtsforholdet mellem Gud og Israel.
Jøder brugte altså dåb
i forbindelse med en hednings overgang til jødedommen.
Proselytdåben
Den dåb, en ikke-jøde måtte gennemgå for at blive jøde, kaldes i dag for en proselytdåb. Rabbinerne kaldte den for tvilat gerim, »de fremmedes dåb«.
Den foregik ved, at
proselytten gik ned i vandet, så han var fuldstændig dækket, og
derpå kom op igen.
Talmud fortæller, at
når et forældrepar ønskede at konvertere til jødedommen, blev
deres børn omskåret og døbt sammen med forældrene. Børn, der var
omskåret og døbt i forbindelse med deres forældres konvertering,
kunne dog som voksne vælge at forlade jødedommen uden at blive
betragtet som frafaldne jøder. Børn, der blev født af proselytter
efter konverteringen, skulle selvfølgelig ikke døbes, da de jo var
født af en jødisk mor. (Talmud Babli Ketuvot 11a).
Selv om proselytdåben
ikke er omtalt af de jødiske forfattere Josefus og Filon, der levede
i det første århundrede efter Kristus, er der ret stærke
argumenter for, at den allerede blev brugt på Jesu tid.
Der er overraskende
mange ligheder mellem den rabbinske proselytdåb og oldkirkens
kristne dåb. Det gælder både i ritualer og udtryksmåde .
Proselytdåben havde to
meget vigtige betydninger: renselse og et nyt liv.
Rituel renselse
På Ny Testamentes tid spillede spørgsmålet om rituel renhed en vigtig rolle i jødedommen. Kun et menneske, der var rituelt ren, havde adgang til at deltage i gudstjenesten i de inderste forgårde i templet i Jerusalem.
Der var en række ting i
menneskelivet, som gjorde et menneske urent i forskellige grader. For
eksempel blev mænd rituelt urene ved samleje og kvinder ved
menstruation og fødsler. Kontakt med visse syge medførte rituel
urenhed. Den værste urenhed opstod ved kontakten med et lig (4 Mos
19,11-19).
Det er vigtigt at lægge
mærke til, at rituel urenhed ikke er det samme som synd. Det var
selvfølgelig ikke synd at have samleje, at have menstruation, at
føde børn eller at røre et lig. Faktisk var mange af disse ting
enten en uundgåelig del af menneskelivet eller direkte en pligt!
Men reglerne om rituel
urenhed regulerede adgangen til templet i Jerusalem. Her var Israels
Gud tilstede på en måde som intet andet sted på jorden.
Forskrifterne vedrørende rituel urenhed skulle lære Israels folk,
at et menneske ikke bare kan gå ind for Guds ansigt i templet, som
han er. Intet menneske kan undgå at blive rituelt uren. Derfor må
et menneske renses, før der er fri adgang til Gud.
Renselsen skete, ved at
man gennemgik en renselsesceremoni i et rituelt bad, der på hebraisk
blev kaldt en mikve.
Når jøder drog op til
påskefesten i Jerusalem, beregnede de tid til at gennemføre
renselsen inden festen (Joh 11,55). Da Paulus kom tilbage til
Jerusalem efter den tredje missionsrejse, gennemgik også han en
sådan renselse, inden han kunne deltage i gudstjenesten i templet
(ApG 21,26).
På Jesu tid spillede
disse renselsesbade en stor rolle. Ikke mindst i området omkring
Tempelbjerget er der udgravet mange rituelle bade, men de er også
fundet mange andre steder i Israel.
En jøde kunne ikke
undgå gang på gang at blive rituelt uren. Derfor er det ikke
underligt, at et menneske, der hele sit liv havde levet som hedning
og været i kontakt med afgudsdyrkelse, også blev betragtet som
rituelt uren, selv om de jødiske renhedsforskrifter egentlig ikke
gjaldt ikke-jøder.
En ikke-jødes urenhed
betød, at han ikke kunne deltage i gudstjenesten i de indre forgårde
i templet. Han kunne godt gå ind i den ydre forgård, der tilmed
blev kaldt for »hedningernes forgård«. Et gærde med indskrifter
markerede, hvor langt ind i den ydre forgård en ikke-jøde måtte gå
(jf. ApG 21,27-29).
Hvis en ikke-jøde
ønskede at konvertere til jødedommen, måtte han renses rituelt.
Det var det, der skete i
proselytdåben.
Eleverne af den berømte
rabbi Hillel udtrykte det på denne måde: »Den, som fjerner sig fra
sin uomskårne tilstand, er som en, der fjerner sig selv fra graven«
(Mishna Pesachim 8,8). Altså: At leve som hedning er at leve i
rituel urenhed ligesom en, der har rørt en grav.
Eleverne af en anden
kendt rabbiner, Shammai, mente ikke, at hedningernes urenhed var lige
så slem som urenheden fra lig. Men begge rabbinske skoler var enige
om, at ikke-jøder havde brug for en renselse, og at den skete i
proselytdåben.
Når et menneske ved
proselytdåben kommer op efter at have været dækket af vand, er han
rituelt ren. Det betyder, at han nu har fri adgang til at deltage i
gudstjenesten for Guds ansigt i templet i Jerusalem.
Proselytdåbens første
vigtige betydning er altså, at den giver rituel renselse.
Et helt nyt liv
Når en proselyt steg
ned i dåbsvandet og kom op igen, havde han gennemgået samme proces,
som israelitterne ved udgangen af Egypten. Proselytten gik gennem
vand, som israelitterne havde gjort det i Det Røde Hav og ved
renselsen ved Sinaj (2 Mos 19 jf. 1 Kor 10,1).
Når proselytten steg op
af vandet, begyndte han et helt nyt liv. En hedning forsvandt ned i
vandet, og en jøde kom op.
Rabbinerne udtrykte det
på denne måde: »Når han sænkes ned og kommer op, er han som en
israelit i alle henseender« (Talmud Babli Yevamot 47b).
Rabbi Yose (ca. 150 e.Kr.) sagde det endda således: »proselytten er som et nyfødt barn« (Talmud Babli Yevamot 48b).
Ifølge rabbinerne betød
det, at hele proselyttens fortid var ophævet, også hans tidligere
familieforhold. Denne principielle opfattelse kunne selvfølgelig
misbruges og gav derfor senere anledning til rabbinske diskussioner
om arvelove og ægteskabslove for proselytter.
Det viser, hvor stærkt
rabbinerne ønskede at understrege, at proselytdåben markerede
begyndelsen på et nyt liv.
Lys over den kristne dåb
Da Jesus på bjerget i Galilæa gav apostlene dåbsbefalingen, vidste de fra Johannes Døberen, hvad dåb var. Men de kendte med stor sandsynlighed også den jødiske proselytdåb og har næppe kunnet undgå at tænke på den, når Jesus talte om at døbe »alle folkeslagene«.
Derfor er det ikke mærkeligt, at der er så mange ligheder mellem den jødiske proselytdåb og den dåb, apostlene og de første kristne praktiserede.
Det Nye Testamente siger
meget om den kristne dåbs betydning. To af dåbens mange aspekter
kommer til at stå i særligt klart lys på baggrund af den jødiske
proselytdåb.
Renselse og adgang til Gud
I sit brev til den kristne menighed i Efesos giver Paulus en bemærkelsesværdig beskrivelse af dåben: »Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet« (Ef 5,25f).
Jesu død på korset
betyder, at han i dåben kan »rense« den, der bliver døbt.
Her knytter Paulus den
kristne dåb sammen med netop det, der var den ene af den jødiske
proselytdåbs to helt afgørende betydninger, nemlig renselsen.
Den jødiske proselytdåb
gav rituel renselse og dermed fri adgang ind for Guds ansigt i
templet i Jerusalem.
På samme måde
indebærer den kristne dåb for den, der tror på Jesus, en
»renselse«, der giver fri adgang ind til Gud.
Lidt tidligere i
Efeserbrevet understreger Paulus meget stærkt, at hedningekristne
gennem troen på Messias har fået fællesskab med Israels Gud sammen
med de Messias-troende jøder: »For gennem ham har både vi
[Jesus-troende jøder] og I [Jesus-troende hedninger] i én ånd
adgang til Faderen« (Ef 2,11-18).
I dåben har den troende
»renselse«. Det betyder, at han i Guds øjne er »ren«, det vil
sige har »adgang til Faderen«!
Hedninger, som tidligere
var skilt fra Gud, har nu fri adgang ind foran nådens trone i det
Allerhelligste i det himmelske tempel (Hebr 4,16 og 10,19f). Det er
en fantastisk trøst for alle, der føler sig uværdige til at nærme
sig Gud.
En ny Herre og et nyt liv
En hedning, der vil være jøde, skal gennemgå det samme som israelitterne ved udvandringen af Egypten. Paulus siger, at israelitterne ved den lejlighed blev »døbt til Moses«, og sammenligner den kristne menighed med israelitterne (1 Kor 10,1-5).
Ligesom Israels folk ved udvandringen af Egypten begyndte et nyt liv med en ny Herre – Gud i stedet for farao – begynder den kristne i dåben et nyt liv med en ny Herre.
Paulus udtrykker det på denne måde: »Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv« (Rom 6,4).
Paulus knytter den kristne dåb sammen med netop det, der var den jødiske proselytdåbs anden afgørende betydning, nemlig et nyt liv.
I den jødiske
proselytdåb »druknede« proselyttens hedningefortid, og et helt nyt
liv som jøde begyndte.
På samme måde
indebærer den kristne dåb, at det gamle liv begraves, og et helt
nyt liv med Jesus som Herre begynder. En vandring i og med Hellig
Ånden som vi fik da vi blev fødte på ny Joh Ev 3 fortæller os om
vor nye fødsel.
For den jødiske proselyt betød proselytdåben indlemmelsen i et nyt folk.
På samme måde
indebærer den kristne dåb indlemmelsen i et nyt folk af
Jesus-troende: »For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være
ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller
frie, og vi har alle fået én ånd at drikke« (1 Kor 12,13 . Gal
3,26 og Ef 4,4-5).
Den døbte, der tror på Jesus, lever et helt nyt liv med Jesus som Herre og med alle andre troende som en verdensomspændende »familie« - et »legeme«, hvor de forskellige lemmer på hver sin måde bidrager til legemets virke og deler hinandens glæder og sorger. Her kan man jo se sammenhænget med at være indpodet på det sande vintræ i Joh Ev 15. Vi der er døbte til Jesus er indpodet på Israels sammen. Alt sammen pga. af Jesu offer for os på korets træ.
Døbt til Herren Jesus. Købt og døbt prisen er betalt amen.
Jødisk baggrund
For mange jøder står den kristne dåb som det mest hedenske, man kan tænke sig. Når en messiansk jøde bliver døbt, er det i deres forestilling et farvel til det jødiske folk.
Men historisk set udspringer den kristne dåb, som alt andet i kristentroen, af en helt igennem jødisk forestillingsverden. Da Jesus på bjerget i Galilæa gav disciplene dåbsbefalingen, var baggrunden en jødisk dåbstradition. Som på rigtig mange andre områder kan den jødiske baggrund derfor hjælpe os kristne til at forstå Ny Testamente og kristentroen bedre.
Når det gælder dåben,
sætter den jødiske baggrund fokus på to aspekter: renselsen, der
giver fri adgang til Gud, og det nye liv med en ny Herre i en ny
»familie« af troende. Den renselse har vi fået ved Jesu død og
opstandelse ved Jesu korsdød blev vi befriede og har derefter fri
adgang til gud Far. Mange Jøder er stadig den dag i dag fastlåste i
Gts liv og traditioner.
Hvor gammel er proselytdåben?
Forskerne diskuterer, om den jødiske proselytdåb er fra før år 70 e.Kr. eller efter. Årsagen er, at den ikke bliver omtalt af de jødiske forfattere Josefus og Filon, der levede i det første århundrede, men først i det rabbinske værk Mishna, der blev redigeret cirka år 200 e.Kr.
Men der er vægtige grunde til at mene, at proselytdåben allerede blev brugt på Jesu tid. De vigtigste er:
Der er mange ligheder mellem proselytdåben og oldkirkens kristne dåb. Mens det er vanskeligt at forestille sig, at jøder skulle have overtaget dåbstraditionen fra de kristne, er det let at forestille sig det modsatte. Derfor er proselytdåben sandsynligvis ældre end den kristne dåb.
I rabbinsk tradition
omtales proselytdåben sammen med ofringer i templet. Det tyder på,
at den stammer fra før templets ødelæggelse i år 70 e.Kr., hvor
ofringerne ophørte. Der skal ikke ofres mere i nogen sammenhæng.
Jesus har fuldt endt den aller sidste ofring for alle synder og
lovovertrædelser.
Mishna refererer en
debat om proselytdåben mellem eleverne af Hillel og Shammai
(mPesachim 8,8; mEduyot 5,2). Disse to rabbinere levede kort før
Jesus, og debatterne mellem deres disciple fortsatte fra cirka Jesu
fødsel og hundrede år frem. Deres debat om proselytdåben handler
om, hvor lang tid der skal gå fra dåben til deltagelse i
påskemåltidet. Debatten forudsætter altså, at proselytdåben
fandtes og var almindelig anerkendt. Derfor tyder debatten på, at
proselytdåben var gammel. (Det samme kan siges om en debat i Talmud
mellem rabbi Eliezer ben Hyrkanos og rabbi Jehoshua Ben Chanania fra
cirka 100 e.Kr. (Babli Yevamot 46a-b).
Det er hvad Bibelens Ord siger om dåben og hvorfor dåben er vigtig for os som er Jesus troende (kristne i dag).
Mange siger dåben frelser, gør,mennesker til Guds børn, det er en katolsk løgn, som er gået igen og igen i mange generationer. Igen frelses ved en dåb. Vi frelses un ved Guds nye fødsel Johannes 3.
Du kan kun blive kristen ved Guid føder dig på ny gennem Jesus Kristus som er døren ind i Guds rige. Du kan være religiøs uden at have Den Hellige Ånds troens liv i dig hede dit liv men stadig gå fortabt.
Du kan arbe4jde hele dit liv på at b live et bedre menneske uden du er kristne son betyder Kristus ens.
Du må omvende dig medtage Jesus inde i dig ellers går du fortabte det er uanset om du er døbt eller ikke.
Dåben til Herren Jesus
Ved dåben bekender vi vor tro på Jesu Kristi død og opstandelse og bevidner, at vi er døde fra synden og har til hensigt at vandre i et helt nyt liv. Derved anerkender vi Kristus som Herre og Frelser, bliver hans børn og optages som medlemmer af hans menighed. Dåben er et symbol på vor forening med Kristus, vore synders forladelse og vor modtagelse af Helligånden. Dåben sker ved nedsænkning i vand og er betinget af bekendelse af tro på Kristus og vidnesbyrd om anger over synd. Dåben udføres, efter at man er blevet undervist i Den hellige Skrift og har antaget dens lære.
Bibelens ord siger sådan.
Paulus' Brev til Romerne 6,1-6
Paulus' Brev til
Kolossenserne 2,12.13
Apostlenes Gerninger
16,30-33;22,16;2,38
Matthæusevangeliet
28,19.20
Tror / være født på ny. Joh ev 3)
Døbt til Herren Jesus begravet opstået fra de døde.
GÅET OVER FRA DØDENS LIV TIL ET LEVENDE LIV I OG SAMMEN MED GUD HERREN I JESUS
DÅBEN GIVER IKKE EVIGT LIV OG FRELSER HELLER IKKE
DU HAR BRUG FOR JESUS OG DEN HELLIGE ÅND
Åndens lov frigør fra syndens og dødens lov
HVAD MED DEN DER FRIHEDS LOV?
Ikke så svært som mange gør den til. Vi er frifundet fra syndens og dødens lov. Vi er ikke længere tvunget til at leve i synd vi kan sige nej tak. Vi har evigt kiv også selv om vore kroppe dør.
Frigørelsen fra syndens og dødens lov er en proces der foregår efterhånden og kan ikke, som syndernes forladelse, finde sted på et øjeblik.
Syndens og dødens lov arbejder i vore lemmer. Åndens lov, som giver liv i Kristus Jesus har sat mig fri fra syndens og dødens lov (Romerne 7:21-23; Romerne (8:2).
Lovens lys kunne ikke gennemskinne legemet og kaste sit lys ind der, hvor syndens og dødens lov har sit legeme; for lovens lys var kun for de ydre synder, der var frugt af den indre syndens og dødens lov.
Det der var umuligt for loven, det gjorde Gud, da han sendte sin søn som en synd-offer og fordømte synden i kødet (Romerne 8,3).
Guds dom over synden i lemmerne er nu fuldbyrdet i Kristus Jesus. Himlens rige er kommet ind i os, og Kristi ånd vil ved vor lydighed bane sig vej til de hidtil ukendte felter i vort legeme, nemlig til de steder hvor syndens og dødens lov har sit virkefelt. Guds ånd træder i forbindelse med vandet og blodet (Kristi død i vort kød) og får derved lidt efter lidt tilintetgjort syndens og dødens lov; idét den lov ånden har i sig selv levendegør vor menneskelige ånd, som før var lovbundet af syndens og dødens lov.
Syndens og dødens lov er to forskellige love der virker på hver sin måde.
Syndens lov gør stadig sine krav gældende for bevidstheden.
Hvis vi lydigt følger efter, fører den sit bytte hen i dødens lov. Så længe syndens lov behersker mennesket og det endnu ikke er overgivet i dødens lov, er samvittigheden vågen, og mennesket bliver af ånden overbevist om synd. Men ved at synde igen og igen vil dødens lov gøre samvittigheden død, og man synder uden bebrejdelse af samvittigheden. Syndens lov fører den ugudelige videre ind på hidtil ukendte felter. Man synder også der, og dødens lov virker atter dræbende på samvittigheden, så mennesket til sidst dør på grund af sine overtrædelser.
Åndens lov arbejder den modsatte retning. Den kaster sit lys over synd, man tidligere gjorde uden samvittighed. Den henter synden frem fra dødens lovs jernhånd og bringer den frem for samvittighedens lys. Vi giver Guds ånd medhold, dømmer synden og afstår fra den (Galaterne 5,16-18; Peters Første Brev 4, 1). Næste gang bliver en ny synd trukket frem for bevidstheden og så får den også sin som osv., og sådan bliver vi levendegjort.
Denne proces foregår efterhånden og kan ikke, som syndernes forladelse, finde sted på et øjeblik.
Det er alvorligt at leve, man er selv årsag til sin egen frelse eller fordømmelse. Gud har fastsat love for alle ting, og han viger ikke fra disse; for han gør ikke forskel på folk.
Det er vi som lever der altid hengives i Kristi død, for at Kristi liv også skal åbenbares i vort dødelige kød (Andet Brev til Korintherne 4, 10-11).
Du kan måske opnå en bedre ydre moral ved du delvist overholder dele af moselov men da er du mose slave, eller decibel af Moses og ikke af Jesus
Du kan følge Jesus eller moses i dit liv.
Lovens bogstaver fordømmer anklager de der lever ved dem og under dem.
Jesu frihed lovs Ånd, Den Hellige Ånd sætter dig fri far Moses lovkrav.
De ti bud forklarer Jesus klart i Mattæus evangeliet hvordan vi skal leve efter dem ved vi følger Jesus ved den hellige Ånd.
Der står klart at Gud selv overholder alle sine love i os i kraft af Herren Jesus ved den hellige Ånd som leve ri stedet for os.
Desværre er der rigtig mange kristne der er budet af loven og er mose slaver og ikke Jesus slaver eller decible.
De der vil leve og frelses gennem dele af lovens krav vil blive dømt ud fra lovens krav, de gør vi andre ikke som er frifundet for samtlige lige lovkrav og indsat under Herren Jesu nådes lov og Hans dømmes ikke. Vi bedømmes og får alle samme løn hvad enten vi har gjort meget eller lidt i Guds riges arbejde.
Til frihed har Herren Jesus kaldet os ikke til lovslaveri som ophørte ved Jesus offer på korset så vi kan leve et helt nyt liv som Jesu decible ved at vi følger efter hvad han siger.
DU HAR BRUG FOR JESUS DET LEVENDE VAND HELLIG ÅNDENS LIV
DÅBEN I DEN HELLIGE ÅND
Dåben i Helligånden er
ikke kun en lille del af det Bibelske budskab. Det var det liv i
Åndens nye liv, som skulle kendetegne den nye pagt.
Joel
3:1-2. Profetien
ApG 2:15-16. Peter siger at dåben i
HelligÅnden var en opfyldelse.
Essensen i Joels profeti
var at almindelige mennesker skulle få lov til opleve det
overnaturlige. For os overnaturlig, for Gud en hel naturlig del af
det kristne liv. Hvordan havde du tænkt dig at kunne leve i Ånden,
vandre i HelligÅnden om du ikke selv er i Ånden og bliver eller
døbt i de hel lige ånd som Gud og Jesus? Hel lige ånd tænk over
det. Du bliver ikke mere hellige, et bedre menneske af at være døbt
i den hel lige ånd, du får et andet ånds fyldt liv til at vandre
til Gud velbehag i.
Når tiden for den nye pagt nærmet
sig, stod Johannes frem med en klarere åbenbaring af denne nye pagt
vi skulle døbes i HelligÅnden
Matt. 3:11
Dåben i
Helligånden var og er stadig, så vigtig at Jesus bad disciplene
vente med at udføre den opgave eller tjeneste, de var blevet givet,
indtil de var blevet døbt med Helligånden.
Luk. 24:49.
ApG. 1:4
Vi får Helligånden, som pant på vort evige
liv, når vi bliver frelst og dermed født på ny, men det er ikke
det samme som at være døbt i HelligÅnden.
Joh. 20:22 -
Jesus sagde: Modtag HelligÅnden ApG. 1:4 - Jesus siger, vent til i
har fået dåben i HelligÅnden. Kraften til din tjeneste, til at
udføre den tjeneste, det kald du har fået, ligger i din personlige
dåb i HelligÅnden, noget du bliver indhyllet i. Lige som da du blev
begravet, ved dåben sammen med Kristus til et nyt opstandelses liv i
og med Ham i den Hel lige Ånd. På helt samme måde er det med dåben
i HelligÅnden. Du bliver simpelthen begravet i Guds Hel lige Ånd,
så den både overskygger dig/skjuler dig, forfra og bagfra, og er
inde i dig. Da bliver du fuldstændig et` med Kristus i alle
ting.
Ap G. 8:14 - Samaria havde taget imod budskabet, men
de var stadigvæk ikke døbt i HelligÅnden
For de første
kristne så var tungetalen tegnet på at de var blevet døbt i
Helligånden
ApG. 2:4 - Pinsefestens dag (folk hørte dem
tale i tunget) ApG 10:44-46 - Kornelius hus (de hørte dem tale i
tunger). Derfor er det en naturlig del af livet i Gud af vi ikke kun
mumler i tunger men både synger og taler højlydt i HelligÅndens
tungesprog ( det er det du selv kan opleve at høre i
kirkerne/menighederne).
Om tungetale
1, Kor. 14:2 -
Det er et personligt bønnesprog der du taler hemmeligheder med Gud.
Og, det et ikke meningen at du skal forstå de ord du taler. Fordi
Guds Ånd beder direkte gennem dig, og du et ikke begrænset af din
fornuft 1. Kor. 14:3-4 - Du taler i tunger for at opbygge dig selv.
Du opbygger dig selv ved at læse Guds ord og ved at tale i tunger 1.
Kor. 14:14 - Tungetalen er direkte rettet mod at opbygge din
ånd.
Teologi opbygget dit intellekt, men ikke
nødvendigvis din ånd.
(vers 15) Vi behøver både Ånd og
kundskab, så derfor studerer vi Gud ord og beder i tunger.
Er
tungetalen ophørt?
Nogle vil sige at tungetale var kun for
Apostlene o Hvad med Stefanus ApG. G:5,8 o Hvad med de kristne i
Sarnaria?-ApG.8:15-18 3 Hvad med Kornelius hus? - ApG. I o 44-46
Hvad med de kristne i Korinth - Hvorfor underviser Paulus
dem om dåben i HelligÅnden. Hvorfor siger han helt konkret at de
ikke skal forhindre nogle i at tale i tunger? (1. Kor 14:39) Hvis
tungetalen og de åndelige gaver skulle ophøre, så er det underlig
at det ikke kommer tydelig frem af skriften. Det er jo i så fald en
ret vigtig begivenhed .
Nogle vil bruge 1. Kor 13:10 - men
den holder ikke - har kundskaben forgået? Tungetale var tegnet på
at den nye pagt var indstifter, og den nye pagt gælder forsat. Nogle
vil sige at tungetalen Paulus refererer til var en hedensk skik ° I
så fa d sa praktiserede Paulus hedenske sikker - 1. Kor. 14:18.I så
fald siger Paulus at man ikke skal forhindre kristne i at praktisere
hedenske skikket 1. Kor. 14:39. I så fald så siger Paulus at de som
praktiserer hedenske skikket opbygger sig selv - I. Kor. 14:4
Nogle
vil sige at Paulus tale om tungetale som i Ap G. 2, hvor man talte
andre sprog. Hvorfor siger Paulus så at ingen kan forstå den som
taler i runger? Og bliver min ånd opbygger nar jeg taler et andet
sprog?
Tungetalen er til alle der tror på Jesus, så vi
kan tale hemmeligheder, som vi ikke engang selv forstår med Gud.
Gennem tungetaler kommer de profetiske udlægninger også. Hvordan
skulle en profetisk udlægning kunne finde sted om ikke tungetalen
var et fatum, som blev brugt?
Er vi skabt som stumme
mennesker i Guds billede+ nej Gud har givet os en mund at tale med.
Så lad os da både vandre/leve i Ånden og tale i Ånden.
Brug Åndens gaver, som er guds haver til dig
Gud er giveren. Du er modtageren. Alle Guds, ikke det du selv ønsker, kommer oven fra og ned i dit hjerte, derfra udgår dit liv, også med hen syn til gaverne.
Når man taler om Helligåndens gaver og Helligåndens frugt så taler man om forskellige måder Helligånden kommer til syne i vores liv. Både gaverne og frugten har samme kilde, men de er samtidig meget forskellige.
Læs lige i Johannes Evangeliet kap 16 om vintræet så vil du forstå. Vi er forskellige grene på samme træ og har derfor forskellige opgaver og gaver til fælles gavn.
Helligåndens gaver har noget at gøre med hvad Gud gør gennem os, Man kan godt sige at Hellig Ånden er ilten, vejtrækningen for os.
Åndens frugt har noget at gøre med hvad Helligånden gør i os. Frugten er Guds rene kærligheds frugt som ses i mange forskellige måder at udføres på. Af Hellig Ånden.
Begge dele er vigtig; for Gud ønsker at virke gennem os, vi er Hans huse, Hans templer som Hellig Ånden bor i og virker ud i gennem.
Han ønsker også at gør sit værk, ikek alt det vi kunne tænke os skulle ske men Hans værk er vi i Kristus.
Faktisk så er det sådan at Åndens frugt skaber den grundvold i os der gør at Helligåndens gaver kan virke trygt gennem os.
I 1. Korintherbrev kapitel 12 taler Paulus om gaverne og lige efter at han har talt om gaverne bruger han et helt kapitel på at tale om kærlighed. I dette lys er det interessant at lægge mærke til at det først punkt over karaktertræk der kendetænger Åndes frugt er kærlighed.
Der ved kan vi bedømme, vurdere om det er åndens frugt elelr kødets frugt vi har med at gøre.
Galaterbrevet 5:22-23
Men frugten af Helligåndens virke er: kærlighed, glæde, fred, udholdenhed, mildhed, godhed, trofasthed, ydmyghed og selvbeherskelse...
Der mange prædikanter som virkede mægtig i Helligåndens gaver, men fordi de ikke havde taget sig tid til at udvikle rødderne, blev trræet ikek stående. Vi kan lige læse Salmernes bog kap 1.
Ind i mellem må man tage tid til at blive rodfæstet. Tage den tid der tager før ens rødder bliver solidt udviklede så vi bliver stående i Kristus i Hans dybe jord.
FRUGTEN ER GUDS GAVER:
Kærlighed Gaven til at meddele visdom Glæde Gaven til at meddele kundskab Fred Evnen til at bedømme ånder Udholdenhed Troens gave Mildhed Kraft til at gøre mægtige gerninger Godhed Nådegaven til at helbrede Trofasthed Profetisk gave Ydmyghed Tungetale Selvbeherskelse Tydning af tungetale.
Gud ønsker du skal bære frugt.
Som kristen bør man have en ønske om at bære frugt, for når vi læser i Bibelen, så ser vi at Gud ønsker vi skal bære frugt. Men, ingen kan anstrenge sig for at fremprovokere frugten i livet, ingen kan ved at forsøge at forbdere sig selv ge frugten i livet. Det er Gud der ved sin Hellige Ånd gør det, uden vi blander os, som en gren der ikek kan blande sig i træets frygter kan vi ikek blande os i Guds frugt.
Mattæus 3:8-10
Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan oprejse børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.
Lukas 13:6-9
Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.«
Åndens frugt
For Gud er det altså ikke lige meget om du ikke bærer frugt, for Han har skabt dig til sin ære, og det herliggør Ham når du bærer frugt.
Johannes 15:8
Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Hvad vil det sige at bære frugt?
Grunden til at det herliggør Gud når du bærer frugt, er at frugt er et resultat af indre liv. Jo mere Han har fået forvandle dit indre liv, jo mere vil frugten af dit liv minde om Hans natur og karakter.
Frugten af dit liv op til nu, er et direkte resultat af dit nuværende indre liv - uanset om den er god eller dårlig. Men om den er dårlig så er de gode nyheder at om dit indre liv forvandles så kan man heller ikke undgå at frugten af dit liv forandres.
Mattæus 7:17-18
Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.
Et æbletræ producerer æbler, fordi det er det liv der findes inde i træet og en tomat plante producerer uden at anstrenge sig tomater.
Når du bærer frugt som er omvendelsen værdig, så herliggør det Gud, for da bliver du en vandrende ambassadør for Hans rige. Man kan sige at alle mennesker bærer en form for frugt, men det er ikke all frugt som er positiv. Den frugt som Gud er interesseret i, er den frugt som er et resultat af at Hans liv har taget bolig i dig - Åndens frugt.
Hvad er frugt et billede på?
Når man taler om at bære frugt, så er det jo selvfølgelig billedlig tale. Det store spørgsmål er da hvad frugt egentlig er et billede på?
Når Lukas skriver om Johannes opfordring til at bære frugt som er omvendelsen værdig, så ser vi at skaren helt konkret spørge Johannes hvad de skal gøre.
Lukas 3:10-14
Skarerne spurgte ham: »Hvad skal vi da gøre?« Han svarede: »Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså.« Der kom også nogle toldere for at blive døbt, og de sagde til ham: »Mester, hvad skal vi gøre?« Han svarede dem: »Opkræv ikke mere end det, der er foreskrevet jer.« Også nogle soldater spurgte: »Hvad skal så vi gøre?« Og til dem sagde han: »Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.«
Når Johannes her i Lukas forklarer hvad det vil sige at bære frugt, så ser vi at han taler om ting som har med hvordan vi opfører os imod andre mennesker.
Når Paulus skriver til Titus for at vejlede ham i opfølgningen af menigheder på Kreta, så ser vi at det at bære frugt havde med gode gerninger at gøre.
Titus 3:14
Også vore folk skal lære at gøre gode gerninger og hjælpe, hvor det behøves, så deres liv ikke skal være uden frugt.
Det samme ser vi også når Peter skriver sit brev.
2. Petersbrev 1:5-8
Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed. For når alt dette findes og vokser hos jer, kan aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus;
Faktisk så ser vi at gennem hele det nye testamentet så har dette med at bære frugt mere med opførsel og personlighed at gøre, end hvad mange kristne i dag tænker på når det gælder det at bære frugt.
Gud ønsker at forvandle dig
Mange mener at Gud har skabt dem med den personlighed de har og at den derfor ikke skal forandres - men dette er bare delvis rigtig. Ja, Gud har skabt dig, men det betyder ikke at du er 100% sådan som Han ønsker. Du er nemlig vokset op i en syndig verden der konstant søger at påvirke dig. Du er også født med en syndig natur som naturlig tiltrækkes af det onde. Når du bliver frelst er du ikke længere slave under den gamle natur, men du må stadig tage et valg om at ikke lade den få regere i dit liv.
Romerbrevet 6:6-12-13
Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden;... Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed.
Vi må vælge at stille vore lemmer til rådighed for Gud, og når vi gør det, så vil Han lade sin natur komme til syne i vore liv. Det er Han som helliggør os, men vi må vælge at slippe Ham til og det gør vi ved at stille vore lemmer til rådighed for Ham.
I Romerbrevet 8:4 siger Paulus at lovens krav opfyldes i os når vi lever i lydighed mod Ånden. Før vi blev frelst så kunne vi ikke leve i lydighed mod Ånden på grund af vores syndige natur, men når Jesus døde så brød han trællebåndet, og gjorde det mulig for os at vælge hvem vi ønsker at lyde. Når vi giver Ham vores lydighed, giver Han os kraften til at stå synden imod.
Romerbrevet 8:3-4
Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden.
Mange ser på det at bære frugt som hvor mange du bar bed med til frelse, hvor mange der er blevet helbredet gennem din tjeneste osv. Selv om alt dette positive ting som vi som kristne skal stræbe efter, så bliver antal mennesker helbredet eller udfriet fra dæmoner aldrig nevet i Bibelen som frugt. Dette er ting som Gud gør gennem os, men de fortæller ikke noget om vores indre liv.
I Mattæus 7:21-23 ser vi et godt eksempel på at tegn og under ikke er ensbetydende med at du har din sag i orden med Gud.
Guds ord fungerer fordi det er Guds ord, og ikke nødvendigvis fordi den som forkynder det har et indre liv med Gud. Derfor må vi ikke lade os fascinere fordi om nogle oplever mirakler. Mirakler er godt, men de fortæller ikke så meget om personen som miraklerne sker igennem.. Det er nødvendigt, at vi skelner mellem Åndens frugter og Åndens nådegaver. Om nådegaverne siges der: "En gives der nemlig ved Ånden at tale med visdom; en Ånden at tale med kundskab ifølge den samme And; en gives der tro ved den samme Ånd; en Ånden nådegaver til at helbrede ved den ene Ånd; en at udføre undergerninger; en Ånden at profetere; en at bedømme ånder; en Ånden forskellige slags tungetale; og atter en Ånden at udlægge tungetale. Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som efter sin vilje tildeler enhver sin særlige gave." 1 Kor. 12,811.
Åndens frugt er som nævnt, kærlighed, glæde og fred, tilhører karakteren, medens nådegaverne er redskabet, midlet. Åndens frugter er tilgængelige for alle uden undtagelse. Nådegaverne er til dem, som Ånden giver dem til.
Åndens frugt er tegn på åndelighed. Nådegaverne er ikke tegn på Åndens fylde, men kærligheden er tegnet. Alle nådegaverne behøves i menigheden, medens frugterne er nødvendige i den enkeltes liv. Guds And udgyder nådegaverne, eftersom det behøves. På pinsedagen, da ånden blev udgydt, blev tungetalens og profetiens nådegaver givet i særlig rigt mål.
Årsagen til dette var åbenlys. Ved at give den første menighed tungetalens gave ville Gud vise den, at evangeliet skulle forkyndes på alle sprog. På den måde blev det gjort klart for menigheden, at det glade budskab er verdensomfattende.
I vor tid er det også muligt at erholde disse gaver i forbindelse med Åndens fylde. Men hovedsagen er, at vi får Helligånden og ikke en bestemt nådegave.
Vi må ikke foragte nogen nådegave. Alle behøves i menigheden. Som den første omtaler Paulus at tale visdommens og kundskabens ord. Visdom er den nådegave at kunne forstå frelsesplanen og Bibelens sandheder. Ånden leder til hele sandheden, med andre ord til at fatte og forstå sandheden i Jesus Kristus. Ånden underviser os om alt og påminder os om alt, hvad Jesus har sagt. (Joh. 14,26).
Kundskabens nådegave hjælper os til at forstå, hvorledes livet i Kristus skal leves. Det er denne kundskab, som troen tilegner sig for at kunne følge Jesus i alt. Den er kundskaben om, hvorledes man kommer til troen, og hvorledes man vokser i troen. Det er evnen til at kunne lede menigheden til grønne enge og levende vandkilder.
Troens nådegave griber Guds vidunderlige almagts arm.
Nådegaven til at helbrede formidler helbredende kraft til de syge ved troens bøn.
Gaven at kunne udføre undergerninger er ligeledes troens evne til at sætte himmelens kræfter i bevægelse.
Profetens gave er evnen at kunne fremføre åbenbarelser, der er sendt af Gud til menighedens opbyggelse.
Når Guds ånd arbejder, virker fjendens ånd kraftigt, og derfor behøver menigheden. personer, som er udrustede med evner til at skelne mellem forskellige slags ånd og således være i stand til at afsløre falske budskaber og personer.
Åndens gaver loves til alle troende og de uddeles, eftersom de behøves i Herrens værk.
Dette løfte er lige si sikkert og pålideligt nu som på apostlenes tid.
Menigheden bør bede Gud om, at den ikke skal fattes nogen af åndens gaver. Man må aldrig frygte det falske så meget, at man ikke tør bede om den rette gave. Gud giver ikke sten til sine børn, når de beder om brød.
Nådegaverne udfoldes i menigheden i forbindelse med Åndens liv. De stadfæster og I giver ny styrke til troen og bliver årsag til taksigelse, når den levende Gud virker som svar på sine børns bønner i tro.
Paulus siger: "Min tale og mit budskab virkede ikke ved visdoms overtalende ord, men ved Ånds og krafts bevis, for at jeres tro ikke skulle bygge på menneskers visdom, men på Guds kraft." 1 Kor. 2,4-5 (se også 1 Thess. 1,5).
Vil du ikke begynde at bede om en fornyelse af Åndens liv? Vil du ikke bede om, at Gud måtte give sine nådegaver i rigt mål til sin menighed?
Prisen for at kunne få Helligånden
Menneskene behøver forskellige slags kraft. Vil man have elektrisk kraft til at oplyse og varme ens hjem, må man betale en vis pris for den elektriske strøm. En bils motor udvikler kraft, men man må også betale for den.
Åndens gave gives på visse betingelser. Man må betale prisen for den. Kristus har lovet sin menighed Helligåndens gave, og det løfte gælder os lige så vel som de første disciple. Men dette løfte har vi fået på visse betingelser ligesom alle andre løfter. Mange tror på dette løfte og mener, at det opfyldes på dem. De taler om Kristus og Helligånden. Men alt dette er ikke til nogen gavn for dem, thi de giver sig ikke ind under Guds Ånds ledelse og magt.
Ånden er ikke en kraft, som vi kan bruge, men Ånden er en kraft, som bruger os. Lige så lidt som vi kan bestemme over Kristus, kan vi bestemme over Ånden. Gud er vor Herre, og således skal også den tredje person i guddommen være herre i vort liv. Det, der først og fremmest kræves i et menneskes liv, er, at det helt giver sig ind under Åndens ledelse. Det, der hindrer Åndens liv i os, er, at vi ikke overgiver os til Åndens ledelse.
Jesus fremholder samme princip, når han siger: "Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!" Matt. 16,24. Hvis nogen vil. Netop dette er det afgørende fra menneskets side. E. G. White siger: "Det, du behøver, er at forstå viljens sande kraft. Viljen er den styrende magt i menneskets natur evnen til at bestemme eller vælge mellem godt og ondt. Alt afhænger af viljens rette brug. Gud har givet menneskene evnen til at vælge.
Du kan ikke forandre dit hjerte; du kan ikke af dig selv elske Gud, men du kan vælge at tjene ham. Du kan overgive din vilje til ham, så vil han virke i dig både at ville og at udrette efter sit velbehag. Da vil hele din natur blive bragt under Kristi Ands indflydelse. Dine længsler vil vendes til ham, dine tanker vil stemme overens med hans."
Jesus beder om din vilje. Dersom du ikke overlader den til ham, kan du ikke få kraft. "Gives der viljen en rigtig retning, kan der foregå en fuldstændig forandring' i dit liv. Når du overgiver din vilje til Kristus, forener du dig med en magt, som er stærkere end alle andre magter. Du vil få styrke ovenfra, som kan bevare dig, så at du ved bestandig overgivelse til Gud vil blive i stand til at leve et nyt liv, troens liv.
Hvad betyder det at overgive viljen til Gud? Hvad betyder det at give sig ind under Jesus? Det betyder, at du ikke må beholde noget i dit liv for dig selv. Selvfornægtelse betyder, at du siger nej til alle dit eget jegs fordringer. Det er frem for alt spørgsmålet om indre lydighed.
"Vi kan kun erholde himmelsk lys, dersom vi er villige til at blive helt tømt for vort eget. Vi kan ikke lære Guds karakter at kende eller tage imod Kristus ved troen, dersom vi ikke indvilliger i at lægge, enhver tanke ind under lydighed mod Kristus. Til alle, der helt overgiver sig, gives Helligånden ubegrænset."
Du lægger alle dine tanker ind under lydighed mod Kristus, til at ledes af Ånden, det vil sige, at du ikke tillader nogen tanke at få plads i dit hjerte, som Ånden ikke kan godkende. Dersom du er rede med hele din vilje og med hele dit hjerte til at modstå alle fristelser, urette tanker, indre urenhed, løgn i alle former, vil du få kraft til at være ren, ærlig og uselvisk. Læs med eftertanke følgende: "Når vore hjerter bringes i forening med Kristus vil vort liv i harmoni med hans værk, vil den And, der blev udgydt over disciplene på pinsedagen, også blive udgydt over os."
"Når vort eget jeg forenes med Kristus, sprudler kærligheden frem af sig selv. Men Gud godkender ikke de største evner eller den bedste tjeneste, dersom vort eget jeg ikke lægges på alteret som et levende offer. Roden må være hellig, dersom frugten skal kunne være Gud til behag."
Om hjertet ikke underordnes Guds vågende øje, dersom Helligånden ikke til stadighed får lov til at forædle vor karakter, vil vore gamle, dårlige tilbøjeligheder vækkes igen og åbenbares i vore liv."
Hvad er hovedtanken i alle disse udtalelser? For at erholde kraften, helligelsen og Ånden må vort eget jeg ofres, vi må helt overgive og underkaste os, så hjertet kan bringes i harmoni med Jesus.
Heri ligger det afgørende. Der er to, der kæmper om herredømmet over sjælen. Kristus og vort eget jeg. Kampen står mellem Ånden og kødet. Dersom vi overgiver os helt, så at Kristus og Ånden får lov til at lede os og våge over os, vil vi erholde kraften, men dersom vi giver efter for kødet og vort eget jeg, vil vi miste kraften.
Vi må komme til en afgørende klarhed i denne sag. Har du overladt alt i dit liv til Åndens ledelse? Lader du Gud bestemme dine interesser, dine vaner med hensyn til dit hjemliv, dit tøj, din læsning, brugen af dine penge, dine samtaler, dit valg af venner og arbejde? Måske tager du selv de vigtigste beslutninger og bestemmer over den største del af dit liv?
Hvad vælger du? Beslut dig i denne time til at vælge Jesu kærligheds vej og ikke din egen viljes vej. Overgiv dig selv helt og fuldt til Gud! Giv ham dit "ja" nu og forbliv hans i fremtiden mere helt og fuldt end før, og da vil der frembryde levende vandstrømme fra dit indre!
Hvordan kan jeg finde ud af, hvad min åndelige gave er?
Der er ingen magisk formular, eller definitiv test, der med sikkerhed kan afsløre hvad vores åndelige gave er. Helligånden fordeler sine gaver efter sin egen bestemmelse (1. Korinther 12:7-11). Et ofte set problem blandt kristne, er fristelsen til at blive så optaget af vores åndelige gave, at vi kun søger at tjene Gud på det område, hvor vi mener at have en gave. Det er ikke sådan, de åndelige gaver fungerer. Gud kalder os til lydigt at tjene ham i alle ting. Han vil udstyre os med hvad end gave eller gaver vi har behov for, til at udføre den opgave han kalder os til.
Vi kan identificere
vores åndelige gave/ gaver på flere måder. Selvom åndelige
gave-tests ikke med sikkerhed kan fortælle os, hvor vores åndelige
gaver ligger gemt, så kan de uden tvivl hjælpe os til at finde ud
af dette. Andres bekræftelser kan også være med til at fortælle
os, hvor vores åndelige gaver er. Når andre mennesker ser os tjene
Herren, så kan de ofte identificere åndelige gaver hos os, som vi
selv har taget for givet, eller ikke har opdaget. Bøn er også
vigtig hér. Den, der med sikkerhed kender din åndelige gave, er
gavegiveren selv – Helligånden. Vi kan spørge Gud om, hvilke
områder vi har åndelige gaver på, for bedre at kunne bruge dem og
bringe ham ære.
Ja, Gud kalder
nogle til at være lærere og give dem gaven til at undervise. Gud
kalder andre til at være tjenere og velsigner dem med nådegaver til
at hjælpe. Men kender vi vores åndelige gave, så er dette ikke en
undskyldning til ikke at tjene Gud på andre områder også. Er det
en fordel at kende hvilken åndelig gave/ gaver Gud har skænket os?
Ja, selvfølgelig. Er det forkert af os at fokusere så meget på det
område, vi har gaver indenfor, at vi ned gør at tjene Gud på andre
områder? Ja. Hvis vi virkelig ønsker at blive brugt af Gud, så vil
han også udruste os med de gaver, vi har behov for.
Vær opmærksom på.
Du kan aldrig selv tage gaverne fra Guds bord. Fordi. Du hører eller læser meget om gavern e kan du ikke sige. De er mine gaver jeg har dem også. Du får dem af Gud som Gud ønsker det til fælles gavn. Måske får du gaver der ikke ses eller høres så meget men de er gaver til fælles gavne givet af Gud.
DU HAR BRUG FOR JESUS SOM ER ÅNDENS ÅBENBARES
Uden syner og åbenbarelser vil du dø,
Åndsåbenbarelse til fælles gavn
Igen siger Guds Ord, fæles gavn.
Fælles liv, fælles om alle ting, fællesskab= fælles liv i kirken og hjemmene
1 KOR.12-7 " OG ÅNDSÅBENBARELSE GIVES DEN ENKELTE TIL FÆLLES GAVN."
Du kan være derhjemme og pludselig får du nærmest en hel prædiken. Du ser lige pludselig noget du aldrig har set, forstået, eller hørt det på trods af du har været kristen i mange år.
Eller lige pludselig går det op for dig, omkring nogle ting du mente var helt i orden i dit eget liv, men nu ser du ja man det skulle være sådan, det er også en del af ånds åbenbarelsen, her skal du lige bede omkring du skal del det du fik personligt eller det var til dig selv og ikke til fællesgavn.
Det er umuligt at få en Åndsåbenbarelse, hvis man ikke omgås Den Hellige Ånd. Umuligt hvis man ikke i virkeligheden er inde i Jesus ved Ånden liv i os.
Lunkne og frafaldne kristne får aldrig en Åndsåbenbarelse, at bringe videre til andre. Det er dem der siger. Det var på Bibelens tid dengang da de havde Gaverne, inklusiv Den hellige Ånds dåb, de er døende og bliver som regel lunkne religiøse uden Ånd i sig.
Det ser vi også i dag hvor nogen står og siger Gud gav mig Åndsåbenbarelse til mig selv så jeg ved nok etc.
Frafaldne er hverken aktiv eller passiv, men snare åndelig ufrugtbar, der fødes ikke åndeligt liv ud fra et sådant frafaldent menneske. Læs Joh Ev 15.
Vedkommende kan udmærket være religiøs og en god kirkegænger og endda bede om vækkelse i menigheden, men der er ingen åndelig frugt i vedkommendes eget liv.
Frugten fremavles IKKE af vores viden eller egen tolkninger men af HELLIGE Ånd i os.
Vedkommende, uden Åndens åbenbarelser, er en Laodikæa kristen.
ÅB.3-15 " JEG KENDER DINE GERNINGER: DU ER HVERKEN KOLD ELLER VARM. GID DU VAR KOLD ELLER VARM."
Gud vil ikke have lunkne kristne, dem vil han spytte ud af sin mund vers 16, men hellere kolde kristne, de kan da omvende sig, men lunkne kristne er næsten ikke til, at omvende. De kan godt sige ja, jo sandt giver Guds ord ret men de vil, ikke bøje sig for sandhederne i deres eget lunkne liv.
De lunkne har altid noget at sladre om angående kirken, præsten, lederskabet og medlemmerne som brænder for Jesus.
Men allerhelst vil Gud have varme kristne.
EF.5-18 " OG DRIK JER IKKE FULDE I VIN, DET FØRER KUN TIL UDSVÆVELSER, MEN LAD JER FYLDE AF ÅNDEN."
AP.4-31 " OG DA DE HAVDE BEDT, RYSTEDES STEDET, HVOR DE VAR FORSAMLEDE, OG DE BLEV ALLE FYLDT AF HELLIGÅNDEN, OG DE TALTE GUDS ORD MED FRIMODIGHED."
De fik " igen" en fornyelse af Helligånden og fik Åndsåbenbarelse, så de havde noget at dele ud af.
Som Jesus sager, Velsignet er de når Jeg kommer, som jeg finder i gang med at give folket mad.
Guds ord er mad men, kun hvis det er varmt levendegjort af den hellige Ånd.
Nu fødtes der åndeligt liv og åndelige børn ud fra dem.
AP.5 - 14 " OG DER FØJEDES STADIG FLERE TIL, SOM TROEDE PÅ HERREN, HELE SKARER BÅDE AF MÆND OG KVINDER."
De var fyldte af Ånden og det kunne både ses og høres. De behøvede ikke at organiserer " store" møder med " store" prædikanter, men de kunne ikke undgå store møder.
Nu skal vi jo ikke tro, at det kun var Peter der var i funktion, med alle disse nyfrelste mennesker der kom til, var der nok, at se til for den brændende menighed.
Hvordan ved vi, at menigheden var brændende?
Ap.4-31 " OG DE BLEV ALLE FYLDT AF HELLIGÅNDEN."
Det drejede sig om hele menigheden.
Der var altså en Åndsfyldt menighed til, at tage sig af alle de nyfrelste. Alle lemmer, medlemmer, hjælp til med hver deres gaver og evner, det kan man jo ikke hvis man ikke er med i en menighed/kirke eller et fællesskab.
Gud kan ikke sende en vækkelse ind i en lunken menighed, så ville menigheden gå til grunde i al forvirringen fra alle disse uvidende ufrelste, der nu strømmede ind.
Derfor må menigheden have en fornyelse i Helligånden og en stor indsigt i Guds ord, så de kan vejlede de nyfrelste.
Her har en lunken kristen ingen mulighed for at blive et åndeligt redskab for Gud. Man kan ikke blive en åndelig hvis man er lunken og ikke selv holder sig til Guds ild som brænder med ren hellig flamme.
Hellig vil sige. Helt lig som. Helt lige som Jesus, Gud i os ved den Hellige Ånd. Helt lige ånd, helt samme ånd og liv
BED OM VÆKKELSE I MENIGHEDEN FØR DU BEDER OM VÆKKELSE I VERDEN.
Mange ved ikke hvad de skal sige og gøre når de møder mennesker fordi. De ikke har Ånds åbenbarelsen i deres eget liv, så har de ikke rigtig noget at give til fællesgavn.
Bed om din egen fylde af Ånden, så du har en Åndsåbenbarelse at dele ud af.
ÅNDELIGE VISIONER (ÅBENBARELSER)
NØGLE VERS:
Hvor der ikke er nogen vision (ÅBENBARELSE), forgår folket. (Ordsprogene 29:18)
INTRODUKTION
Bibelen siger i Ordsprog bog 29:18: "Hvor der ikke er nogen vision, forgår folket." Visionen til som dette vers henviser til, er åndelig vision.
Åndelig vision giver retning.
Det giver udfordring og struktur for livet. Uden det, bliver folk åndeligt døde. Udvikling af åndelig vision er processen med at genkende det formål, som du er blevet bragt ind i, i Guds rige. I det her kapitel, kaldes den udvikling "fødsel af et syn".
HVORFOR ÅNDELIG VISION?
Hvorfor er åndelig vision nødvendig? Hvorfor går folk til grunde uden det?
Svaret findes i et af mange bibelske eksempler på åndelig vision. Læs historien om
Profeten Elisas og hans tjener, Gehazi i 2 Konge bog 6: 15-17.
Guds folk, Israel, var omgivet af Syriens fjendes nation. Der var mange soldater, heste og krigsvogne. Da Elisas tjener, Gehazi, så fjendens store kraft han var bange. Han råbte til Elisa: "Hvad skal vi gøre?" Elisa fortalte ham: Frygt ikke, for de, der er hos os, er flere end dem, der er med dem. 2 Konge bog 6.16
Da bad Elisas at Gud ville åbne Gehazi's øjne og lade ham se ind i den ånden verden.
Forespørgslen blev givet, og Gehazi så Guds åndelige kræfter omkring Israel.
I dette eksempel lader Gud faktisk Gehazi se den åndelige vision (åbenbarelse) med sine naturlige øjne.
DET VIGTE PUNKT ER. UDEN GUDDOMMELIGE VISDOM(VISIONER) KAN GUDS FOLK IKKE SE.
Uden guddommelig visdom (visioner) kan Guds folk ikke se ud over det naturlige livsbetingelser. Ligesom Gehazi bliver de besejret af fjendens kræfter, som de ser på arbejder i den naturlige verden omkring dem. Deres vision er fokuseret på deres problemer, og deres liv bliver en cyklus af råb om: "Hvad skal vi gøre?" Uden åndelig vision/åbenbarelser kan de ikke se og forstå den guddommelig plan fra Gud i situationerne.
UDVIKLING AF ÅRLIG SYNDIGHED
Før du bliver født igen, er du blind på grund af synd. Gennem frelse ved Jesu blod bliver din
grundlæggende blindhed helbredt. Men du kan godt være døv (åndelige set) så du ikke hører hvad Gud fortæller dig, og ikke ser/hører Guds vision i din situation. Men fortvivl ikke. Gud vil Gud udvikle din åndelige vision. Du er som født på ny i en livslang proces med gud, hvor du vokser hele tiden, du udvikles af Gud.
Den proces er en åndelig parallel af en faktisk hændelse i Jesu tjeneste: Og han kommer til Betsajda; og de bringer en blind mand til ham og bad ham om at røre ved ham. Og han tog den blinde i hånden og førte ham ud af byen; og da han spyttede på sine øjne og satte sine hænder på ham, spurgte han ham om han så noget. Og han så op og sagde: Jeg ser mænd som træer og går. Derefter lagde han sine hænder igen på sine øjne og fik ham til at kigge op: og han blev genoprettet og så hver eneste mand tydeligt. (Mark 8: 22-25)
Dette mirakel var en faktisk fysisk helbredelse udført af Jesus under hans jordiske tjeneste.
Hvorfor helbreder Jesus ikke ved første berøring manden helt? Har Jesus ikke al magt? Er Jesus da ikke den levende Guds Søn? Jesus var et naturligt eksempel på en åndelig sandhed. Jesus ønsker at røre dig åndeligt, ligesom han gjorde i denne naturlige helbredelse. Først vil han rydde op i den grundlæggende blindhed på grund af synden i dit liv. Så vil han udvikle din åndelige vision/åbenbarelser. Hvorfor hen ad vejen? Fordi. Fik du det hele på en gang ville du simpelt hen ikke kunne rumme hele Gud fuldstændige livs fylde og alle de visioner du får gennem livet i form af visdom, i ord, handlinger vejledt der til ved Den Hellige Ånd i dig.
HVAD ER SPIRITUAL VISION/ÅBENBARELSE?
Åndelig vision indebærer at se ud over den naturlige verden i den åndelige verden. det er
forstå Guds guddommelige formål og anerkende din del i hans plan.
TEGN PÅ TROENDE DER IKKE HAR VISIONER/ÅBENBARELSER.
Troende, der er åndeligt "fortabte eller døde", er i en af følgende kategorier:
De har ikke åndelig vision.
De har modtaget en åndelig vision, men har været ulydige over for det.
De har en vision, men ved ikke, hvordan de skal opfylde det. De har forsøgt og mislykkedes eller måske aldrig har prøvet det.
Paulus siger, de er kødelige uden Ånd. Jesu siger hvad der er gjort i kød er gjort i kød.
Åndelig vision giver et klart billede af, hvad Gud vil have dig til at gøre og derefter leder hvert trin af dit kristne liv i retning af at nå det mål.
PAULUS HAVDE VISIONER/ÅBENBARELSER.
Apostlen Paulus havde en åndelig vision. Han sagde:
Jeg var ikke ulydig mod det himmelske syn. (Apg 26:19) Den himmelske [åndelige] vision blev den overbevisende kraft i Paulus liv. Han erkendte det at have en vision er ikke nok.
Der skal træffes foranstaltninger for at opnå visionen.
En vision kan forblive "visionær". Det betyder, at det aldrig bliver en realitet, fordi du aldrig handler på det.
Når Gud giver en vision, giver han også åndelige og praktiske strategier til at opfylde det.
Da Gud gav Paulus en åndelig vision, gav han ham specifikke ting at gøre for at opfylde visionen.
Stå op og stå på dine fødder, for jeg har vist dig det her, Mit formål med dig nu.
Formålet at gøre dig til en tjener og et vidne for begge disse ting. Selvom du du har set de her ting, og nu ved det, vil Jeg se dig i udføre visionen. Lede dig fra iblandt folket og sende dig til hedningerne.
Lede dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvem jeg nu har send dig. At åbne deres øjne og forvandle dem fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan modtage syndernes tilgivelse og arv blandt dem, som er helliget af tro, der er i mig. Apg 26: 16-18
Gud gav Paulus åndelig vision med det formål at gøre ham til apostel/udsendt og vidne. Hans tjeneste var at være udsendt til en særlig gruppe af mennesker, hedningerne.
Betegnelsen hedninger refererer til alle, der ikke er jøder, så det betyder virkelig alle de andre nationer i verden.
Gud gav Paulus mål [en plan] for at opnå visionen (åbenbarelse). Paulus vision var:
Åbne deres åndelige øjne fra mørke til lys.
Vende dem fra Satans magt til Gud.
Lede dem til tilgivelse af synder.
Aktivere deres åndelige arv muliggjort ved tro.
FØDSLEN AF EN VISION
Gud vil give dig en åndelig vision/åbenbarelse, ligesom han gjorde hos Paulus. Alle som er fødte på ny har en vision, en opgave fra Gud som de hver i sær skal gære, ikke ale har samme vision eller opgave (forskellige talenter og gaver).
Gud har ved Den Hellige Ånd overbevist dig personligt om din vision. Gud lader dig ikke i stikken så du ikke ved hvordan eller hvad du skal gøre. Gud giver dig Hans visdom og vision.
Gud vil også afsløre formålet og målt, der gør det muligt for dig at opfylde visionen.
Som du oplever "en visionens fødsel" bliver du deltager i stedet for bare tilskuer i Guds guddommelige plan. Du som før var passiv troende bliver lige pludselig aktiv troende i gerninger.
Den naturlige fødselsproces, som bringer en menneskelig baby ind i verden, ligner processen med fødslen af en vision i ånden verden. Du vil opleve de følgende faser som du giver fødsel til åndelig vision.
FORESTILLING:
" Kreere" betyder at skabe. En åndelig vision skabes i din ånd af Gud.
Da Gud gav Paulus en åndelig vision, identificerede han kilden. Han sagde: "Jeg er Jesus" . Gud udtænkte Paulus vision, og viste Paulus helt konkret visionen, ikke noget med at Paulus selv skulle til at find ud af hvad den var.
UDVIKLING:
Når du først modtager en åndelig vision, er den i "embryo" form. Et embryo er en grundcelle af liv. Ligesom udviklingen af det menneskelige embryo udvikler Gud din åndelige vision som dig vokse i ham. Du får måske en tanke som bliver til et ønske det ønske bliver lige pludselig åbenbaret fra Gud som værende Hans vision over dit liv. Den grundcelle for en sener synliggørelse af Guds vision i dit liv kan godt ligge i mange år ind i dig inden den kommer ud som en hel vision, hvor du i mellemtiden tjener med noget andet, men inderst inde ved du bare det du gør nu er ikke det du skal blive ved med, noget andet for dig nyt er ved at vokse frem.
Den grundlæggende celle i livet i det menneskelige barn er embryoet, fra det er alle de grundlæggende menneskelige træk udviklede sig. Hvis du forsøger at ændre embryoet, kan der forekomme uregelmæssighed eller død i barnet.
Gud opfatter det grundlæggende åndelige syn i dig. Visionen skal forblive embryoet/urørt så alle funktioner udvikler sig. Hvis du forsøger at ændre visionen, vil den blive deformeret fra det perfekte
Guds plan, eller det kan afbrydes.
Når visionen er udtænkt af Gud i din ånd, må den altid være den den samme, selv om du måske opfylder det på forskellige måder.
Eksempel.
En barmhjertigheds vision er meget. Der rækker man ud til mennesker både praktisk og på det åndelige plan hjælper man, man støtter vejleder, her kan giver tjenesten også komme ind, eller bjørnetjenesten udvikle sig i det indre til sener egenligt tjeneste, hvor barmhjertighedsgerningerne bliver udført ved forbøn befrielse og helbredelse. Her har visionens fødsel og udvikling været undervejs i måske mange år inden de voksede helt frem.
Visionen vil vokse og udvikle sig, når du modner åndeligt. Dens funktioner vil ikke være det samme som i går, sidste uge eller sidste måned. Men du må aldrig glemme den grundlæggende vision, som er guddommeligt formål, som du er kaldt til.
Som eksemplet oven for barmhjertigheds tjenesten. Person har altid hele sit liv haft meget med bøn at gøre måske har personerne en profetisk gave som bruges i kirken men sener bruges bønnerene med den profetiske gave aktivt som den primære opgave, da er der andre der vokset op og har overtaget alt det praktiske arbejde man havde før, og nu har man kun bjørnetjenesten, som også hænger sammenmed ens vision om barmhjertigheds tjenesten.
Den udvikling af en vision vil være en stræknings-oplevelse som den er i den naturlige verden indenfor en moders krop. Hvis visionen ikke udvikler sig i dig, vil den dø. Ligesom en mor bærer sit barn i hendes krop, når du modtager den vision, er det med dig den udvikler sig konstant. Det bliver en vital, levende del af dig. Den trækker fra din egen livskilde såvel som fra den guddommelige kilde, som udtænkte den.
Mens babyen udvikler sig, vil en gravid mor nægte sig selv visse ting. Som din åndelig vision udvikler sig, kan du også gøre det. Du må muligvis nægte dig selv dine egne planer og ambitioner. Du må muligvis lægge verdslige ting bort. Du bliver nødt til ofre tid til bøn og din visions udførelse, så du har ikke tid til at spilde din tid med unødvendige ting.
PROBLEMER. Fødsels veer
Prædikere 5: 3 siger:
Du kommer igennem mange forskellige ting. (Prædikere 5: 3)
Ifølge en hebraisk betydning, er fødsel [vanskelighed]. Så en drøm eller vision kommer gennem "stor fødssel. Din vision kommer igennem problemer /prøvelser i dit liv, mange ting vil ødelægge og spænde ben hvis de eller det kan.
I naturlig fødsel er der fakta om fødsels/problemer som er parallel til den åndelige fødende, som føder en vision. Naturlig fødsels veer er en tid med intens, koncentreret indsats for at føde barnet. Den tid af fødsel veer er også kaldet "arbejdskraft". Ligesom ved fødslen af et barn er en åndelig vision født af intens psykisk, fysisk og åndelig koncentration. Når du nu er her, så koncentrere dig om, hvad Gud ønsker at føde i din ånd.
I den naturlige verden under arbejdskraft [fødsels veer] skal den, der føder, lade de naturlige kræfter tage kontrollen. Fysisk tvinge barnet ind i fødselskanalen, inden det åbnes, kan dræbe barnet.
Det samme gælder i ånden verden. Lad Gud tage kontrol over dit liv. Hvis du forsøger at føde den vision i din egen styrke vil det afbryde Guds plan. Alt i dig kan græde for at skubbe og bringe den åndelige vision frem med naturligt evner. Men ved selvbetjening kan du ødelægge visionen. Peter råbte til Kristus, "Gå fra mig, for jeg er en syndig mand ", da han forstod, hvad Kristus kaldte ham til at gøre (Lukas 5: 8). Han vidste visionen var for stor for at han kunne opfylde sin naturlige styrke og evner.
Som en mor i fødsels veer skjuler sig selv fra det offentlige blik, så skal de i åndelige ånd være alene med Gud.
OVERGANGSTIDEN:
I den naturlige fødselsproces er der en tid under arbejdet kendt som tidspunktet for "overgang". Det er Den sværeste tid for travail lige før fødselsgangen er åben for at tillade fødslen af barn. Det er parallelt med fødslen af en vision i ånden verden. Når Gud føder i dig en åndelig vision da il du opleve en overgangstid.
Overgang betyder ændring.
Som Gud giver dig denne åndelige vision, vil det kræve forandring i dit liv. Det vil kræve nyt engagement og engagement. Du kan opleve pres på alle områder af dit liv. Alt i dig kan græde for lettelse fra de åndelige fødselsangreb af, hvad Gud bringer frem. Dette er det punkt, hvor mange undlader at modtage visionen. Gange har igen og igen bragt Hans mennesker til overgangen til fødsel Hans syn i dem. Men fordi overgangen var for vanskelig, har mange vendt tilbage. De kunne ikke tage pres af denne sværeste tid.
Det krævede ændringer i deres tankemønstre og livsstil, som de ikke var villige til at lave.
De kunne ikke opgive selvværd og tradition. De kunne ikke afsætte deres egne ambitioner
og ønsker at omfavne Guds plan. Dette er hvad der skete med israelitten:
Ligesom som en kvinde med barn, der trækker i nærheden af hendes leveringstid, er der i smerte og skriger ud i hendes fødsels veer; så har vi været i eders øjne, herre Vi har været med barn, vi har været i smerte, vi har som det blev bragt fremvind Vi har ikke gjort nogen udfrielse på jorden; hverken har verdens indbyggere faldt. (Esajas 26: 17-18)
Travail bringer sorg, men det fører til fødslen, der bringer glæde:
En kvinde, når hun er i travail, har sorg, for hendes time er kommet Så snart hun er afleveret af barnet, husker hun ikke mere Angst, for glæde, at en mand er født i verden. (John 16:21)
Vi bliver fortalt i Esajas 53:11, at Gud vidne til Jesu Kristi travail og var tilfreds. EN
Syn blev opfyldt den dag på Golgata ... en vision, der var blevet lovet siden menneskefaldet
til synd (1. Mosebog 3:15). Gennem udførelse blev visionen om forløsning fra synd blevet en realitet. Aktiv udførelse er en smertefuld oplevelse, men det er kun gennem aktiv udfrelse at visionen kan fødes:
Så snart Zion arbejdede, fødte hun sine børn frem.
Skulle jeg åbne moderlivet uden at lade hende føde? siger Herren. Skulle jeg sætte fødslen i gang og forhindre den igen? siger din Gud. (Esajas 66: 8-9)
FØDSLEN:
Udviklingen af en åndelig vision har en forventet ende, ligesom et menneskeligt embryo. Den ende er fødsel. For tidlig fødsel og forsinkelse af fødslen kan resultere i døden, både i den naturlige fødselsproces og i fødslen af åndelig vision. Efter fødslen i den naturlige verden fortsætter barnet med at vokse og udvikle sig. Efter fødslen af den åndelig vision det vil fortsætte med at vokse og udvikle sig. Det vil have nye funktioner og form, men de skal alle udvikle sig fra den grundlæggende celle af åndeligt liv, som er visionen.
VISNINGEN AF ABRAHAM
Abraham forsøgte at frembringe sin guddommelige vision gennem selvværd ved Ismaels fødsel. Han vidste, at Gud ville gøre ham til en stor nation, og han troede, at en arving ikke kunne komme igennem hans kone, Sarah. Så han gjorde noget ved det, og Ismael blev født. Men hvis magt var bag Ismael, det af Abraham eller den Af Gud? Var opfyldelsen af visionen gennem Ismael-menneskeskabte eller Guds måde?
Du kan bringe en Ismael på scenen gennem din egen indsats. Ismael repræsenterer dine planer og metoder til at forsøge at gøre Guds vilje gennem naturlige evner. Men den himmelske vision, repræsenteret af Isak, skal fødes af Gud.
Hvem er kilden til åndelig vision?
På spørgsmålet: Hvad skal vi gøre, for at vi kan arbejde Guds værker?" Svarede Jesus: Det er Guds værk , hvilket indikerer at han selv var kilden Johannes 6: 28-29.
Gud ønskede ikke, at Abraham skulle være kilden til den himmelske vision mere end han vil have os til frembringe menneskeskabte eller organisatorisk skabte visioner. Gud er kilden til åndelig vision.
Den vision, du vil modtage, er hans plan. Det er ikke en plan for mennesket, selv at skabe noget ved selvbetjening eller ved selv at ville organisere sig med noget større.
Skriften taler intet om, at Gud taler igen til Abraham i tretten år efter fødslen af Ismael. Ikke før det var menneskeligt umuligt for Abraham at få et barn, rørte Gud igen på Visionen i ham. Dengang var selvbetjeningen død.
Så kom fødsel af en vision, for i den perfekte timing af Gud blev Isak født mirakuløst.
Men med fødslen af Guds plan [Isak] skal Ismael udkastes.
Det er tid til din Isak [Guds plan] at blive født i din ånd. For at dette skal ske, Ismael skal kastes ud. Det er en smertefuld oplevelse at udøve selvbetjening, dine planer, ambitioner, tradition og organisatoriske programmer. Men Gud siger til jer som han gjorde for Abraham: "Tro ikke for Ismael, for i Isak skal dit frø kaldes. "I Isak var visionen kilde Gud.
ER DU KLAR?
Fødsel kræver ændring. I den naturlige verden skal barnet forlade livmodernes sikkerhed. Da du blev født igen, måtte du forlade syndens gamle liv. Du var nødt til at lade Jesus ændre dine tanker og handlings mønstre.
At føde en åndelig vision kræver også forandring. Det kræver mod at træde fra den kendte
ind i det ukendte. Er du klar til at modtage den åndelige vision? Er du villig til at opleve åndelig travail i at føde noget nyt og vigtigt i dit kristne liv? Hvis du ikke er villig, har du det bedre uden. For når du siger ja til din vision, vil dit liv aldrig blive igen være det samme.
DU HAR BRUG FOR JESUS LIVET I DEN HELLIGE ÅND
ÅNDENS LIV
Hvor du er ved jeg ikke men når du læser det her kan du se dig selv i ordets spejl og se hvordan det i grunden er i dit eget liv.
Det drejer sig om et liv i Ånden. I Hellig Ånden hvor du bevæger dig og vandrer i Ånden.
Her må du være bedende i Ånden hele tiden så du ikke styres af dig selv og de omkringliggende indflydelser.
I Jakobs brev står der om et spejl. Du ser ind i og du må gøre som dit spejlbillede.
Du må bede helt igennem, blive helt færdig før du springer videre.
Gør dit arbejde helt færdig.
Ja det kræver du lærer at bede efter Guds hensigt og vilje. Det er en træning som ikke kommer på en gang.
Lær af Jesus når Han siger Jeg Jesus gør det samme som Faderen gør du det samme som Jesus?
Læs lige Salmernes bog kap 91.
Det er vigtig du dvæler ved Jesus fødder mens du grunder mediterer over Guds ord ellers forsvinder det du hører og læser hurtig.
Det højeste skjul der hvor du er uset er i Herren Jesus Kristus og ikke andre steder. Du kan måske lige som sy nogle religiøse figenblade og forsøge at holde dem omkring dig men efter et stykke tid visner de og folk ser hvem eller hvad du i virkeligheden er.
Om du ikke er skjult kan fjenderne hurtig se dig og du skydes ned.
Din Himmelske Far ser og hører alt selv om det lige nu ser ud til at være i det skjulte vil det hele komme frem for dagens lys.
Husk lige dit fadervor det er en seriøs bøn du bør tænke over i stedet for bare sådan for en sikkerheds skyld bede den proforma.
Har du gaven til at bede i tunger, da bliv ved med at bruge den.
Du får visdom hos og fra Gud men den sande visdom er kun i Hellig Åndens liv.
Hellig Ånden er den Ånd der åbenbarer tingene for dig uden Hellig Ånden vil du altid være både blind og døv.
Derfor må du grunde eller meditere i bøn over hvad Gud siger til dig.
ÅND ELLER KØD
Det er til os kristne.
Vi er fødte på ny (Joh Ev 3 er sket) Men hvad er det så lige sket med os kristne efter?
Læs/hør selv måske ser du hvor du selv er i dag!
Mange har glemt hvordan
de selv ser ud i Guds Ords spejl, og hvad Guds Ords spejl fortæller
de skal gøre ved deres udsende. Nogen ser det, men gør intet ved
det. Den som stadigvæk har lidt hørelse tilbage, hører hvad Gud
via Ånden siger til den enkelte som er et lem på legemet, Jesu
Kristi menighed. (Åbenbaring.3.22).
Guds fred til dig som tager imod det Ords liv, som Hellig Ånden vil give dig.
Læs selv. 1.Korinth.1.22. Hvad søger folk så lige i dag? Visdom som aldrig før. De vi have bevis på al ting ellers passer det man siger ikke, mener de. De vil være kloge så de ved alt dog ofte uden at fatte noget som helst. Folk skal have en høj uddannelse og nogen mener man skal gå på bibelskole i så og så mange år før man er uddannet til at forkynde evangeliet. Nogen mener vi skal være teologer før vi i det hele taget må sige et ord fra Bibelen til andre, det er jo meget vigtigt vi ved hvordan alt hænger sammen så vi altid kan bevise alt ved at slå op i Bibelen og vise dem hvor det står. Her tror jeg vi finder rigtig mange skriftkloge, som har en hel masse viden, men ikke altid er i Ånden og har Guds Ånd i sig.
Hvad er vi?
vi er født med. Ånd sjæl og legeme/krop. 1. Mosebog.2.21-22. Og vers 29.
Vi er Åndelige sjælelige og fysiske/kødelige. Jobs Bog.3.34. Ånden er i os. Salmer.51.12. Ånden er i mit indre og ikke hvad jeg kan se i mit ydre. Vi er sjælige. Højsangen.5.6. Højs.6.12. Alt det vi føler er i sjælen. Vi kalder det er sjælens liv når vi er sjælige og lever i det vi føler. 2.tim. Brev. 2.27.
Vi har et kød som vi kan leve i i stedet for Ånden.
Gud er. Hellig Ånd. Fader og Søn.
Gud er Ånd. Jesus blev kød Hellig Ånden er livet i os (åndslivet.)
Vi er frelste i kraft af vi modtog nåden og tilgivelsen ved tro på Jesu Kristi kors.
Vi fødes af en kvinde som mennesker, som levende sjæle eller væsner i Guds billede.
Vi fødes på ny af Gud via Hellig Ånden. Ved erkendelse, bekendelse og ophør med vore bevidste synder.
Nogle mennesker er sjælelige, (kødelige kalder biblen dem for) lever op og ned i deres følelser.
Som vinden blæser alt efter om det er solskin eller skyet på deres livsvej.
Vi fødes på ny (bliver troende kristne). Vi er da børn nyfødte der higer efter Ordets uforfalskede mælk. Jeg tror for øvrigt, vi alle begynder vort kristne liv i kødet, i vort sjælelige livs følelser hvor vi begyndelsen kører op og ned, som om vi var en elevator. 1.Peter.2.1. Higer efter den Åndelige uforfalskede mælk og ikke kødets erstatnings mælk som ikke giver næring. Guds ægte mad bliver i dig, den uægte fordamper i takt med din sindsstemning og din hverdag kommer
Vi vokser op lige som vi ser børn født af jordiske kvinder gør. Vi går fra mælken over til lidt mere fast føde vi får babymos i begyndelsen. Nu begynder vi også at kunne pludre, som børn gør. Vi bliver ofte målt og vejet af Gud vor Far fordi. Han vil se om vi vokser, om vi tager på i vægt og er sunde og raske. Vi bliver hele tiden vejet og nogle gange bliver vi fundet for lette og skal have noget mere af enten vitaminer eller proteiner. Efterhånden vokser vi så meget af vi nu skal til at have fast føde. Og her kan vi godt få mavekneb i begyndelsen. Guds Ord kan godt være lidt skarp kost for en sart nyfødtes mave som først skal til at fordøje det og få det omsat i kroppen. Her tro jeg det er ret vigtigt at vi ikke overfodrer de ny børn så de får forstoppelse og ikke får gavn af føden. Hebr. 5.14.
Vi som er voksne kristne (eller burde være det) må passe på vi ikke går og fylder forkert føde i de små børn. Det er jo livsfarligt at give minde børn noget de ikke kan tåle. Voksne kan jo godt tåle en god saftig bøf med masser af løg på. Men prøv at give et barn på omkring et år det. Sådan må vi hele tiden passe på vi giver den rette næring til vore søskende. Det gavner jo ikke at de ikke får næring af det vi siger og gør. Efeser. Br.4.15.
Vi vokser altså en vækst, om vi da er sunde børn i Kristus. Vi begynder alle med modermælken, og her tåler vi ikke erstatnings pulver som kan give dårlig mave. Vi skal vokse op til mandsmodenhed hvor vi fuldt ud kan rumme hele Jesu Kristi fylde. Alt for mange kristne er underernæret i dag eller fejlernæret. De får kun erstatnings mælk til at begynde med og hele deres åndelige mad besår så at sige at biksemad. Noget der er blandet sammen af både verden, Bibelen og filosofisk viden som ikke har ret meget at gøre med sandheden.
Kan man være født på ny og være kødelig?
Der findes sjælige, kødelige og Åndelige kristne. Vi begynder alle i vort kød. Det her har ikke noget at gøre med at vi ikke er fødte på ny og frelste. Vort navn er indskrevet i livets bog af Gud og vi er under Jesu Kristi blod det kan der ikke rokkes ved. Det her drejer sig om hvilket liv vi er i. Man vokser en vækst gennem sit liv som kristen her på jorden. Fra at være sjælelig skulle man vokse over i at være Åndelig. Nogen bliver i deres køds sjæls liv hele deres liv enten pga. de er uvidende om at det er et åndeligt liv i Ånden at leve eller at de i grunden er godt tilfredse bare de er frelste. Men, det er ikke Guds mening vi skal blive på sjælige og kødelige plan hele livet men, vi skal op på et højere plan. Vi skal op i det Åndelige liv. Vi kan også sige vi skal ud af os selv, ud vort eget liv og overføres i det Åndelige liv. Hebræerne.4.12. Guds Ord er levende og skabere en noget tveægget svær, det er så skarpt at det deler marv og ben. Det adskiller og deler os. Det adskiller kødet fra Ånden. Det er det ikke så mange kristne der erfarer. Alle ved vi har indre liv, men få har kendskab til det indre Åndelige liv sammen med Jesus i Hans Ånd. Det er som om Ordet ikke rigtig får helt lov til at dele kødet fra Ånden som det er meningen med Ordets virkning i os.
Vi har fået alt i Jesus Kristus.
Hvorfor virker det så ikke som vi ser det bør? 1.Kol.3. 12-15. Taler tydeligt om hvordan en Åndelig er og hvilket sind han har. Vi har altså fået, igen en ufortjent Guds gave, af Guds benådning ved at vi tror, gaven. Åndens gave er blevet givet til os. Jesus har givet os Sin egen Ånd. Alt har vi Jesus Kristus. Her er jeg sikker på en ting. Folk glemmer at grunde på Herrens Ord dag og nat. De har glemt at vi skal meditere på Herrens lov dag og nat. Ikke sådan at det bliver noget vi skal fordi. Ellers går vi fortabte. Vi må ikke komme ind under et slaveri hvor vi skal tvinges til at gøre bestemte ting, ellers er vi ude af Guds rige nådes frihed igen. Det er altså ikke et spørgsmål om at nu skal vi tage os sammen og få lært Bibelen udenad, især de vers vi selv synes er de vigtigste. Det bliver ingen mere åndelig af. Vi opnår kun et forstandsmæssigt kendskab til Bibelens Ord. Vi vil stadigvæk være lige kødelige og sjælelige om ikke Gud ved sin Ånd får lov til at forvandle os inde fra og ud. Vi skal ikke ende som de skriftkloge og farisæerne som vi læser om i Bibelen. Dem har vi mere end nok af alle steder. Det er ikke for ingen ting Jesus siger. Vi først skal søge Guds rige og Hans retfærdighed, så får vi alt det andet helt af sig selv. Mange er blevet så vant til at sige det vers. At de ikke rigtig har set betydningen af Jesus Ord. Vi kan jo spørge hvor er nu lige Guds rige henne? Guds rige er i Ordet levendegjort af Hellig Ånden.
For at vi selv kan få del i ordet som et liv. Må vi selv være levendegjorte af Jesus ved Hans Ånd og være et med Jesus i ånden, det er man ikke så længe man lever i sit eget liv, som er kødet med alle dets lidenskaber og begæringer og heller ikke så længe vi tillader sjælelivet at styre og herske i vore liv. Vi synger jo ellers nok så fint. Han er Herre, Jesus er Herre. Men hvem eller hvad er i grunden herre og regent i vore liv. Os selv, kødet, sjælelivet? Hvem styrer dit liv? Ja. Man kan være født på ny og alligevel leve i sit køds liv. Det på trods af det jo skulle være helt begravet i dåben til Jesus Kristus. Det er et valg vi træffer og her gælder det om at vælge rigtigt. Vi vælger at leve enten i vort eget kød med sjælelivet eller i Gudslivet i Ånden med Jesus. Enten i Åndens nye liv eller i vort gamle døde liv.
Hvordan skal jeg så gøre for at blive Åndelig?
Det skal være sådan at du kender det tveægget svær i dit liv. Kender du denne sønderdeling af din ånd og kød. Så kender du også forskel på Ånd og dit kødelige sjæleliv. Men, kender du også til at være et med Guds Ord? Det gavner dig intet om du læser i Bibelen og beder nogle bønner hver dag om du ikke gør efter Ordet. Du skal være Ordets gøre, og ikke Ordets høre. Det er kun Guds Ord der kan åbne dine øjne og sind så du både ser og fatter. Hvad der er sjæl, kød og Ånd. Så du kan se forskel på om det er dig selv, dit kød, dit sjæleliv eller Guds Ånd der driver dig til at gøre det du gør. Igennem Ordet ser du også helt klart hvilket liv du lever i. Guds Ord er Sandhedens lys for dig. Det er Gud der oplyser dit formørkede sinds tanker så du kan skelne klart, det gør ved Sin Ånd og Han kan kun gør det på en måde. Nemlig ved at du selv er Ånd. Gud er Ånd og Han taler via HelligÅnden til ånd. Og hvor Guds Ånd er der frihed. Ikke frihed til at leve som det passer os, men til fuldstændig tjeneste i Åndens nye liv. Desværre er det liv stadig den dag i dag, som noget nyt og ukendt for mange kristne. Man sukker og beder om Åndsåbenbarelse, Åndsudgydelse, Åndsfornyelse og søger efter Åndelige værdier. Men glemmer en ting. Det er hos den enkelte Åndens liv skal være aktiv først før alt det kan ske.
Dvs. Du må først være ramt af Ordet som sønderdeler dig indvendig så dit kød og sjæleliv blive adskilt fra Ånden. Du skal som druen knuses først før det kan ske at du bliver Åndelig. Du skal knuses lige som Jesus blev knust på korset. Du mø først dø, før du kan leve. Her kan der godt gå lang tid inden denne dødsproces er sket. Du kan ikke selv oparbejde dig til at dø. Så ligner du farisæerne de forstod at sætte de rigtige masker på i de forskellige situationer. Du må bede Jesus slå dig ihjel på Hans kors. Bed Ham tage dig med ikke kun hen til korset, men op på det, så du der bliver et med Jesu Kristi død. Men husk lige. Det er dig der må gå vejen til Jesus. Det er dig der må bede Ham om det. Det er dig der må frivilligt, lige som Jesus stige op på korset og blive der.
Bed om hvad som helst, tro på at du har fået det, og du vil få det. Vil du have et Åndeligt liv, så får det også. Men det koster dig hele dit liv. Vil du dø for sammen Jesus, må du betale med dit liv
Vi har fået en hjælper.
Vi ved vi har fået Hellig Ånden som pant på vort evige liv. Da vi kom til tro på Jesus Kristus, fik også Hans Ånd i os. Johannes. ev.14.26. Men talsmanden Hellig Ånden skal minde jer om alt som Jeg Jesus, har sagt til jer. Det kan Han kun såfremt vi er et i Ånden med Ham. Hellig Ånden nævnes også som trøstermanden i ældre oversættelser. Det er jo netop det vi trænger til, når vi erfarer at vi slet ikke er så åndelige som vi i grunden gik og troede vi var. Jesus vejleder os netop ved sin trøst, formaning og irettesættelser på Hans rette veje så vi ikke farer vild i vore egne kødelige tankers veje og vilje. Jeg synes det er så godt at vi også har en trøstermand i Jesus, ellers ville alt Han siger til os jo virke som dom og fordømmelse over os. For at komme til at være Åndelig i stedet for kødelig er det meget vigtig, at vi er levendegjorte af Gud selv ved Jesus. Ellers er det kun et liv med religiøse tendenser vi lever i vort køds liv, som også kaldes Adamslivet (det livs natur vi alle har arvet efter vor forfar Adam). Men for alle os der er født på ny gælder det her vers. Vi er levendegjorte engang for alle Kolos. Brev.2.13. Men vi kan sagtens blive snydt eller bedraget af vort køds natur, som jo så gerne vil frelse sig selv ved at vise hvor god og from man er. Man kan altså, om man ikke er vågen, blive bedraget så man ender i sit eget køds liv. Og det på trods af ens navn er indskrevet i livets bog.
Er det virkeligt så slemt?
Er jeg virkelig sådan? Ja vi er alle sådan i os selv. Og før vi erkender at det står sådan til med os, kommer vi aldrig et eneste skridt videre på vejen Hjem eller ind i Guds livets vandring over fra vort døde køds liv, over i Åndens levende liv. Som det også står i Peters brev hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig så Han tilgiver os alle vore synder og Jesus Hans søns blod renser os fra al uretfærdighed. En af de største uretfærdigheder er, selvretfærdighedens løgn. Mange lever i et stort selvbedrag, hvor når man hører hvad de siger og ser hvad de gør og lever i, må sige. Deres liv stemmer slet ikke i overens med deres ord. De siger jo et og lever noget helt andet. De er nærmest utilregnelige, det er som regel de folk der går rundt og fortæller alle og enhver hvor åndelige de er, hvor meget de gør for Jesus og alligevel ser man ikke et eneste tegn som følger de der tror. De er hvad Paulus betegner. Som opblæste og lever i deres køds religiøsitets bedrag.
Vi skal faktisk passe lidt på med, hvem af de der bærer navnet kristne man er sammen med, man kan nemt blive bedraget og komme til at leve i et religiøst slaveri som intet har med et Jesu Ånds liv.
Vi påvirkes af oderne der siges og den ånd der er i mennesket, det gælder også den religiøse ånd som ikke lever i Den Hellige ånds liv. Mange falske profeter og lærer skal stå frem og forsøge på at føre os alle vild. De siger kom her. Vi har sandheden, vi har den ægte vare, vi har Jesus som Han er. Bare tilslut dig os, det er alle de andre der er de urene, kun vi er de rene derfor er vi jo ikke så mange. I den forbindelse må man sige. De lever i deres køds bedrag og kender ikke til Åndens sande liv i Jesus. De kender intet til at være et med Jesus, både i Hans død, opstandelse og levende liv. De er døde i deres egne tankers løgn som kommer fra kødets bedrag som igen stammer fra Adams natur, som jo skulle være død og begravet i dåben med Herren Jesus.
Der kom noget ind.
Se nu lige her hvad der står i Romerbrevet til dem der vil følge Jesus. Rom.5.12. Synden kom ind i verden ved et menneske. Lige så… Ja det er med vilje jeg ikke skriver versene fuldt ud. Jeg ønsker du selv skal lære at slå op i Guds ord til dig og læse det, så du ved selvsyn og modtagelse i tro, kan lære at spise selv. Du vil ikke blive ved med at få det serveret som babymad.
Du kom også selv ind i noget da du tog imod Jesus.
Mange kristne er ikke klar over, de kom ind i et Åndeligt liv, da de tog imod frelsen fra fortabelsen ved tro på Jesus. De er tilfredse med at have deres navn indskrevet i livets bog, være frelste, og så ellers gå til møder, lave lidt praktisk arbejde i menigheden/kirken, og så ellers forsøge på at være så kristen som muligt ved at være høflig, have en høj moral, og forsøge så godt som de nu kan at leve efter det Bibelen siger, naturligvis under de forholde som den nuværende moderne verden byder dem at lev i og under. Dertil må jeg spørge. Er det at blive drevet af Ånden, og leve i den? I så tilfælde. Hvad er det mon for en ånd de er i og drives af?
Bedøm selv hvad ånd du er af ved at se på hvordan du i grunden lever. Det er ikke hvad du tror du er og gør vi sigter til, men om du er i Jesu Ånd eller i dit eget køds ånd (gamle Adams ånden).
Uanset hvad du forsøger at skjule dig nag vil du aldrig nogen sinde være andet end nøjagtig det Guds ord siger du er. Når du holder det Ord op foran dig ser dybt, længe ind i ordet spejl ser du hvem du er.
Fik du øje på din egen situation, hvad du er?
Om du nu har fået øjnene op for at du faktisk er blevet bedraget og er blevet kødelig igen. Må du igen gå til Jesus og bede Ham om at rense dig på ny i Hans blod. Du kan ikke ved at lave noget om, forbedre dig selv, tage dig sammen få et Åndeligt liv. Job 14.4 Kan et rent komme ud af en uren? Mark 7.21-23. Det er fra dit indre at al urenhed kommer, også det at du måske ikke lever i Åndens liv og lader den regere i stedet for dit eget køds vilje. Men vær opmærksom på. Det er sådan set ikke din skyld et hele. Det er Adams natur i dig, dit kød, der kan have bedraget dig. Romer 8 er gældende.
Du synes det her er død dom og fortabelse over dig og dig liv.
Nej, det er sandhederne som dømmer de ting i dit liv gud ikke ønsker skal være der som forhindrer dig i Guds frie liv i Den Hellige Ånds liv.
Jesus fordømmer og anklager dig ikke, om du har opdaget dit køds bedrag, og har omvendt dig til Åndens liv i Jesus.
Ransag dig selv som er et tempel for Guds Hellige Ånd.
Alle må vi se om vi er på kødets smerte vej, eller om vort kød stadig regerer og bilder os ind vi er så Åndelige. Det er enormt vigtigt, vi ikke lader os bedrage.
HAR BRUG FOR JESUS. DU SOM SIDDER OG TÆNKER HJÆLP, JEG VIDSTE IKKE ALT DET HER
Du føler dig måske fordømt over det? Hør her hvad Jesus siger til dig. Heller ikke jeg fordømmer dig.
Jesus siger. Heller ikke Jeg Jesus, fordømmer dig, gå bort og synd fra nu af ikke længere. Paulus siger. Skal vi blive i synden for at nåden kan blive større, nej langt fra, Lad os som har så stor en flok vidner lægge alt det bort som tynger os og synden som så nemt forhindre os i at følge Jesus.
Jesus siger. Kom og følg Mig.
Romerbrevet 2 siger
Guds retfærdige dom
v1 Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. v2 Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. v3 Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? v4 Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? v5 Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. v6 Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: v7 Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; v8 og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. v9 Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; v10 herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. v11 For Gud gør ikke forskel på nogen.
Hedningerne og loven
v12 De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven. v13 For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige. v14 For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. v15 De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – v16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.
Jøderne og loven
v17 Men du, som kalder dig jøde og sætter din lid til loven og er stolt af Gud, v18 du, som kender hans vilje og kan afgøre, hvad der er væsentligt, fordi du er oplært ud fra loven, v19 du, som tiltror dig selv at være vejleder for blinde, lys for dem i mørke, v20 opdrager for uforstandige og lærer for umyndige, fordi du i loven ejer det fuldkomne udtryk for kundskab og sandhed v21 – du, som belærer andre, du belærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler selv! v22 Du, som siger, at man ikke må bryde et ægteskab, du gør det selv! Du, som afskyr afguderne, du begår selv tempelran! v23 Du, som er stolt af loven, du vanærer selv Gud ved at overtræde loven! v24 For på grund af jer bliver Guds navn spottet blandt folkene, som der står skrevet.
v25 Vel gavner omskærelse, hvis du holder loven, men overtræder du loven, er du trods din omskærelse blevet som en uomskåret. v26 Hvis derfor en uomskåret holder lovens forskrifter, skal han så ikke anses for en omskåret, selv om han ikke er det? v27 Og den, der i det ydre er uomskåret, men som opfylder loven, skal dømme dig, som overtræder loven, skønt du har lovens bogstav og er omskåret. v28 For jøde er man ikke i det ydre, og omskærelse er ikke det, som ses på kroppen. v29 Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven. Hans ros kommer fra Gud, ikke fra mennesker.
Mange i dag. Siger de er troende og tror på Jesus. Der til vil jeg stille et spørgsmål. Hvorfor gør de så ikke som Guds Ord siger og tror på Jesus? Måske er du en af de der nok håber på du er frelst og slipper for dommen og fortabelsen, fordi, du selv mener at du helt bestemt er troende og født på ny. Ja, men hvorfor leger du så med synden? Ved du ikke at brændt barn afskyr ilden? En dag vil dine giftige lege indhente dig. Den synd du leger med i dine tanker vil rodfæste sig i dit sind/hjerte og fra dit hjerte udgår dine handlinger.
Vær klar over. Du er hvad du tænker i dit hjerte. Hvad dit hjerte/sind er fyldt af vil både din mund og liv løbe over med.
DU HAR BRUG FOR JESUS FOR AT ÈT I JESUS ÅND
Åndens enhed og nådegaverne
Jesus er ved Hellig Ånden både i Himlen og her ned hos os. Han er højt ophøjet over alle navne over alt og alle er Jesus.
Er du klar over. Du udrustes af Gud?
Vi som er fødte på ny er de Hellige i Herren Jesus, ikke i os selv men i Ham og Ham i os. Du bliver udrustet til at gøre tjeneste i Åndens liv, ikke i dit eget køds liv, hvor det meste drejer sig om hvad du er, hvad du gør. Jeg kan, se lige jeg gjorde osv.
Det handler om en udrustning til det enkelte lem på Jesu legeme i menigheden/kirken, ikke uden for men i.
Der er for at menigheden som legeme bygges op vi er udrustet, med forskellige nådegaver, tjenester og derfor har vi fået forskellige evner/talenter.
Alt sammen til fælles gavn, til fælles opbygning af hinden på legemet, i Jesus.
Ikke ved noget menneskes styrke, men ved Min Hellige Ånd sige Gud Herren.
I Efeser brevet kap 4 vers 1-16 Står der sådan.
1.Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, v2med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed, v3 og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: v4 ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb;v5 én Herre, én tro, én dåb; v6 én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.
V7.Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus.
v8Derfor hedder det:
Han er steget op til det høje, han har ført fanger med,han har givet gaver til menneskene.
V9 Men at han er steget
op, hvad andet betyder det, end at han også er steget ned til den
lave jord? V10 Han, som er steget ned, er den samme, som også er
steget op højt over alle himle for at fylde alt. V11 Og han har
givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter,
andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og
lærere v12 for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så
Kristi legeme bygges op,v13 indtil vi alle når frem til enheden i
troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent
menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde. V14 Da skal vi ikke
længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af
hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed
fører os på lumske afveje, v 15 men sandheden tro i kærlighed skal
vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.
V16 Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.
Dvs. Vi er levende, i vækst hvor vi stykkevis erkender, erfarer og vokser op til at være et fuldvoksent menneske, som er det samme som et modent menneske.
En vækst som kan rumme hele Krsti fylde, alt hvad jesus er kommer vi til at rumme.
Da er vi ikke uforstandige som små børn længere, vi er kommet over teager-alderen vi er gået ind i de voksnes rækker ved den vækst Hellig Ånden gør i os. Det sker som du læser om i Johannes evangeliet kap 15. Vi beskæres hele livet, så vi kqan vokse op og bære mere frugt.
Uforstandige er naive, umodne, uerfarnere. Den modne springer ikke fra den ene holdning til den anden, eller løber fra den ene kirke til den anden, den kender sin plads på legemet i kirken og bliver der hvor Gud har sat det menneske.
Vi er levende ikke døde mumier eller robotter. Vi er ikke alle ens, ikke alle har samme opgave, tænk på din krop har armen samme opgave som din tå osv. Kan et eneste af dine lememr siger til den anden, dig har jeg ikke brug for? Kan din krop fungere ved at din fod løber rundt uden forbindelse til resten af din krop? Nej vel, foden ville ko dø uden blod og næring, sådan dør mange åndelig set, ved at løbe rundt uden at være på plads på legemet eller kende deres plads og opgave.
Den umodne forsætter bare sit eget løb, og tænker jeg gør det og det, og det hele går nok, det menneske lever tankeløs uden visdom, uden troskab.
Læs i Jakobs brev om havets bølge der kastes her og der. Hvor er du?
Vi lever ikke alene, men i en familie som kristne, hvor vi underordne os under hinanden, og i kærlighed er med til at alle vokser op til modenhed.
Du har også en opgave, om det er synlig så mange ser det, er ikke vigtig, det er vigtig du er på plads som det lem du er på legemet.
Det kan være din opgave er af mere praktisk art eller måske er du en af dem der har en bønne tjeneste i det skjulte, du beder der hjemme.
Du er ikke arbejdsløs i Guds rige. Du har fået evner/talener og nådegaver for at du skal bruge dem i kirken/menigheden, i et fællesskab, som er bygget op efter Apostlenes lære, og efter Bibelens principper.
Jesus siger til dig.
BLIV I MIG JESUS. FØLG MIG JESUS! BLIV PÅ MIT SANDE VINTRÆ PÅ LEGEMET I KIRKEN/MENIGHEDEN.
HVOR ER DU?
DU HAR BRUG FOR JESUS SOM ER DIN BRUDGOM
Se! Brudgommen er der, gå Ham i møde. Mattæus 25.6.
Ånden og bruden siger: 'Kom!' Og den, som hører, skal sige: 'Kom!' Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt. Johs. Åbenbaringen 22:17.
Ovennævnte vers er et af de sidste i Bibelen, og det forekommer at være et sidste tilbud om frelse og fornyelse. Det er et ord, der kommer til os som en sidste solstråle ved aftentide. Det minder os om, at snart kommer natten; dagen er ved at være til ende. Kun et kort øjeblik endnu står håbets dør på klem; kun et ganske kort øjeblik. endnu er der en udrakt hånd fra nådens trone, til frelse og fornyelse for en falden og fortabt menneskeslægt.
Det er Bibelens sidste indbydels, et sidste kom! Til den, der vil. Vil Du? Så kom nu!
Endnu strømmer frelsens kilde for den, der tørster, hvis du, som læser det her, føler i dit hjerte, at du ikke personligt har taget imod Jesus som din frelser, eller, som vor tekst udtrykker det, har modtaget livets vand uforskyldt, vil jeg gerne spørge dig, om du tror, det er klogt også at overhøre det her, kom!, der lyder til dig i dag. Husk lige på. Det er Jesus din retfærdige dommer der selv indbyder dig personligt til at komme til Ham nu. Se, nu er det et nåderigt øjeblik, et gunstigt minut, se, nu er det frelsens dag! 2. Korinther. 6:2. Der stå ikke din dag, der står Frelsens dag. Det vil sige Jesus ønsker at frelse dig i dag. Jesus tilbyder dig Hans udrakte frelses hånd, afslå den ikke.
Der er tre, som siger: Kom!: Ånden og bruden, og den, som hører. Derfor siger kristne, som er Jesu brud, også til dig i dag. KOM, kom til Jesus i dag nu. Ånden er Hellig Ånden, som er som Jesus, Han er også talsmanden, som Han har lovet skal være hos Hans menighed (brud) til evig tid. (Johanes. 14:16). Ånden skal overbevise om synd og om retfærdighed og om dom. (Johs. 16:8-11). Synd vil sige at skyde forbi Guds mål. Synd er ikke at tro på Jesus og komme til Ham nu.
Når du hører Guds ord, og når du læser det, lyder der et kom! fra Hellig Ånden. Han påvirker dit sind, taler til din samvittighed og overbeviser dig om sandheden og om dit behov. Og Han herliggør Jesus for dig. Han sørger for du får gud i Jesus åbenbaret så du både ser og hører Ham ved Sin Hellige Ånd.
Bruden, som er Jesu Kristi forsamling/menigheder på jorden, siger også. Kom! Der kan være forskellige meninger om, hvem bruden er. Nogle mener Israel, andre det nye Jerusalem og andre igen alle genfødte kristne. Men vi kan roligt regne med Jesus ord i Johannes.16 om vintræet og grene. Det vil sige Der er ikke en special forsamling som kan sige, vi er den eneste Jesu Kristi brud, vi er alle grene som er indpodet på vintræet, i Kristus, Guds salvede Søn.
I Skriften er der vel støtte for alle tre opfattelser, men ser vi på, hvad Paulus skriver i sit andet brev korinterne kap. 11 vers 2: Jeg har jo trolovet/forlovet jer med bånd for at føre jer som en ren jomfru frem for Kristus, da kan det kun være rigtigt at betegne alle genfødte kristne bruden. At det er alle, understreger Paulus i 1. Korinther. 13: Med en Ånd blev vi alle døbte til at vær e´t legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, slaver eller fri; og har vi inddrukket samme Ånd. Men det kræver naturligvis lige, at alle der kalder sig Kristi brud også inddrikker Hans samme Ånd ellers er vi ikke e´t.
Endvidere siger Paulus i Romer. 8:9: Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ikke Ham til. I Romer. 8:16 læser vi: Ånden selv vidner sammen med vor , at vi er Guds børn. Også udadtil vidner Ånden gennem bruden, Kristi sande menighed på jord, og ligesom det er brudens opgave indbyde til bryllup, er det også menighedens opgave at indbydelsen til frelse lyder.
Evangeliet om Jesus Kristus skal forkyndes såvel i ord som i liv.
Se Brudgommen er der, gå Ham i møde! Mattæus. 25:6. Fra bruden, menigheden, lyder det et kom, til alle ufrelste. Der lyder. Kom til bryllup. Men, der lyder også et kom til brudgommen. Kom Herre Jesus. Kom Der tredje der siger kom, er det menneske der hører, hvad Ånden siger til menigheden. Det er dig og mig, den enkelte der personligt har taget imod Jesus Kristus, og som derfor skal være med til at indbyde alle til brylluppet. Vi skal lige son tjeneren i det store gæstebud i Lukas. 14.16-24. Indbyde folk til Jesu Kristi bryllup. Her må vi selv være indbydende i liv, opførsel og ord, vi skal være vindende i vore væsner, ved at vi er i Kristus og har Hans sindelag i os ellers er vi som unyttige tjenere der ikke formår at være en invitation sig selv.
Det er til alle troende Ånden siger kom. Det vil sige. alle uanset navnet på forsamlingen inviteres til at være Guds tjenere, det er ikke kun præsten og de andre ledende i en forsamling der skal tjene Gud, alle skal være i Guds tjeneste hele sit liv. Vi skal på ingen måder tjene på en måde i forsamlingen og på en anden måde hjemme, vi tjener i det kald vi har fået af Gud hele tiden, også udenfor forsamlingen. Men Ånden siger kom. Vi skal invitere til Guds hus, til forsamlingen som er Jesu Kristi menighed på jorden, så bruden samlet kan være beredt til brudgommens sidste kom.
Vi må gå ud på gader og stræder og nøde dem til at gå ind. At nøde er ikke at tvinge folk med trusler om både bål, helvede og fortabelse om de ikke vil komme. Selvfølgelig må vi, under visdom fra Gud, fortælle alle deres konsekvenser af deres evt. nej tak til bryllupsinvitationen, men vi skal ikke misbruge Guds Ord og forsøge at tvinge folk ind i netop den forsamling vi selv kommer i. Vi skal invitere alle til Himmel brylluppet, og det er det bryllup Ånden siger kom til. Vi skal indbyde til det store glædes bud eller fest i Himmelen. Selvom vi møder mange nej tak, må vi ikke sige/mene så kan det være lige meget så må vi gå til andre der siger ja tak. Vi kan lige mindes engang da fiskerne var ude at fiske, da kom de tomhændet hjem, men Jesu sagde kast nettet ud på den anden side og de fik i overflod. Om folk siger nej tak bør vi kaste nettet ud på den anden side. Vi må aldrig holde op med at indbydemed Åndens kom. Kom lyder det fra Ånden til gamle til unge til alle der vil komme, men de kommer ikke om de ikke indbydes med et Jesu Ånds kom.
Tiden er fremskreden. Lad os derfor lytte til det kom! Der lyder gennem Jesu budskab. Det er sidste udkald før nådetiden er forbi. Det er sidste udkald før det store og frygtelige drama, som, omfatter antikristens regime, udgydelsen af Guds vredes skåle, den store trængsel, og slaget ved Harmegedon tager sin begyndelse. Må vi som læser dette, vejleder os til hele Sandheden, herliggør Jesus for os, og viser os vore egne behov. Må vi hver især komme for at drikke af livets vand, ufortjent til frelse eller til fornyelse af vore sind, så vi brænder i den første kærlighed. Kun da kan der gennem vore liv lyde et Åndens kom. Kun da kan vi være med til at bringe glædesbud, kom!
Hvor liflige og velsignet er fodtrin af dem som bringer glædesbud. Romer. 10.15.
DU HAR BRUG FOR JESUS FOR AT FØLGE HANS SPOR
Du må følge det spor Jesus Kristus har lagt ud for dig personligt, og ikke følge alle andre menneskers spor. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig. Joh 10.27 Det er Jesu selv der siger disse ord til dig i dag. Kom du og følg Mig Jesus, og ikke menneskers ideer.
Du kender sikkert nok hvad Gud ved sin Ånd har sagt du skal gøre, men du hørte efter andres meninger om sagen, du indrettede dit spor efter andres koncepter. Du mente det andre mente var godt for dig, var det Gud ville du skulle. Du mente ikke det kunne være Guds vilje at netop du skulle gøre noget som synes at være umuligt for dig. Du kom med alle mulige undskyldninger for ikke at gøre hvad Gud sagde til dig. Og, nu kan du ikke forstå at du ikke er så sikker og glad som før. Du går ligesom famlende og forsøger at finde ud at livet. Du glemte Guds kald som du fik af Ham, du gik ikke i Jesu spor.
Husk.
Det er ikke andre menneskers kald og spor du skal følge men Guds viljes livsspor for dig, via Jesus Kristus. Det er heller ikke hvad mennesker mener angående forskellige metoder du skal følge. Du skal lære at lytte efter Mesterens stemme og gå i Hans fodspor.
Lyt i dag til Jesus Kristus. Lad Ham fortælle dig hvor dit spor er så du igen kan gå i Hans fodspor. Find Guds viljes livsspor du skal vandre på og i.
Jesus, Kristus, som Gud har udsendt, taler Guds ord. Joh 3,34. Hør hans kald i dag til dig personligt, og lad du de andre gå i det spor Gud har vist dem, uden du blander dig i deres spor. Hop ikke over i andres spor, end det spor du skal være i. Bliv på og i det spor Gud har givet dig at vandre/leve i.
Amen.
DU HAR BRUG FOR JESUS MIN VEN
