hvad hjertet flyder over, taler munden

 

LINK

 hvad hjertet flyder over, taler munden

Det du siger og gør, er et billede af dit indhold inde fra dit sind/hjerte d, det giver sig udtryk in dine ord og handlinger.

Du er som en åben bog dit liv ord tanker og handlinger afslører helt automatisk hvem og hvad du er.

Du kan ikke gemme dig.

Hvad med mig og dig. Tænker vi på, hvad vi siger, når vi taler med nogen. Hvis vores hjerte er fyldt med Guds ord, ved jeg, at der ofte vil være en positiv samtale. En god samtale. Vi skal ikke nævne Jesu navn. De fleste mennesker, man taler med og møder i hverdagen, bliver ikke reddet. Ofte mærkes det i vores adfærd, vores ord, hvad der er i vores hjerte,

Negative ord kan skade en person. Det kan blive så fast, at det ene ord, vi måske har sagt, kan følge dem hele deres liv. Det ene ord kan tage modet fra dem, i hvert fald hvis personen er deprimeret. Vi siger måske noget, der vil ødelægge forholdet mellem mennesker.

For det hjerte flyder over med........ Ja, hvad flyder mit hjerte over med. Jeg elsker Jesus. Jeg tror, ​​at hvis vi kommer foran Jesus hver dag i bøn og tilbedelse, og beder for dagen og de mennesker, vi vil møde, vil denne dag være positiv.

Det bliver ikke svært at sige positive ord, vise venlighed, give dem vi møder et smil... Det siges et sted, at en sund tunge er livets træ.

Vi kan være til opmuntring, trøst. give dem modet tilbage til at leve.

Hvor mange gange oplevede jeg det, da jeg var på vagt i Kirkens SOS. Der var mange mennesker, der trængte. havde mistet troen på livet og ville ikke leve mere.

Bare at de fik snakket med en person, der havde tid til at lytte, og få dem til at tænke anderledes. Positive opløftende ord. Jeg var glad, hver gang jeg lyttede til deres stemmer, at måden at tænke på var vendt. Vi kunne afslutte en samtale med en positiv tone. Ringeren havde en positiv tone i stemmen.

Husk, at det, vi siger i en positiv eller negativ retning, betyder noget for den, vi taler med. Så lad os som kristne være med til at løfte andre med positive ord, som Jesus lægger i vores hjerter. Amen
​

Det der kommer udebliver ikke.

 

LINK

Det der kommer udebliver ikke.

Det der kommer udebliver ikke. (Hab.2.3.)

Jeg vil stige op på mit udkigstårn siger Habakuk. Han er klar over, han må der op. Op og se ud over den verdens problemer han står i. Han må op for at få et overblik og den friske luft der oppe klare hans øjne. Vi ved jo at frisk luftklarer både hjernen og vore øjne. Er det noget mere skønt end at blive gennem blæst af frisk luft? Sådan må vi også komme op over det vi står i. Vi må op til Herren, og få klarhed over vor situation. Vi må frimodigt, pga. Jesu blod træde ind foran Guds nådes trone og der finde nåde og hjælp i rette tid.

To ting skal der til, for at få Åndelig klarhed over vore livs situationer. i må for det første blive stille i vore sind og der kende Herrens stemme. Herren er i stilheden. Gennem stilhed og fuld tillid frelses vi fra alle vore bekymringer og farer. Vi må op over vore små ting og ind i Åndens stilhed. Hvad er det vi får at vide der oppe? Vi får lagt Sandhedens løfter ned i sindet. At Guds løfter kan ikke slå fejl. Gud Herren slipper og forlader aldrig Sine børn. Skulle en Far kunne svigte sine børn? Nej Gud Herren er vores vogter i alle ting. Guds Ord står fast, urokkelig fast er Gud i Sine Ords løfter. Han er klippen den Evige klippe. Vent du roligt på Guds hjælp. Stil dig op på dit udkikssted og bliv stille for Herren din Gud.

Vi slipper ikke for det der skal komme. Hab.2.3. Da er det vigtig for os at vi står på rette grund. Klippen Jesus Kristus, som er grundvoldsklippen i en hver født på ny kristen. Vi er ofte kørt fast, synes ikke Gud er med os, vi ser ikke Guds løfter opfyldt for os. Vi ved vi har sejret i kraft af Jesu offer blod, alligevel synes vi, har flere nederlag end sejre, vore kæfter slår ikke rigtig til.

Vi synes det er så lidt vi præges af Guds livet i vor færden. Vi glemmer at se opad vi ser nedad på os selv og den midlertidig verden vi er i. Og vi taber modet. Der sker, må ske. Det Gud vil have skal ske udebliver ikke. Det er en vej for os alle. Jesus Kristus er Vejen Sandheden og livet. Vi skal ikke se på vores eget liv. Men se hen til Jesus og stråle af Hans glæde. Læg mærke til. Det er Jesu glæde og liv vi skal være i.

Om du i dag har det skidt så stig op på dit udkigstårn, grib det du ser. Grib Guds Ords løfter til dig i dag. Han trofast og vil lade det ske som Han har lovet dig. Det vil ske dig alt sammen, om du dog bare ville tro på det. Og ikke være så stivnakket at du ser uden at se.

Er du klar over Gud Herren holder øje med dig. Gud ser hvor du er, om du står på din udkiksplads eller om du er nede i dalen så, ser og hører Gud dig. Og Gud Herren ønsker virkelig at hjælpe dig. Herrens øjne ser omkring på hele jorden, ser han. Og Han viser sig stærk i at hjælpe dem, der er helt med Ham.

Se. Det er en betingelse før Han hjælper os. Vi må være helt med Ham Før vi kan modtage al hjælp fra Gud vor stærke hjælper, må vi være helhjertede, fuldt ud overgivet og have opgivet os selv. Det er derfor verdens børn ikke kan få nogen hjælp fra Gud Herren. De mener jo at de kan selv, det samme med alle disse halvhjertede kristne som ikke gør noget af det de selv siger. Alle disse tvetungede mennesker og halvhjertede mennesker, under hvis læber der er slange gift. De er udelukket fra Herrens hjælp og nåde i rette tid.

Det samme er de mennesker der er slaver af andre mennesker. De der ikke tør bekende at de tror på Jesus Kristus, er feje og vil ikke få hjælp uanset hvor mage pæne og velformede bønner de beder er de lukket ude. Hvordan skulle Gud kunne hjælpe dem, der ser hen til noget helt andet end Guds Søn. Guds Søn som er den Frelser vi frelses ved og i.? Hvordan skulle Gud kunne vise Sin styrke for dem der ikke ubetinget tør Have så meget tillid til den Gud de ønsker at have evigt liv sammen med, at de fuldt og helt står og går på Hans Ord. De Ord som er lygten for fødderne fornægter de. Korset vil de ikke tage op og følge Sønnen Jesus Kristus. Alligevel drømmer de om Guds hjælp.

Mange kravler op og ser ud over landet. Men de bliver stående og bare ser og ser uden at røre en finger. Skulle Gud hjælpe de dovne og ugidelige der ikke vil arbejde medens de kan arbejde i Gud Herrens vingård. (Joh.15.)?

Endda de ugudelige spørger om den Gud de kristne af navn siger de tjener ikke kan hjælpe dem. Men de står stadig og ser ud over landet medens de forklarer folket hvor stor deres Gud er uden de selv vil hjælpes, til tjeneste for Herren. De lever dem selv nærmest, de gør hvad deres onde hjerters lyster begærer og de tøver ikke med at gøre livet behageligt og bekvemt for dem selv. De håber på at alt nok skal gå og de klarer den fint med egen hjælp og et par bønner som de har lært hører sig til.

Bedraget er stort. Men Gud Herren ser stadig ud over hele verden om der dog ikke er en helhjertet der søger Ham i ydmyghed og stilhed. Den ydmyge sønderknuste får hjælp og Guds nådes stærke hånd er udrakte til hjælp for den der er på bedebjerget og ser ud, og går i forbøn for det han ser. Der på bønnebjergets udkiksplads er der frisk luft fra Herren at indånde. Der får vi kraft og styrke til alt hvad Herren byder os og lader komme af de ting der må ske.

amen

Det begyndte i Jerusalem

 

LINK

Det begyndte i Jerusalem

Kort før sin himmelfart lovede Jesus disciplene, at de ville opleve en udgydelse af Guds Ånd, som ville udruste dem til at sprede evangeliet i Jerusalem og videre ud i verden (Luk 24,47; ApG 1,8).

Den unge kirke i Jerusalem oplevede en kraftig medlemsvækst i de første år efter Jesu himmelfart. Man koncentrerede sig om den jødiske befolkning i Jerusalem og omegn i en sådan grad, at hedningernes rolle i Guds frelsesplan blev nedtonet.

Så måtte Gud gribe til overnaturlige midler for at minde om sin frelsesplan.

De første kristne i Jerusalem

Den første kristne kirke opstod i Jerusalem. Når man læser Apostlenes Gerninger, er det værd at bemærke, at de første syv kapitler udelukkende foregår i Jerusalem.

Jerusalem var en hellig by, for her lå templet, Guds bolig på jorden. Templet var der, hvor den årlige syndstilgivelse fandt sted på Den store Forsoningsdag, yom kippur, og hvor man dagligt kunne bringe forskellige ofre.

Jerusalem var – som den er i dag – en meget religiøs by. Der fandtes en broget mangfoldighed af jødisk religiøsitet og forskellige teologiske grupperinger i Jerusalem.

En af disse grupper var de Jesus-troende jøder.

Den allerførste kristne kirke havde et stærkt jødisk præg, da de troende menighedsmedlemmer var jøder, efterkommere af Abraham. De var organiseret med et apostolsk lederskab (Jesu tolv apostle), diakoner (ApG 6,1ff), gudstjenester i hjemmene og daglig tilbedelse i templet (ApG 2,46; 3,1).

Messiansk- jødisk kirkevækst

Jerusalem-menigheden var fra starten en hurtigt voksende menighed. Allerede på kirkens »fødselsdag«, pinsedagen, hvor Gud begyndte at udgyde sin Ånd over alle mennesker, kom hen ved 3000 mennesker i Jerusalem til tro på Jesus Kristus og blev døbt (ApG 2,41).

Det har været en travl arbejdsdag for den nyfødte kirke, og det er ikke svært at forestille sig disciplenes glade råb i de små gader: »Kom og giv mig en hånd her, folk står jo i kø for at blive døbt!«.

Dagene inden kunne de tælles i få hundreder. Nu taltes de i tusinder. Og i den følgende tid var der dagligt mennesker, som kom til tro på Jesus som Messias (ApG 2,47).

Og kirkevæksten fortsatte. Kort tid efter nåede tallet af Jesus-troende jøder, uden at tælle kvinder og børn med, op på omkring 5000 (ApG 4,4). Både i templet og hjemme i hverdagslivet fortsatte de dagligt med at undervise og forkynde, at Jesus er »den Salvede« (hebraisk: Messias; græsk: Kristus).

Da Jesu bror Jakob nogle år senere blev leder af Jerusalem-menigheden, var der en skare på »mange tusinde jøder, der er blevet troende, og de brænder alle af iver for loven« (ApG 21,20).

Tilbedelse i templet

I Jerusalem havde menighedsmedlemmernes trosliv og gudstjenesteform et entydigt jødisk særpræg.

Det kan være svært at forstå for os hedningekristne på næsten 2000 års afstand. Hvis man tror på Kristus, så tilbeder man ham vel ikke i et jødisk tempel? Jo, det gjorde de i begyndelsen af kirkens historie! De troede på Kristus, brændte af iver for loven og gik i templet for at tilbede og dér undervise om Guds frelsesplan (ApG 2,46; 5, 21).

Som jøder levede de blandt jøder. Så længe der var et tempel i Jerusalem, var det et naturligt tilbedelsessted for dem. Her fandt de det tilknytningspunkt, der gav deres forkyndelse relevans og gennemslagskraft i en jødisk sammenhæng. Tilbedelse af Faderen og Sønnen i Ånd og sandhed var for dem forbundet med tilbedelse af Gud og Kristus i templet i Jerusalem.

Hedningernes plads i Guds frelsesplan

Men den første menighed løb ind i problemer. Fremtrædende medlemmer af Jerusalem-menigheden havde overordentligt svært ved at forestille sig, at evangeliet også skulle forkyndes for dem, der ikke hørte til Israels land og folk og derfor ikke havde nogen særlig berøring med Guds ord i Det Gamle Testamente, ikke var omskårede og ikke overholdt de jødiske renhedsforskrifter.

Kunne Jesus Messias overhovedet tilbedes i en sådan ikke-jødisk sammenhæng?

En læsning af Apostlenes Gerninger viser, at holdningerne var delte. Nogle ledere mente tydeligvis, at udgydelsen af Helligånden i første omgang var forbeholdt de jødekristne. Og man drog den logiske konsekvens: Først skulle hele Israel frelses, og så skulle tiden komme for mission blandt hedninger.

Mon ikke det er den forventning, der ligger bag disciplenes spørgsmål til Jesus i ApG 1,6: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?«

Men i den unge kirke skete der en dag noget, som førte til, at mange af de Jesus-troende jøder måtte revidere store dele af deres verdensbillede.

Simon Peter

En af de mest fremtrædende Jesus-troende jøder var apostlen Simon Peter. De fire evangelier beretter om, hvordan han fornægtede sin Herre og Mester. I Joh 21 fortælles det, hvordan Simon Peter derefter bliver mødt af den opstandne Jesus ved Genesaret Sø og dér bliver tilgivet og indsat af Jesus som hyrde og leder.

Simon Peter var nu Jerusalem-menighedens første leder, og han spiller en fremtrædende rolle i de første 12 kapitler af Apostlenes Gerninger.

Beretningen i Apostlenes Gerninger tyder på, at Peter i begyndelsen delte den forståelse, at evangeliet kun skulle forkyndes inden for rammerne af Israels folk, Jerusalem og templet.

Hvis hedninger ville forsones med Israels Gud, måtte det ske inden for disse rammer.

Simon Peters syn

I ApG 10 får Simon Peter imidlertid et syn fra Gud, som gør det tydeligt, hvordan de Jesus-troende jøder skulle se på de hedninger uden for Israel, der kom til tro på Jesus.

I synet ser Simon Peter en stor dug fyldt med alverdens forskellige dyr. Der er dyr, som for en jøde er urene, men Peter befales af Gud at slagte og spise af dem.

»Ikke tale om«, siger Peter, men en røst svarer: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt« (ApG 10,14). 
Efter at have set det samme syn tre gange, hører han sit navn blive råbt nede fra gaden. Guds Ånd tilskynder Simon Peter til at følge med mændene, der råber, og Peter går forvirret ned fra hustaget og åbner døren for nogle mænd, som bringer bud fra hedningen Cornelius i Cæsarea.

På vej til Cæsarea har Simon Peter haft tid til at grunde over synet.

Et nyt verdensbillede

Han møder op i Cornelius’ hus, som er fyldt med hedninger, og siger blandt andet: »I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent« (ApG 10,28).

Og han fortsætter: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels folk, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus, han er alles Herre« (ApG 10,34-36).

Peter forkynder om Jesus, om tilgivelsen og opstandelsen for hedningerne, og de tager imod ordet og bliver døbt med vand og ånd i Jesu navn (ApG 10,47) til stor undren for en gruppe Jesus-troende jøder, som var fulgt med Simon Peter (ApG 10,45).

Et glædeligt opgør i Jerusalem

Rygtet om denne utrolige begivenhed er løbet i forvejen, så da Peter vender hjem til Jerusalem, konfronteres han af en gruppe mennesker, som i den danske oversættelse af ApG 11,2 kaldes for »jøderne«. Det er en misvisende oversættelse, som virker forvirrende. Oversat direkte fra græsk står der: »De som praktiserer omskærelse«, og ud fra sammenhængen er det klart, at der er tale om Jesus-troende jøder fra Jerusalem-menigheden.

Det bliver tydeligt i det følgende, hvor Peter forklarer hændelsesforløbet for dem, og slutter med ordene: »Når nu Gud har givet dem (hedningerne i Cornelius’ hus!) den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro på Herren Jesus Kristus, hvordan skulle jeg så kunne hindre Gud i noget?« Det beroliger dem, de bliver glade og udbryder: »Så har Gud da også givet hedningerne omvendelsen til livet.« (ApG 11,17f).

En ny tid

I dag tilbedes Israels Gud og Herren Jesus Kristus i Jerusalem og ud over verden af Jesus-troende jøder.

I dag tilbedes Israels Gud og Herren Jesus Kristus ud over hele verden af Jesus-troende hedninger. Og tiden, hvor alt skal genoprettes og jorden nyskabes, er rykket nærmere. »Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer,« skrev apostlen og menighedslederen Simon Peter i et brev (1 Pet 5,6).

Lederen af Jerusalems menighed så syner og blev profetisk henrykket af Gud på et fladt hustag nær Middelhavet. Derigennem forandredes verdensbilledet hos menighedslederen Peter, og der blev skabt åbenhed i menigheden for at forkynde om Messias blandt uomskårne hedninger.

Det er vel først efter Jerusalems ødelæggelse og templets fald i år 70 e.Kr., at apostlene og andre Jesus-troende jøder har forstået den fulde rækkevidde af Jesu profeti til en samaritansk kvinde i Joh 4,21-23 om, at der kommer en tid, hvor Gud ikke længere alene skal tilbedes i Jerusalem, en tid, hvor tilbedelsen af den eneste sande Gud skal ske ud over hele jorden.

En tid, hvor Gud – med Simon Peters ord ovenfor – »i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed«. Det er den tid vi lever i nu. Indtil Kristus atter sætter sin fod på Oliebjerget.

Det almindelige præstedømme" og den særlige tjeneste

 

LINK

Det almindelige præstedømme" og den særlige tjeneste

Begrebet ”Det almindelige Præstedømme” Blev til under reformationen som et opgør med opfattelsen i den katolske kirke, at præsten i kraft af sin ordination havde ret og pligt til at forvalte sakramenterne, ved hvilke den troende modtog Guds nåde. Ved ordinationen modtog præsten nåde, som det var hans opgave at formidle.

Der var ingen vej til Gud uden om de af præsten forvaltede sakramenter. Præstens særlige betydning kom også til udtryk ved, at han kunne nægte bestemte personer at modtage et sakramente. Det er falsk ubibelsk lære som Den Katolske kirke har indført.

Vi har alle den forret at kunne træde frem for Gud.

Menigheden er ifølge 1. Pet. 2,9 ”et kongeligt præsteskab”.

Derfor har det været almindeligt at definere ”Det almindelige præstedømme” således: Ethvert menneske har gennem Kristus adgang til Guds nåde, uden at dette skal formidles af en særligt udvalgt og ordineret person.

Alle kan vi frimodigt komme til Gud vor Fra gennem mellemmanden Herren Jesus. Vi skal ikke have medmenneskelige mellemmænd.

En af reformationens grundpiller
Denne forståelse hører til grundpillerne i en hver sand kristens liv.

At være præst: Ikke privilegium men tjeneste
Det er afsporende, når vi forbinder ”præst” med en ret eller et særligt privilegium. ”Præst” har intet med privilegium, men alt med tjeneste at gøre.

En præst har samtidig en hyrdes opgave, som med hyrder har vi alle opgaver på legemet.

I Det Gamle Testamente var præsten den, der på folkets vegne gik ind for Gud og frembar tak for Hans velgerninger, og ofre og bønner for folkets synd. I NT kaldes Jesus præst, fordi hans liv, død og opstandelse er en opfyldelse af denne tjeneste.

Som udtryk for bibelsk tankegang betyder ”det almindelige præstedømme” derfor, at vi alle troende er tjenere, der som Kristus giver os selv hen i tjeneste for verden.

Som den nye pagts præster har de troende ikke særlige privilegier (selvom vi virkelig har det i kraft af Guds nåde), men vi har alle del i den tjeneste at træde ind for Gud på folkenes vegne med tak for hans velgerninger, bøn om tilgivelse for synd, og forbøn for alle mennesker.

Og vi sendes alle ud for at forkynde Guds rige.

Præstedelen i begrebet handler altså om alles tjeneste. Til gengæld er vi hver især kaldet til en særlig tjeneste, nemlig den som Gud giver den enkelte evner og udrustning til at øve.

Bibelens autoritet i spørgsmål om liv og tro spiller en afgørende rolle for os, Og dens rolle i menighedens og familiens liv bør styrkes.
(Læs baptist nr. 2.)

Menighed består af mennesker, der har hørt Herren Jesu kald til efterfølgelse, har valgt at lyde kaldet og følge ham. Vor dåb er både ”ja” til Ham og ”nej” til at have nogen anden Herre. Der behøves ikke altid at være en større kirkebygning for at være kristen. De samledes i hjemmene - om hvad det betyder at være ”præst”, og at vi alle er det.

THERE IS A GOD, A SAVIOR AND A JUDGE! IN THE SAME PERSON.

 

LINK

THERE IS A GOD, A SAVIOR AND A JUDGE!
IN THE SAME PERSON.


WHAT YOU MUST DO TO MEET THE SAVIOR AND NOT
THE JUDGE AT THE END OF LIFE.

JOHANNES.12 47-48 IF ANYONE HEARS MY WORDS AND DOES NOT KEEP THEM, THEN I DO NOT JUDGE HIM, FOR I HAVE NOT COME TO JUDGE THE WORLD, BUT TO SAVE THE WORLD. - HE WHO CALLS ME AND DOES NOT ACCEPT MY WORDS HAS HIS JUDGE: THE WORD THAT I HAVE SPOKE, IT WILL JUDGE HIM ON THE LAST DAY.

JOHN.3-18 "HE WHO BELIEVES IN HIM IS NOT JUDGED, HE WHO DOES NOT BELIEVE IS ALREADY JUDGED BECAUSE HE HAS NOT BELIEVED IN THE NAME OF GOD'S ONLY SON."

It is clear, those who do not believe in Jesus are already condemned to eternal damnation in Hell. Look around at all your unbelieving neighbors, their future is Hell forever and ever if they don't convert to faith in Jesus!
Jesus said:

MATTHEW.10-28 "AND FEAR NOT THOSE WHO KILLE THE BODY BUT CANNOT KILL THE SOUL, RATHER FEAR HIM WHO IS ABLE TO DESTROY BOTH SOUL AND BODY IN HELL."

Many believe that it is Satan who destroys soul and body in Hell, but no, it is God himself. It is God who casts into the eternal perdition of Hell, to eternal perdition.

Hell is the Devil's place of punishment in the same way that the unsaved people must go there after death.

THE REVELATION OF JOHN.20-10 “ AND THE DEVIL WHO HAD DECEIVED THEM WAS THROWN INTO THE LAKE OF FIRE AND SULFUR, WHERE ALSO THE BEAST AND THE FALSE PROPHET WERE, AND THEY SHALL BE TORMENTED DAY AND NIGHT FOREVER AND FOREVER.

THE REVELATION OF JOHN.20 12-15 “ AND I SAW THE DEAD, GREAT AND LITTLE, STANDING BEFORE THE THRONE, AND BOOKS WERE OPENED, AND ANOTHER BOOK WAS OPENED: THE BOOK OF LIFE, AND THE DEAD WERE JUDGED BY THE THINGS WRITTEN IN IT THE BOOKS, ACCORDING TO THEIR WORKS. AND THE SEA GAVE BACK THE DEAD WHO WERE IN IT, AND DEATH AND HELL GAVE BACK THE DEAD WHO WERE IN THEM, AND THEY WERE JUDGED EVERY ONE ACCORDING TO HIS WORKS. AND DEATH AND Hades WERE THROWN INTO THE LAKE OF FIRE. THIS IS THE SECOND DEATH: THE LAKE OF FIRE. AND IF SOMEONE WAS NOT FOUND WRITE IN THE BOOK OF LIFE, HE WAS THROWN INTO THE LAKE OF FIRE.

It is this judgment Jesus is referring to that will come to those who do not believe in him and do not accept his word. Our whole life is written in the books, nothing is forgotten. We will come to be responsible for every word and thought we have said and done. There is no excuse for us in this court.

God's word says:
ESAJAS.53-6 "WE FOR ALL AS SHEEP, WE TURNED EACH TO HIS WAY, BUT THE LORD LET FALL ON HIM THE BLAME THAT WAS ON US ALL."

There was one who went in our place and took the punishment for you and me. It was Jesus on the cross. He atoned for our sin before God. How many sins did he atone for?

The guilt of all men was expiated. But how many will it apply to?

SO MANY WHO RECEIVED FORGIVENESS BY FAITH IN HIM.
The others are still lost. By their unbelief they trample underfoot the blood of the Son of God.

JOHN.1-12 " BUT TO ALL THOSE WHO RECEIVED HIM, HE GAVE POWER TO BECOME THE CHILDREN OF GOD, TO THOSE WHO BELIEVE IN HIS NAME."

What about those who will not believe?
They must go to the eternal place of Hell, which is as eternal as the place of Heaven and the new earth.

But there are many good people who do a lot of good here on earth.
They must then go to heaven. The world would look different if we didn't have the efforts of all these good people. Here it is important that we see things in the same way as God. Our own standard does not save us. But we must ask: What does God's word say?

ROMANS.3 10-16 “ THUS IT IS WRITTEN: THERE IS NONE JUSTIFIED, NOT ONE, THERE IS NONE WISE, THERE IS NONE WHO SEEK GOD, THERE ARE ALL AWAY, IN A HUGE OF CORRUPTIONS, NONE DOES GOOD, NOT ONE . AN OPEN TOMBS IS THEIR THROTTLE, WITH THEIR TONGUES THE DECEPTIONS OF THE SERPENT POISON UNDER THEIR LIPS, THEIR MOUTH IS FULL OF CURSES AND BITTERNESS, THEY ARE RAPID ON THE FEET TO SHED BLOOD, THERE IS DESTRUCTION IN THEIR WAYS.”

Regardless of all good works, God's word says that this is how God sees us. Everything "good" in us springs from our own big ego! Something for something. Or put another way: One hand washes the other. If you do something for me, I'll do something for you. We have no higher love.

On the other hand, evil in a big way if someone steps on our toes. This is what God says about us. Mouth full of curses and bitterness and rap on the foot to shed blood.

ROMANS 3-23 "EVERYONE HAS SINN AND COME SHORT OF THE GLORY FROM GOD."

Can you give God justice in judging you?
Then you need a savior. But if you cannot give God justice, then you do not need a savior and must be responsible for your own life. And the books will be opened and in them will be written the deeds of your life and you will be judged based on what is written.

DO YOU THINK YOU ARE GOOD ENOUGH FOR HEAVEN?

The Bible says a resounding NO!

Jesus Christ died on the cross for sinners and not for good people. If you can admit that you are a sinner, you can be saved. If you cannot recognize that, then salvation is impossible for you. If you recognize that you are a sinner, then you will also recognize,
that youneed the cross of Jesus. Where he atoned for your sin. Then you will ask in the same way as the jailer:

WHAT DO I HAVE TO DO TO BE SAVED?

Paul and Silas were imprisoned for their faith.
THE ACTS OF THE APOSTLES .16 30-33 “ AND HE TOOK THEM OUTSIDE AND SAID: GENTLEMEN! WHAT DO I HAVE TO DO TO BE SAVED? - THEY ANSWERED: BELIEVE IN THE LORD JESUS, THEN YOU SHALL BE SAVED, YOU AND YOUR HOUSE. - AND THEY SPOKE THE WORD OF THE LORD TO HIM AS WELL AS TO ALL THOSE WHO WERE IN HIS HOUSE. AND IN THAT SAME HOUR OF NIGHT HE TOOK THEM WITH HIM AND WASHED THEIR WOUNDS, AND HIMSELF AND ALL HIS WERE IMMEDIATELY BAPTIZED.”

In what the jailer said was, what must I do to be saved from Hell at the end of time's judgment.

BELIEVE IN THE LORD JESUS!

Then Paul and Silas preached the word of God to them. And that led to them also being baptized. They obeyed the exhortations of God's word immediately. Obedience and faith must be followed in our life of faith, otherwise it does not apply. If you have really seen that you are a sinner, a rebel against God, then something called repentance and repentance will come into your life.

THE ACTS OF THE APOSTLES .17 30-31 “ WELL GOD HAS BEARED OVER THE TIMES OF IGNORANCE, BUT NOW HE IS SENDING PEOPLE THE MESSAGE THAT THEY ALL AND EVERYWHERE MUST REPENT. FOR HE HAS APPOINTED A DAY WHEN HE WILL JUDGE THE EARTHLY KINGDOM WITH RIGHTEOUSNESS BY A MAN WHOM HE HAS APPOINTED THERETO, AND HE HAS MADE THAT FAITHFUL TO ALL BY RISING HIM FROM THE DEAD.”

We have no doubt that it is about the crucified Jesus, who will judge.
He who gave his life and paid the price for sinners so that they could go free from the penalty of their sin. But all those who would not accept this salvation will one day stand before Him who gave their lives for them. They must stand before him who offered them salvation. They will stand before Him whom they denied and He will cast them into Hell.

BUT DEAR FRIEND DON'T LET IT GET THAT FAR WITH YOU. ROOF
AGAINST YOUR SALVATION WHILE THERE IS STILL TIME.

You can now at this moment do as Zacchaeus did. He ran ahead to see Jesus and climbed a tree to better see him as he passed by.

LUKE .19 5-10 “ AND WHEN JESUS CAME TO THE PLACE, HE LOOKED UP AND SAID TO HIM: ZACCAEUS! HURRY AND COME DOWN, FOR TODAY I SHOULD ENTER YOUR HOUSE AND HE HURRED AND CAME DOWN AND RECEIVED HIM WITH JOY. -- BUT EVERYONE WHO SAW IT MOURNED AND SAID: HE HAS BEEN TAKEN IN AS A GUEST OF A SINFUL MAN. -- BUT ZACCAEUS STAND FORWARD AND SAID TO THE LORD: LOOK, LORD! HALF OF WHAT I OWN, I GIVE TO THE POOR, AND IF I HAVE EXTRACTED MONEY FROM SOMEONE, I GIVE IT BACK FOUR TIMES. -- THEN JESUS SAID OF HIM: TODAY SALVATION HAS COME TO THIS HOUSE, BECAUSE HE ALSO IS A SON OF ABRAHAM. FOR THE SON OF MAN HAS COME TO SEEK AND SAVE THE LOST.”

In other words, save that which was to be lost in the fire of Hell. Zacchaeus welcomed Jesus with joy and he repented by doing away with the sins that were in his life. He became a new person, he began a new life in faith in his savior. You can also become a new person, you can also accept Jesus with joy. You can also accept the faith and be baptized like the jailer and like Zacchaeus repent of your sins you have committed against God and people.

If Jesus drinks there:
ACTS 10-43 " ALL THE PROPHETS TESTIFY ABOUT HIM, THAT EVERYONE WHO BELIEVES IN HIM SHALL RECEIVE THE FORGIVENESS OF SINS THROUGH HIS NAME."

Will you by faith in Jesus receive the forgiveness of your sins? So it can happen now!

AMEN!

DER FINDES EN GUD, EN FRELSER OG EN DOMMER! I SAMME PERSON.

  

LINK

DER FINDES EN GUD, EN FRELSER OG EN DOMMER!

I SAMME PERSON.

HVAD DU SKAL GØRE FOR, AT MØDE FRELSEREN OG IKKE

DOMMEREN VED LIVETS AFSLUTNING.

JOHANNES.12 47-48 HVIS NOGEN HØRER MINE ORD OG IKKE OVERHOLDER DEM, SÅ DØMMER JEG HAM IKKE, THI JEG ER IKKE KOMMEN FOR AT DØMME VERDEN, MEN FOR AT FRELSE VERDEN. - DEN DER RINGAGTER MIG OG IKKE TAGER IMOD MINE ORD, HAR SIN DOMMER: DET ORD, SOM JEG HAR TALT, DET SKAL DØMME HAM PÅ DEN YDERSTE DAG.

JOHANNES.3-18 “ DEN, SOM TROR PÅ HAM, DØMMES IKKE, DEN, SOM IKKE TROR, ER ALLEREDE DØMT, FORDI HAN IKKE HAR TROET PÅ GUDS ENBÅRNE SØNS NAVN.”

Det er klar tale, de som ikke tror på Jesus er allerede dømt til Helvedes evige fortabelse. Se dig omkring på alle dine ikke troende naboer, deres fremtid er Helvede i evighedernes evighed, hvis de ikke omvender sig til troen på Jesus!

Jesus sagde:

MATTÆUS.10-28 “ OG FRYGT IKKE FOR DEM, SOM DRÆBER LEGEMET, MEN IKKE KAN DRÆBE SJÆLEN, FRYGT SNARERE FOR HAM, SOM KAN ØDELÆGGE BÅDE SJÆL OG LEGEME I HELVEDE.”

Mange tror, at det er Satan, som ødelægger sjæl og legeme i Helvede, men nej, det er Gud selv. Det er Gud, som kaster ned i Helvedets evige fortabelse, til evig fortabelse.

Helvede er Djævelens straffested på samme måde, som

de ufrelste mennesker skal derned efter døden.

JOHANNES ÅBENBARING.20-10 “ OG DJÆVELEN, SOM HAVDE FORFØRT DEM, BLEV KASTET I ILD OG SVOVLSØEN, HVOR OGSÅ DYRET OG DEN FALSKE PROFET VAR, OG DE SKAL PINES DAG OG NAT I EVIGHEDERNES EVIGHEDER.

JOHANNES ÅBENBARING.20 12-15 “ OG JEG SÅ DE DØDE, STORE OG SMÅ, STÅ FORAN TRONEN, OG BØGER BLEV ÅBNET, OG ENDNU EN BOG BLEV ÅBNET: LIVETS BOG, OG DE DØDE BLEV DØMT UD FRA DET, DER STOD SKREVET I BØGERNE, EFTER DERES GERNINGER. OG HAVET GAV DE DØDE TILBAGE, SOM VAR I DET, OG DØDEN OG DØDSRIGET GAV DE DØDE TILBAGE, SOM VAR I DEM, OG DE BLEV DØMT, HVER EFTER SINE GERNINGER. OG DØDEN OG DØDSRIGET BLEV KASTET I ILDSØEN. DETTE ER DEN ANDEN DØD: ILDSØEN. OG HVIS NOGEN IKKE FANTES INDSKREVET I LIVETS BOG, BLEV HAN KASTET I ILDSØEN.

Det er denne dom Jesus henviser til, som de får, der ikke tror på ham og ikke tager imod hans ord. Hele vort liv er skrevet op i bøgerne, intet er glemt. Vi vil komme til, at stå til ansvar for hver et ord og tanke vi har sagt og udført. Der findes ingen undskyldning for os ved denne domstol.

Guds ord siger:

ESAJAS.53-6 “ VI FOR ALLE VILD SOM FÅR, VI VENDTE OS HVER SIN VEJ, MEN HERREN LOD FALDE PÅ HAM DEN SKYLD, DER LÅ PÅ OS ALLE.”

Der var èn der gik i vort sted og tog straffen på sig for dig og mig. Det var Jesus på korset. Han sonede vor synd overfor Gud. Hvor manges synder sonede han?

Alle menneskers skyld blev sonet. Men hvor mange kommer det så til, at gælde.

SÅ MANGE, SOM TOG IMOD TILGIVELSEN VED TROEN PÅ HAM.

De andre går stadig fortabt. Ved deres vantro træder de Guds Søn blod under fod.

JOHANNES.1-12 “ MEN ALLE DEM, SOM TOG IMOD HAM, GAV HAN MAGT TIL AT BLIVE GUDS BØRN, DEM, SOM TROR PÅ HANS NAVN.”

Hvad med de, som ikke vil tro?

De skal i Helvedets evige sted som er lige så evigt som Himmelens sted og den nye jord.

Men der findes da mange gode mennesker, som gør meget godt her på jorden.

De må da komme i himlen. Verden ville da se anderledes ud, hvis vi ikke havde alle disse gode menneskers indsats. Her er det vigtigt, at vi ser tingene på samme måde, som Gud. Vores egen målestok frelser os ikke. Men vi må spørge: Hvad siger Guds ord.

ROMRBREVET.3 10-16 “ SÅLEDES SOM DER STÅR SKREVET: DER ER INGEN RETFÆRDIG, IKKE ÈN, DER ER INGEN FORSTANDIGE, DER ER INGEN, SOM SØGER GUD, AFVEGNE ER ALLE, TIL HOBE FORDÆRVEDE, INGEN GØR GODT, END IKKE EN ENESTE. EN ÅBEN GRAV ER DERES STRUBE, MED DERES TUNGER ØVER DE SVIG, DER ER SLANGEGIFT UNDER DERES LÆBER, DERES MUND ER FULD AF FORBANDELSE OG BITTERHED, DE ER RAPPE PÅ FODEN TIL AT UDGYDE BLOD, DER ER ØDELÆGGELSE PÅ DERES VEJE.”

Uanset alle gode gerninger, så siger Guds ord, at det er sådan Gud ser på os. Alt “godt” i os udspringer af vores eget store ego! Noget for noget. Eller sagt på en anden måde: Den ene hånd vasker den anden. Gør du noget for mig, gør jeg noget for dig. Højere kærlighed har vi ikke.

Derimod ondskab i stor stil, hvis nogen træder os over tæerne. Det er det Gud siger om os. Munden fuld af forbandelser og bitterhed og rappe på foden til, at udgyde blod.

ROMERBREVET.3-23 “ ALLE HAR JO SYNDET OG MANGLER HERLIGHEDEN FRA GUD.”

Kan du give Gud ret i bedømmelsen af dig?

Så har du brug for en frelser. Men kan du ikke give Gud ret, så har du ikke brug for en frelser og må stå til ansvar for dit eget liv. Og bøgerne bliver åbnet og deri står dit livs gerninger og du skal dømmes ud fra det, som står skrevet.

TROR DU, AT DU ER GOD NOK TIL HIMLEN?

Bibelen siger et rungende NEJ!

Jesus Kristus døde på korset for syndere og ikke for gode mennesker. Kan du erkende, at du er en synder så kan du blive frelst. Kan du ikke erkende det, så er frelse umuligt for dig. Erkender du, at du er en synder, så vil du også erkende,

at du har brug for Jesu kors. Der hvor han sonede din synd. Så vil du spørge på samme måde, som fangevogteren:

HVAD SKAL JEG GØRE FOR, AT BLIVE FRELST?

Paulus og Silas sad i fængsel for deres tros skyld.

APOSTLENES GERNINGER .16 30-33 “ OG HAN FØRTE DEM UDENFOR OG SAGDE: I HERRER! HVAD SKAL JEG GØRE FOR AT BLIVE FRELST? - DE SVAREDE: TRO PÅ HERREN JESUS, SÅ SKAL DU BLIVE FRELST, DU OG DIT HUS. - OG DE TALTE HERRENS ORD TIL HAM SAMT TIL ALLE DEM, SOM VAR I HANS HUS. OG I DEN SELVSAMME NATTETIME TOG HAN DEM MED SIG OG VASKEDE DERES SÅR, OG HAN SELV OG ALLE HANS BLEV STRAKS DØBT.”

I det fangevogteren sagde, lå der, hvad skal jeg gøre for, at blive frelst fra Helvede ved ende tidens dom.

TRO PÅ DEN HERRE JESUS!

Derefter prædikede Paulus og Silas Guds ord for dem. Og det førte til, at de også lod sig døbe. De adlød Guds ords formaninger med det samme. Lydighed og tro må følges ad i vores trosliv ellers gælder det ikke. Hvis du virkelig har set, at du er en synder, en oprører mod Gud, så kommer der noget der hedder anger og omvendelse i dit liv.

APOSTLENES GERNINGER .17 30-31 “ VEL HAR GUD BÅRET OVER MED UVIDENHEDENS TIDER, MEN NU SENDER HAN MENNESKER DET BUDSKAB, AT DE ALLE OG ALLE VEGNE SKAL OMVENDE SIG. THI HAN HAR FASTSAT EN DAG, DA HAN VIL DØMME JORDERIG MED RETFÆRDIGHED VED EN MAND, SOM HAN HAR BESTEMT DERTIL, OG DET HAR HAN GJORT TROVÆRDIGT FOR ALLE VED AT LADE HAM OPSTÅ FRA DE DØDE.”

Vi er ikke i tvivl om, at det drejer sig om den korsfæstede Jesus, som skal dømme.

Han som gav sit liv og betalte prisen for syndere, så de kunne gå fri af straffen for deres synd. Men alle dem, som ikke ville tage imod denne frelse skal engang stå overfor ham, som gav deres liv for dem. De skal stå overfor ham som tilbød dem frelsen. De skal stå overfor ham, som de fornægtede og han skal kaste dem i Helvede.

MEN KÆRE VEN LAD DET IKKE KOMME SÅ LANGT MED DIG. TAG

IMOD DIN FRELSE MEDENS DET ENDNU ER TID.

Du kan nu i dette øjeblik gøre som Zakæus. Han løb i forvejen for at se Jesus og kravlede op i et træ for bedre at se ham, når han gik forbi.

LUKAS .19 5-10 “ OG DA JESUS KOM TIL STEDET, SÅ HAN OP OG SAGDE TIL HAM: ZAKÆUS! SKYND DIG OG STIG NED, THI I DAG BØR JEG TAGE IND I DIT HUS OG HAN SKYNDTE SIG OG STEG NED OG TOG IMOD HAM MED GLÆDE. -- MEN ALLE, SOM SÅ DET, KNUREDE OG SAGDE: HAN ER TAGET IND SOM GÆST HOS EN SYNDIG MAND. -- MEN ZAKÆUS STOD FREM OG SAGDE TIL HERREN: SE, HERRE! HALVDELEN AF HVAD JEG EJER, GIVER JEG TIL DE FATTIGE, OG HVIS JEG HAR PRESSET PENGE AF NOGEN, SÅ GIVER JEG DET FIRDOBBELT TILBAGE. -- DA SAGDE JESUS OM HAM: I DAG ER FRELSEN KOMMET TIL DETTE HUS, EFTERSOM OGSÅ HAN ER EN ABRAHAMS SØN. THI MENNESKESØNNEN ER KOMMEN FOR AT OPSØGE OG FRELSE DET FORTABTE.”

Altså frelse det, som skulle fortabes i Helvedes ild. Zakæus tog imod Jesus med glæde og han omvendte sig ved, at gøre op med de synder, der var i hans liv. Han blev et nyt menneske, han begyndte et nyt liv i troen på sin frelser. Du kan også ny blive et nyt menneske, du kan også tage imod Jesus med glæde. Du kan også tage imod troen og lade dig døbe ligesom fangevogteren og som Zakæus omvende dig fra dine synder du har gjort mod Gud og mennesker.

Om Jesus tår der:

APOSTLENES GERNINGER 10-43 “ OM HAM VIDNER ALLE PROFETERNE, AT ENHVER, SOM TROR PÅ HAM, SKAL FÅ SYNDERNES FORLADELSE VED HANS NAVN.”

Vil du ved troen på Jesus modtage dine synders forladelse? Så kan det ske nu!

AMEN!

DER ER ORDEN I GUDS RIGE

 

LINK

DER ER ORDEN I GUDS RIGE

ApG 1,1 fortæller, at før Apostlenes Gerninger blev skrevet, havde dets forfatter Peter, skrevet ”den første bog“. Sammenholdt med det faktum, at begge er adresseret til Theofilus, hjælper det os til at se, at Peter er ansvarlig for begge bøger. De to bøger kan opfattes som del 1 og 2 af ”Den kristne kirkes oprindelse og historie“. 1. del er en fortælling om Jesu liv og arbejde (Lukasevangeliet), og 2. del (Apostlenes Gerninger) er en gengivelse af udbredelsen af Jesu budskab og den tidlige kirkes historie.

Hvordan blev evangeliet skrevet?

Lukas vidste godt, at mange havde skrevet om de begivenheder, der havde rystet Jerusalem og resten af området – de begivenheder, der havde med Jesus Kristus at gøre. Kilderne til disse litterære arbejder inkluderer mange ”øjenvidner og ordets tjenere“ (Luk 1,2) – en klar henvisning til disciplene og andre af Jesu samtidige. Lukas havde selv mødt disse øjenvidner og ordets tjenere (så som Paulus og andre apostolske ledere) og kendte muligvis også til evangelierne skrevet af Markus og Matthæus. Lukas selv var tydeligvis ikke et øjenvidne til Jesusfortællingen, men han var en troværdig og pålidelig Kristi efterfølger.

Matthæus skrev først og fremmest til jødiske læsere og fremstillede Jesus som den store lærer, profetiernes opfyldelse og jødernes konge. Han henviste tit til, at messiasprofetierne i Det Gamle Testamente blev opfyldt i Jesus. Markus skrev til en romersk læserskare om Jesus, en handlingens mand. Lukas, læge og hedningekristen, skrev til grækerne og hedningerne om den universelle Jesus – hele verdens frelser. Lukas nævner, at han har en dobbelt hensigt med at skrive: at give en nøjagtig gennemgang (Luk 1,3) og at give et sikkert grundlag for den nye tids store lærdomme. Et af målene med hans evangelium er at styrke visheden om sandheden, som vi finder den i Jesus.

Lukas, en af Bibelens inspirerede forfattere, benyttede andre kilder til sine skrifter. Meget interessant! Hans anvendelse af andre kilder udelukker tilsyneladende ikke Helligåndens inspiration eller hans skrifters autoritet.

Luk 1,5-22

Guds tavshed havde kendetegnet Israels historie i næsten fire hundrede år efter Malakias. Men denne guddommelige tavshed blev brudt med meddelelserne om Johannes Døbers og Jesu fødsel. Der er mange paralleller i beretningerne om Jesu og Johannes’ fødsel. Begge er mirakuløse. I Johannes’ tilfælde var Elisabeth langt oppe i årene og ud over den alder, da hun kunne få børn; i Jesu tilfælde skulle en jomfru føde barnet. Englen Gabriel bekendtgjorde løftet om begge disse fødsler. Begge bekendtgørelser blev modtaget med stor forundring, glæde og overgivelse til Guds vilje. Begge drenge voksede op og blev stærke i ånden (Luk 1,80; 2,40).

Men den opgave og det arbejde, de to drenge skulle udføre, var meget forskellige. Johannes skulle forberede vejen for Jesus (Luk 1,1317). Jesus er ”Guds søn“ (vers 35) og opfyldelsen af de messianske profetier (vers 31-33). Selv om det fortælles om Zakarias, at han levede ”uangribeligt“, forårsagede hans mangel på tro på englens budskab en irettesættelse. Hvordan kan dette hjælpe os til at forstå, hvad det vil sige, at en kristen skal leve ”uangribeligt“?

”Zakarias’, Abrahams og Marias sønners fødsel skulle lære os en stor åndelig sandhed, en sandhed, som vi er langsomme til at lære og hurtigt glemmer igen. Ved egen kraft er vi ude af stand til at udrette noget godt; men det, som vi ikke kan, vil komme til at ske ved Guds kraft i ethvert ydmygt og troende menneske. Det var ved tro, at forjættelsens barn blev givet.

Miraklet med Johannes havde en helt bestemt hensigt i Guds plan for sit folk. Efter 400 år med profetisk tavshed i Israels historie fremstod Johannes i historien med et bestemt budskab og stor kraft. Johannes’ opgave og budskab var at ”skaffe Herren et folk, der er gjort rede“ (Luk 1,17). Han skulle være en forløber for Messias og berede vejen for Jesus.

”Du skal give ham navnet Johannes“

Jesu fødsel var ikke en almindelig begivenhed. Den var indskrevet i Guds evige kalender, og ”da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde“ (Gal 4,4). Det er opfyldelsen af det allerførste løfte, Gud gav, efter at synden kom ind i Edens have (1 Mos 3,15).

Læg mærke til, hvordan Jesu fødsel i hvert af dem var en forbløffende opfyldelse af profetierne. Hvad siger dette om, hvorfor vi bør lære at stole på alle Guds løfter?

Seks måneder efter at Gabriel havde fortalt Zakarias om Johannes’ fødsel, fortalte han Maria fra Nazaret om et endnu større mirakel: en ung kvinde ”skal blive med barn og føde en søn og … give ham navnet Jesus“ (Luk 1,31).

Jesu jomfrufødsel er stik imod al menneskelig erfaring, og der er ikke nogen naturlig forklaring på den. Selv Maria var nødt til at spørge: ”Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand“ (Luk 1,34). Englen forsikrede hende om, at dette ville ske ved Helligånden (vers 35), og at ”intet er umuligt for Gud“ (vers 34). Marias øjeblikkelige tillid og overgivelse er bemærkelsesværdig: ”Lad det ske mig efter dit ord!“ (vers 38). Ethvert menneskeligt spørgsmål, uanset hvor naturligt eller logisk det måtte være, må vige for et guddommeligt svar. Enten det drejer sig om Skabelsen eller korset, inkarnationen eller opstandelsen, mannaen, der faldt i ørkenen, eller Helligånden, der faldt på disciplene – det guddommelige initiativ kræver menneskenes overgivelse og modtagelse.

Maria besvarede sit eget spørgsmål ved at underkaste sig Guds herredømme og evige hensigt, og Gabriel gav hende vished med et andet mægtigt svar: ”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn“ (vers 35).

Du skal give ham navnet Jesus

Lukas begynder beretningen om krybben i Betlehem med en historisk note. Josef og Maria forlod deres hjem i Nazaret og rejste til deres forfædres by Betlehem, fordi kejser Augustus, Romerrigets hersker, havde udsendt en befaling om en folketælling. Dette skete, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Disse historiske detaljer må få bibellæsere til at sætte pris på Lukas’ overgivelse til Helligånden, så han indsatte disse detaljer om inkarnationen i en historisk ramme.

Tænk over Jesu fattigdom, som den kommer til udtryk i dette vers. Sammenlign billedet med, at hun ”svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget“ med Paulus’ beskrivelse af Jesus. Hvordan var den vej, Jesus gik på vores vegne?

Historien om de fattige omstændigheder, hvortil himlens Herre inkarnerede sig, fortsætter med det første besøg ved krybben, nemlig hyrdernes. Den ”store glæde“ blev ikke forkyndt for de rige eller de mægtige, ikke de skriftkloge eller præsterne, ikke herskerne eller de magter, der styrede landet, men for de jævne og foragtede hyrder. Læg mærke til storheden og enkelheden i budskabet: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Himlens største gave kom som det så tit sker i en meget beskeden indpakning. Men gaven medbringer ære til Gud, fred på jorden og Guds velbehag (Luk 2,14).

Lukas’ fortælling om Herrens engel (Luk 2,9-12) understreger tre vigtige punkter i kristen teologi. For det første er evangeliets gode nyheder ”for hele folket“. I Jesus bliver både jøder og hedninger ét som Guds folk. For det andet er Jesus frelseren; der er ingen anden. Og for det tredje er Jesus Kristus, Herren. Disse tre temaer, som så tydeligt fremhæves tidligt i Lukasevangeliet, blev senere grundlaget for apostlenes, især Paulus’ forkyndelse.

Tænk over, hvad vi som kristne tror: Ikke alene kom Skaberen af alle ting (Joh 1,1-3) ind i vores syndige verden som et menneske, men levede som Jesus vores hårde liv og endte med at dø på korset. Hvis vi virkelig tror dette, bør så ikke alle sider af vores tilværelse leves i overgivelse til denne fantastiske sandhed? Hvilke sider af dit liv genspejler din tro på beretningen om Jesus, og hvilke gør ikke?

Krybben i Betlehem

Selv om Lukas først og fremmest skriver til hedningerne, var han opmærksom på betydningen af den jødiske arv gennem Det Gamle Testamente. Han sørger for at forbinde beretningen i Det Nye Testamente med Det Gamle, og beskriver den smukke scene, hvor Maria og Josef bringer Jesusbarnet til templet i Jerusalem for at lade ham omskære på den ottende dag ifølge jødisk lov (Luk 2,22-24).

Bemærk tre punkter vedrørende frelse, som Simeon trækker frem: frelse er gennem Jesus; frelse gives af Gud; frelse er for alle folk – hedningerne så vel som Israel. Hvordan hænger disse sandheder sammen med den første engels budskab?

Simeons profeti forudsagde også to væsentlige kendetegn ved Jesu tjeneste.

For det første er Kristus ”bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel“ (Luk 2,34). Kristus har bragt lys og frelse til alle, men ikke uden omkostninger for modtageren. I Kristus er der ingen neutral grund. Man tager enten imod ham eller afviser ham, og ens frelse afhænger af den rette respons til ham. Kristus kræver at være den eneste; enten er vi i ham, eller også er vi det ikke. De, som bliver i ham, vil opstå og blive en del af hans rige; de, som afviser ham eller forbliver ligegyldige over for ham, vil falde til jorden og dø uden håb. Tro på Kristus kan ikke diskuteres.

For det andet profeterer Simeon til Maria: ”din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge“ (Luk 2,35). Henvisningen er uden tvivl til korset, som Maria vil være vidne til, og alle senere generationer bør huske, at uden korset er der ingen frelse. Korset er hele frelsesplanens centrum.

Frelsen er en gave i den forstand, at vi ikke kan gøre noget for at fortjene den. Men samtidigt kan den være meget dyr for dem, der tager imod den. Hvad har det kostet dig at følge Kristus, og hvorfor er denne pris, hvad end den måtte være, alligevel billig nok? Luk 2,25-32 Åb 14,6-7

Vidner om frelseren

”Lukas, som har skrevet Lukasevangeliet, var lægemissionær. I Bibelen kaldes han ”den kære Lukas, lægen“ (Kol 4,14). Apostlen Paulus hørte, at han var en dygtig læge, og valgte ham, fordi Herren havde betroet ham en speciel opgave. Paulus valgte ham som medarbejder, og Lukas fulgte med Paulus fra sted til sted en vis tid. Så lod Paulus Lukas blive i Filippi i Makedonien. Her arbejdede han i flere år som læge og prædikant. Han tog sig af de syge og bad om, at Gud ville helbrede dem.

Jomfrufødslen er helt og aldeles Guds handling og genspejler hans mysterium, majestæt og mission. Den overgår al menneskelig forstand. Intet er umuligt for Gud“ (Luk 1,37). ”Og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: ‘Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!’“ (Luk 3,22).

Lukas giver en liste over store historiske personer for at vise, at hans beretning om Jesus og Johannes historisk er lige så virkelig som disse mægtige mænd. Men der er også en anden vigtig grund til at nævne disse indflydelsesrige personer. Det viser kontrasten mellem dem og Johannes Døber, ørkenens ydmyge mand, Guds udvalgte budbærer, som skulle berede vejen for den mest betydningsfulde begivenhed i hele menneskehedens historie, nemlig verdens frelsers komme i Jesus Kristus. Det er interessant, at Gud ikke valgte en af denne verdens ”store“ mænd til at bekendtgøre Messias, men i stedet valgte en af de ”mindste“.

Forskere samler alle disse historiske personer og giver os en dato tæt på år 27 eller 28 e.Kr. for begyndelsen på Johannes Døbers og Jesu arbejde. Det er inden for tidsrammen af disse kendte personer i Romerriget, at Jesus blev døbt og modtog himlens anerkendelse af, at han er Guds ”elskede søn“ (Luk 3,22). Lukas fastslår dette faktum lige fra begyndelsen, til og med før han begynder at give sine læsere en nøje gennemgang af Jesu opgave og arbejde. Luk 3,1-14 · Rom 6,1-6 · Luk 3,21-22 · Luk 4,5-8 · Es 14,13-14 · Luk 4,9-13

Dåb og fristelser

Luk 3,1-14

I Luk 3 møder vi Johannes i hans specielle og afgørende rolle i frelsens historie. Hvad der ellers kan siges om Johannes’ forkyndelse, er det helt klart, at han ikke lagde fingrene imellem for at lefle for sine tilhørerer. Hans ord indeholder væsentlige sandheder, ikke kun for dem, der lyttede dengang, men for os alle. Hvad synes du specielt er af betydning i det, Johannes siger? Omvendelse har ikke kun en teoretisk ide. Den indebærer en livsstil. Det græske ord, der bruges, er metanoia, som betyder at skifte sind, og dette fører til et nyt liv.

At ”døbe“ betyder at nedsænke helt i vand. Nedsænkning har en meget dyb betydning. Selv før Johannes’ tid havde jøderne lagt en bestemt betydning i dåb ved nedsænkning. Det var almindelig skik at blive døbt på denne måde, når hedninger valgte at tilslutte sig den jødiske tro.

Ved at invitere jøderne til at blive døbt introducerede Johannes et nyt princip. Dåb er en anledning til offentligt at opgive ens gamle, syndige liv og forberede sig på Messias’ komme. Johannes Døber introducerede på denne måde en symbolsk handling, hvor man afstod fra synd og indviede sig til et nyt liv som borger i Messias’ rige, som var ved at blive oprettet. Johannes skyndte sig at slå fast, at han kun døbte med vand, men at han, som kom efter ham, skulle døbe med ”Helligånden og ild“ (Luk 3,16). På denne måde fremsætter han en vigtig pointe.

Dåb ved neddykning i vand er kun et symbol på en indre forandring. Denne betydning af dåben ville senere blive bekræftet ved Helligåndens udgydelse.

amen